Det er jeg oprigtigt ked af, da jeg intet har at skulle have sagt i de sammenhænge, og selv hvis jeg skulle, så kunne det være formuleret mere tolerant.
Jeg vil kigge dybt ind mig selv, og lære noget mere om at være ydmyg og tolerant.
Martin Luther King havde også "bare" en besked han opfattede som et statement, og folk kommenterer det stadig - så du må leve med kommentarerne 
Jeg skal ikke kunne sige om du har trådt andre over tæerne eller gået for langt i debatter, min holdning er dog, at hvis der er folk du mener du har "trådt" over tæerne, hvorfor så ikke give dem en undskyldning direkte i stedet? (hvis du da altså ikke har gjort det)
Og hvorfor skriver jeg så det?
Det gør jeg fordi, vi (os med kant (og min egen ganske skarp til tider)) oftest er dem vi har fordi vi har den kant og den skarphed i de ting vi foretager os. Vi vil i vor gøren og laden i livet være elsket af få, afholdt af nogle, hadet af andre, men vi er oftest i hjertet tro mod os selv og har en udpræget retførdighedssans.
At have kant og vide bedre er i min verden ikke det samme som arrogance, og som jeg ser det, så er det oftest dem der uden at have belæg for sin viden og uden at kende sin kant der er de mest arrogante.
Det der oftest ikke kommer til udtryk i det skrevne ord i debatter er personligheden eller det smil hvormed tingene skrives, og til tider kunne det da godt være at man ikke skulle have skrevet et indlæg, men hvorfor udøve den form for selvcensur? (selvom jeg faktisk udøvede den på mig selv i går da der var en for X gange der igen skrev..hvor kan jeg købe ID voks engros..og jeg skulle lige til at svare...ja hvor fanden tror du? - men undlod denne kommentar for gad ikke spilde mere af min tid på folk der ikke engang har evnerne til at bruge en søgefunktion - de fatter alligevel ingenting).
Så i ovenstående tilfælde (hvor jeg skriver om mit mulige svar) er jeg så arrogant? eller er jeg bare irriteret over indlæg hvor folk ikke bruger hjernecellerne? Er jeg arrogant fordi jeg mener det er et uintelligent spørgsmål? eller bliver jeg kun arrogant hvis jeg svarer med kant?
Os med kant må leve med vi har den, og det må andre også - skal vi til tidere moderere os? Måske hvis det er kan støde nogle . men ellers nej - fordi vi vil mislykkes i at være en anden end den vi er.
Jeg har et eksempel, der er fra weekenden. Af personlige årsager vil jeg ikke beskrive hvad det gik ud på, men for første gang i mit liv stod jeg i et dilemma og jeg kunne ikke svare før efter 24 timer - det fik en konsekvens som jeg ikke er stolt af, men er nødt til for at være tro mod mig selv.
Jeg har som person altid taget parti for dem der blev moppet, undertrykt og på en eller anden vis set ned på når det var uforskyldt. Og jeg er aldrig selv blevet moppet eller set ned på eller på anden vis konfronteret ubehageligt i det omfang andre har oplevet i deres barndom eller deres voksne dagligdag med mobning via jobbet eller andre ubehagelige udfordringer.
For første gang i mit liv nogensinde blev jeg udsat for diskrimination! Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig - jeg har rejst i mere end 30 lande og aldrig aldrig været eller følt mig diskrimineret. Her stod jeg så overfor en person som jeg virkelig holder af som ven og så jeg diskrimineret! MIG???
Den skulle jeg lige "sluge" - og personen forsøgte at redde den ud og blev meget ked af det. Jeg blev mere rystet end ked af det, og istedet for at gå helt i baglås, så tænkte jeg.. fandme godt min mor opdragede mig til at beskytte og værne om andre der blev undertrykt eller diskrimineret, for nu ved jeg hvordan det føles - og tro mig.. den diskrimination jeg blev udsat for er ingenting i forhold til så mange andre ting i verden.
Nå men resultatet blev indtil videre, at jeg aflyste forskellige ting, til stor ærgelse for de mennesker omkring mig, men jeg er nødt til altid at være tro mod mig selv og det var derfor uundgåeligt at konsekvensen blev dette, selvom jeg tænkte over det i 24 timer.
Personen der udsatte mig for diskriminationen udtrykte sin oprindelige undskyldning og forklarede at det aldrig ville være sket hvis vedkommende kendte min reaktion.
Dertil svarede jeg, at min respekt for personen ikke var væk - da jeg vidste at tingene ikke skete for at skade mig men fordi personen ville være tro mod sig selv, da alle ikke kan have samme styrke og derfor beskytter sig anerledes end os der er klippefaste gør.
Moralen er, jeg blev rystet og tvunget til at vurdere om jeg skulle være utro mod mig selv (og lade som ingenting og smile) eller om jeg skulle tilkendegive min indstilling med den "kant" jeg som person nu har og tage konsekvensen af min beslutning.
Jeg valgte at være tro mod mig selv, uanset hvad konsekvensen vil være for fremtiden! Jeg kan og vil ikke "lade som om" at alt er ok - når det ikke er det - hellere undvære end nøjes.
Du er et godt menneske med kant Jimi Hove - det er jeg ikke i tvivl om - og det håber jeg du fremover også vil være - uanset om man er enig med dig eller ej
Bliv gratis medlem
Opret bruger