Kære Amino'er, Jeg faldt over denne artikel, som jeg gerne vil dele med jer: http://epn.dk/brancher/underholdning/musik/article2433146.ece I bedste andedamsstil bliver artiklen vinklet på en sådan måde, at Anne Linnet begår noget særdeles moralsk forkasteligt ved at låne penge af sig selv. Bevares, Anne Linnet overtræder gældende dansk lovgivning, og det skal hun selvfølgelig ikke, og hun må betale den bøde, som det nu engang koster, når man ulovligt låner penge til sig selv. Sådan er det. Men jeg vil gerne have lov til at give den historie en anden vinkel: Er det rimeligt, at man kan blive straffet for at låne penge til sig selv? Anne Linnet vil formentlig ikke have problemer med at betale de penge tilbage til selskabet inden for en rimelig tilbagebetalingsperiode, som hun har lånt, og var det så ikke bedre for hende, at hun lånte penge af sig selv frem for at hun gik i banken og lånte de samme penge (jeg mener, hvorfor skal banken have den rentefordel)? Det er i hvert fald sådan man ser på det i andre lande. Bl.a. i England, som jeg selv har meget med at gøre. Her gælder der frihed under ansvar, dvs. ja, du må gerne låne penge til dig selv men forudsat, at din virksomhed ikke går konkurs, og at dine kreditorer ikke taber penge på, at du låner penge til dig selv. Selvfølgelig må det have visse skattemæssige konsekvenser, hvis man får et formuegode ud af at låne penge til sig selv (lav rente med videre), men grundlæggende er det da mærkeligt, at man ikke må låne penge af sig selv. Måske Anne Linnet skulle placere sin virksomhed i et udenlandsk selskab, så hun fremadrettet kan låne penge til sig selv? Hvad mener I, kære Amino'er? |
Det var faktisk oppe og vende ifbm den nye selskabslov, at det skulle være lovligt, at låne penge af sit selskab, så længe det var på markedsmæssige vilkår.
Mener det blev udskudt til senere, så det kan være, at det i fremtiden bliver lovligt.
Mvh