Jeg sidder i den grad og har brug for et godt råd lige nu, og håber at der er nogen der vil komme med lidt input. Min kæreste og jeg købte et gammelt hus i Sverige og flyttede ind i februar 2010. I december 2010 lykkedes det os endelig at finde et totalentreprise firma til at renovere vores hus, som virkede seriøse og professionelle. De gik i gang i februar 2011 og nu, godt og vel 2½ måned efter, har vi desværre problemer. Tilbuddet vi fik fra dem, var baseret på en meget specifik oversigt (eller kravsspecifikation om I vil) fra os (beskrivelser, tegninger osv.) om hvad der skulle laves. Vi fik et tilbud tilbage per mail, hvor der står priser for timer og materialeomkostninger uder hvert punkt vi havde listet, samt beskrivelse (på svensk), der bla. indeholder følgende: "Priserna vi lämnat är ett Max pris baserat på andra liknande arbeten som vi gjort. Kommer det några oförutsägbara överraskningar som kan påverka maxpriset kommer vi meddela er under byggtidens gång." Max. prisen var sat til 758.500,00 sek, fordelt på 472.500,00 til timer og 286.000,00 til materialer. Denne max. pris er dog kun nævnt i tilbuddet vi har modtaget per mail, han har hverken skrevet fast pris eller nogen specifik dato for færdiggørelse af arbejdet i selve kontrakten. Denne har vi til gengæld heller aldrig underskrevet. Ikke fordi vi ikke ville, men han har aldrig bedt om at få den retur med underskrift og vi har glemt det, hvilket måske er meget godt nu? Den er kun underskrevet af ham selv. I dag har vi brugt 389.238,00 sek på materialer (hvoraf der dog er noget der skal leveres tilbage, der kan måske hentes 20-30.000 der), altså pt. over 100.000,00 mere end det var angivet i tilbuddet. (de har løbende indkøbt de materialer der skulle bruges på vores konto i byggemarkedet). Med den faktura han har afleveret til mig i dag på timer, er vi oppe på 512.715,00 sek, altså pt. 40.215,00 sek over det oprindeligt angivne beløb. Altså er det oprindelige tilbud pt. overskredet med 143.453,00 sek (minus hvad vi kan levere tilbage af materialer, kan jeg først finde ud af i morgen). Hvis det så bare var det, var det såmænd galt nok, men det største problem, er at de lant fra er færdige endnu. Der mangler stadig masser af ting, der i følge tilbuddet skulle have været lavet indenfor det budget. Vi har hele tiden været meget åbne omkring hvad vi havde at gøre med, og også meget specifikke omkring, at når det beløb var brugt, så havde vi ikke mere, og at vi ikke selv havde nogen mulighed for at trylle mere frem. For 3½ uge siden skrev jeg til dem og gjorde opmærksom på at vi var ved at nå kistebunden og bad om at få et møde, for at kigge på hvordan det hele så ud, hvad der manglede osv. De kom ud og kiggede og deres respons var at "det hele nok skulle ordne sig". Eftersom det var dem der havde (eller skulle forestille at have) styr på hvor mange materialer der endnu skulle købes, hvor lang tid de forskellige ting tog at lave etc., gik vi ud fra at de måtte vide det bedst og stolede på deres vurdering. Da han var herude, gav jeg ham en prioritetsliste over de ting der maglede, og hvilke vi mente der var vigtigst, hvis det skulle vise sig at vi alligevel ikke kunne nå det hele indenfor det aftalte beløb. Vi har bla. lige fra start, sagt at vi selv maler det hele. Han ville dog gerne sætte dem til at male, og vi skrev derfor på denne opdaterede liste at det kunne de gøre, NÅR alt andet var færdigt og HVIS der var råd til det bagefter. Dagen efter kommer de 3 håndværkere så med maling og han ringer til mig med besked om "at nu har han altså sat dem til at male, for ellers har han ikke andet at sætte dem til i dag, da de venter på andre materialer, og det bør blive gjort inden gulvet lægges på". Jeg spørger hvorfor han har taget den beslutning, når vi netop lige har sagt at der IKKE skal males før alt andet er færdigt. Han svarer blot at han vurderer at det sagtens kan lade sig gøre indenfor rammerne og igen at "alt nok skal ordne sig". Altså bruger de 3 mand 3 dage på at male, stik imod hvad vi netop har bedt om. Ugen efter vælter det så ind med fakturaer på enorme beløb og jeg skrev endnu en gang og gjorde opmærksom på at der nu kun var så og så lidt penge tilbage, og udtrykte endnu mere bekymring. De kom endnu en gang ud og kiggede, og mente igen at "det hele nok skulle gå", men at vi dog blev nødt til at afbestille de vinduer vi ellers havde bestilt og sende noget andet materiale tilbage. Altså har de allerede meldt ud at vi ikke når at få lavet alt det der var lagt op til i tilbuddet. Han tilføjer dog adskillige gange (på mail, mundligt og i sms) at de vil "byde os på en del timer, så vi kan få færdiggjort arbejdet". 