Hvem bliver den næste - Frankrig?

Kære venner

I de sidste mange måneder er der blevet talt og skrevet meget om PIIGS-landene (Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien).

Der er ligeledes også sat fokus på Belgien, som også lider under de nye vilkår for verdensøkonomien.

Jeg har selv i tidligere indlæg været inde på den "bombe" der ligger under hele banksektoren i både Europa og USA, og min egen teori omkring QE1 og QE2 er, at disse tiltag var Fed's fortvivlede forsøg på, at polstre deres banker så godt som muligt til den næste nedtur (så skidt med at mange, måske millioner af småsparer ryger med i faldet!!!). I de sidste år har vi set et Fed, som er gået over til at blive og agere som en politisk institution, fremfor det de er sat i verden for.

Ser vi lidt på projekt EU, så er det historisk set Frankrig, som har sat sig i spidsen af dette "monster", som nu er bygget op. Forstået på den måde, at de ikke selv har kunne bidrage med det store, og derfor har de fået lokket og presset bl.a. Tyskland med på dette vanvidsprojekt, som den fælles valuta er ud fra de vilkår og strukturer, som eksisterer for nuværende. Den Fælles valuta "Euroen" var jo prisen for, at Frankrig ville godkende genforeningen af Øst- og vesttyskland.

Og det er ikke for at fornærme Frankrig, som iøvrigt har mange smukke landskaber og dejlige vine, men mig bekendt har de aldrig kunne vinde nogle af de krige, som de bevidst eller ubevidst er gået ind i. Nu har de så igen stillet sig i spidsen for krigen mod Libyen, så det bliver spændende at se, om det så vil lykkes denne gang - jeg har mine tvivl.

Ser vi på alle de store franske banker, der er dybt involveret i hele den sydlige europæiske region (læs PIIGS), så kan det godt løbe lidt koldt ned ad ryggen, når man tænker på, hvad dette kan udløse af kaos og nedsmeltning, når domino-effekten fra Grækenland breder sig.

Den politiske situation i Frankrig vakler mere og mere. En vis Dominique Strauss-Kahn har andre udfordringer end at tænke på næste præsidentvalg, som han lå til at vinde. Meningsmålinger gennem første halvdel af 2011 viser, at Præsident Nicolas Sarkozy i de fleste taber til den ekstremistiske højrefløj, Front Nationale, anført af Marine Le Penn. Det interessante i denne forbindelse er, at Marine Le Penn er indædt modstander af EU. Dette kan hurtigt skabe rystelser og usikkerhed i de finanssielle markeder.

Gældssituationen i Frankrig bliver værre og værre. I 2010 havde Frankrig det femtestørste underskud i Eurozonen (kun Grækenland, Irland, Portugal og Spaninen havde et større budgetunderskud). Næppe en virksomhed der ville være attraktiv at investere i. Statsgælden vokser hastigt og nærmer sig 100% af BNP. Markedet ser på hvilken retning udviklingen går - og i Frankrigs tilfælde ser det ikke godt ud.

Frankrig har også udfordringer med at være konkurrencedygtige, og de kan ikke opretholde konkurrenceevnen overfor Tyskland bl.a. pga. af alt for store lønomkostninger.

Og endelig er Frankrig ikke dem, der udviser den store vilje for ændringer. Dette er dog et problem, vi ser mange steder i Europa, men alligevel står Frankrig for mig i spidsen af de nationer i EU, som hele tiden stritter imod nye tiltag og omstillingsparathed.

Det er vanskeligt at tro, at eurokrisen bliver inddæmmet med nye "gode penge" til Grækenland i juli. Andre lande vil blive fanget i krydsilden. Kigger man rundt efter næste kandidat, har Frankrig alt det, der skal til for at blive den næste, der bukker under.

George Soros skrev forleden: "We are on the egde of collapse and that is the time to recognize the need for change".

Har EU en plan B, hvis Grækenland siger nej på torsdag?

Jeg tror det ikke! Det er derfor at regeringerne i EU (med Frankrig og Tyskland i spidsen) holder sig til status quo og gamle traditionelle løsninger, fremfor at indse at der er behov for nytænkning og fundamentale ændringer.

Vær opmærksom.

Forvent det bedste - forbered dig på det værste

Kh. Jens L. More

Hej Tubintosh

Tak for dit svar.

Det er korrekt at deres statsgæld "kun" var på 81% i 2010. Og at det er stærkt voksende og vil ifølge deres eget budget lande på mellem 90 og 95% for 2011. Derfor skrev jeg, at de hastigt nærmer sig 100%. Pilen går kun én vej lige nu- og det er opad.

Jeg ser personligt ikke "Front Nationale" med Marine Le Penn i spidsen, som et parti som står for nytænkning og innovation.

Og jeg mener personligt ikke, at Japan har den stærke økonomi, som de havde alle muligheder for efter deres kvantespring i 1960'erne - 1980'erne. Tværtimod står de tilbage med 2 tabte årtier.

Men dette er detaljer. Mere interessant kunne være om du synes, at Frankrig er den stærke økonomi der vil og kan holde sammen på Europa?

Kh. Jens

Jeg vil godt angribe det du skriver om et monster (EU). Jeg er ikke enig i den fremstilling. Selvom EU har mange fejl så er EU sammen med NATO garanten for sikkerhed og stabilitet i Europa. Hvis du kigger historisk på det så er Europa uden EU et meget farligt sted (se bare på europæisk historie før 2. verdenskrig). Frankrig og Tyskland har altid været ledende i EU (Frankrig for at holde Tyskland i skak og Tyskland af frygt (velbegrundet efter min mening) at historien om 2. verdenskrig skulle gentage sig). Omkring Le Penn så er dette ligesom de andre højrepartier (Dansk Folkeparti, Sveriedemokraterne mf.) i Europa en MEGET farlig udvikling der hurtigt kan kaste Europa tilbage til en preww2 situation. Hvis det sker så bliver jeg ikke i Europa for at se hvordan det bliver lad mig bare sige det sådan. Vi skal huske at økonomiske kriser som denne ofte har ført til krig i Europa før og det sandsynligvis er EU der sikre at det ikke er på tale denne gang. EU er ikke et vanvidsprojekt men en politisk nødvendighed og det eneste økonomiske rationelle. At økonomien i eurozonen skulle have været meget mere styret er en helt anden ting og en fejl man lavede fordi de europæiske politikere ser alt for meget på nationale særinteresser.

Generelt er jeg glad for at jeg er ung og snart veluddannet (inden for IT) og har massere af virkelyst og er klar til at rejse hvis det er det der skal til. Hvis jeg havde en stor pensionsopsparing og snart skulle bruge den ville jeg være lidt nervøs. Jeg frygter at vi de næste 10 til 20 år kan se et EU der kollapser i gæld og nationalisme og så har vi et langt farligere Europa. Det ville være en katastrofe for Danmark såvel som for resten af Europa.

Hej asgerfro

For mig er der stor forskel på Rom-traktaten og EF, som jo ganske rigtigt netop blev oprettet, fordi vi ikke ønskede en ny verdenskrig med udgangspunkt i Europa, og så det EU (som jeg kalder et monster), der er blevet skabt i dag.

Kh. Jens L. More

Jens L. More:

Det er derfor at regeringerne i EU (med Frankrig og Tyskland i spidsen) holder sig til status quo og gamle traditionelle løsninger, fremfor at indse at der er behov for nytænkning og fundamentale ændringer.

Vær opmærksom.

Forvent det bedste - forbered dig på det værste

Kh. Jens L. More

Jeg tror skal at specielt Tyskland, men som også det meste af Europa samlet, forstår behov for nytænkning og fundamentale ændringer, de ved bare at de ikke kan få deres folk med sig.

Alligevel holder de nok så meget status quo fordi de ved, at der arbejdes stærkt med øgede krav til bankers polstring, og kan de trække den i et par år, inden Grækenland går konkurs (kommer til at hedde rekonstruktion (eller et fint fransk ord for det samme)), så kan de håbe at andre steder i Europa er bedre polstret - OG de berørte banker ved jo NU at det brænder og kan garderes sig bedst muligt de kommende 1-3 år

vh

Så fik vi da afklaret mit spørgsmål, om EU har en plan B, hvis Grækenland stemmer nej på torsdag?

EU's Økonomikommisær Olli Rehn fortæller offentligt i dag: "Der er ingen plan b".

Jeg tænker, de hermed sætter alt på et bræt og forsøger at lægge endnu mere pres (læs trusler) på det græske parlament ved denne udmelding, fordi de tænker, at det kun kan blive et ja.

Spørgsmålet vi bør stille os selv er dog: Hvem har mest at tabe ved et græsk nej?

At jeg fik bekræftet min intuition om, at der ikke er en plan B, gør det ikke mindre spændende, og man sidder tilbage med mange nye spørgsmål.

Kh. Jens L. More

Jens L. More:

Så fik vi da afklaret mit spørgsmål, om EU har en plan B, hvis Grækenland stemmer nej på torsdag?

EU's Økonomikommisær Olli Rehn fortæller offentligt i dag: "Der er ingen plan b".

Forestil dig han havde sagt JA VI HAR EN B PLAN Næsten lige så usandsynligt som at Anders F skulle ha sagt JA JEG SKAL NOK VÆRE NATO GENERALSEK OM 2 MDR

Rehn SKAL jo svare nej hvis ikke han skal ud med hele plan B og få alle grækerne til at vente på den med hovedet vendt mod akropolis.

Jeg skal ikke kloge mig på om de har eller ikke har (jeg er ret sikker på der er embedsmænd der har tænkt over tingene så de ikke står med bukserne ned HVIS grækerne skulle stemme nej), men eller er jeg enig i at det er spændende.

En af de sjovere interview "HISTORIER" var vist Eisenhower som blev spurt: "What would you do if an atomic bomb was directed towards Washington" og Eisenhowers svar "well I would certainly not publicize it"

vh