3-4 dage efter kan jeg se at vores budget nu er overskredet med ca. 14.000,00 kr. Jeg skriver igen til dem og siger meget specifikt at de er nødt til at stoppe arbejdet nu og at de ikke skal sende håndværkerne herud mere, før vi har fundet en løsning. Han svarer igen igen, at de selvfølgelig ikke vil efterlade os med et halvt tag (hvilket vi også meget nødigt vil efterlades med), at de vil byde os på "en del timer", at vi ikke skal bekymre os om betaling til dem og at han derfor sender håndværkerne derud i morgen alligevel som planlagt. Dette tolker vi som om at de tager ansvar for at gøre det lovede arbejde færdigt (for egen regning/på eget ansvar, da vi har meldt ud at kassen er tom). I dag dukker han så op med en faktura på 117.719,00 kroner. De timer de ville "give os" siger han at han vil fratrække den næste faktura. Jeg tænker nu bare "den NÆSTE faktura?" Jeg viser manden sort på hvidt at vi pt. kun har 39.000,00 tilbage (i forhold til hans faktura på 117.000,00) og spørger ham hvordan han har tænkt sig at det skulle hænge sammen? Han svarer at han "Gerne havde set at vi havde kunnet betale den her faktura" og siger videre at jeg må prøve at tale med vores bankrådgiver om et større lån. Her hopper kæden altså af for mig? Kan det virkelig passe at de i det tilbud de afgav skriver "max pris", overskrider den med næsten 150.000,00 (mere hvis man tager i betragtning at de jo slet ikke er færdige) og så bare regner med at vi kan låne mere i banken? Selv hvis vi kunne (hvilket vi ikke aner om vi kan), har vi jo ikke lyst. Det vil jo påvirke vores månedlige ydelse i 50 år (længere løbetid i Sverige) fremover! Og egentlig vil vi da ikke betale mere end oprindeligt aftalt, og da slet ikke når vi ikke får lavet en stor del af det der oprindeligt var aftalt. Vi har gennem forløbet videre spurgt til hvordan de mente at tingene skred frem, og har blot fået tilkendegivelser om at det var langt bedre end de havde regnet med, de var ca. 1-1½ uge forud for tid etc. Altså har vi aldrig fået nogle beskeder om at der var grimme overraskelser der ville gøre processen dyrere etc., som de ellers oplyste i tilbuddet at de ville give os besked om hvis det var tilfældet. Jeg vil tale med ham igen i morgen, når jeg har fået gjort vores regnskab med byggematerialer endeligt op og ser hvad der er tilbage. Hvis han hverken er til at hugge eller stikke i, vil i så mene at sagen ser god ud fra vores side, hvis vi er nødt til at tage den til videre instans? Og hvis det kommer dertil, står vi så ikke bedre hvis jeg sender dem retur når de kommer i morgen? Tænker på om det skader vores sag yderligere at lade dem blive? (på trods af at vi allerede én gang har bedt dem indstille arbejdet, hvilket de dog ikke har rettet sig efter). Jeg ved at der kan være forskelle på DK og SE, men også at der er en del Aminoer herinde, der ligeledes er bosat i Sverige, og så store forskelle forestiller jeg mig heller ikke at der er på reglerne? Hvad siger alle I, der har erfaringer med at afgive tilbud til kunder? Der er vel ikke de store forskelle på om man afgiver tilbud på renovering af et hus, en SEO ydelse, en hjemmeside eller andet? Oprigtigt tak til alle på forhånd, der måske har noget at byde ind med.
De bedste hilsener Amaris
|
Hej Amaris
Jeg kan desværre ikke byde ind med så meget, men din historie er sådan en der piner mig. Jeg føler virkelig med jer og håber i har en ligeså god sag som i retfærdigt burde have.
Jeg ville i første omgang sørge for at de ikke kan handle på Jeres konto mere. Og ligesom jeg også ville meddele ham at der var lukket for kassen. Jeg håber du/i får et par gode råd med fra eksperterne på området enten her eller hvis øresundsdebatten stadig eksistere, så bør der være nogle folk der med gode råd.
Øv hvor er det bare trist at folk kan opføre sig sådan...Forhåbentlig har i nogle muligheder for at få det fair resultat.
Mvh. Martin