Jeg må nok beklage at meddele at situationen som der her beskrives langt fra er enestående. Der er lagt en benhård og ofte umenneskelig kurs på sygedagpengeområdet og det handler basalt set kun om en ting, - penge. Her er det et spørgsmål om de refusioner Kommunen får fra Staten som kræver at Kommunen gør som den gør. Hvis de altså kan slippe afsted med det. Det gør de selvfølgelig ofte når det kommer til de psykisk syge, for dels er overskuddet ikke så stort, dels så har psykisk syge hjælpere der også er i det offentlige system. Hjælpere der får tudet ørerne fulde af det samme vrøvl som vi også nogen gange hører her på Amino, - som det er nævnt tidligere. Rent praktisk skal din kone nu søge aktindsigt, og i de papirer findes en resourseprofil der gerne skulle være en kronologisk "dagbog" over de tiltag kommunen har foretaget. Jeg skal ikke postulere noget, men det er set før at der er truffet administrative beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. At sagsbehandleren ikke har været "opdateret" på f.eks lægefaglige udtalelser. Den svære øvelse er nu, at sammenholde disse oplysninger med sin egen kalender for hvornår man har været til undersøgelse etc. og så se om disse papirer/resultater overhovedet er indgået i den handleplan der er lagt. Det handler lidt om at slå Systemet med Systemets egne midler, mere end at kæmpe for retfærdighed eller menneskelighed. Inden brønden løber tør for penge, og sygedagpengene bortfalder, så skal i med disse papierer i hånden finde en advokat der har erfaring med kommunale sager. I mere end 2/3 af de sager som enten det Sociale ankenævn eller advokater gennemgår findes der fejl. Hvor prisværigt det måtte være - enhver er sin egen lykkes smed etc etc - så nytter det ikke så meget selv at du som husbond laver en arbejdsplads. Det vil være at gøre din hustru en dårlig tjeneste. Udover det følelesmæssige pres som kan føre til en skilsmisse fra begge siders initiativ, så kunne du, - hr. Boysen - blive kørt over af en damptromle imorgen. Jeg ville gerne have sagt noget om blå eller grønne energier og evig karma, - men realistisk set skal Kommunen indse at de skal finde et andet offer at stikke deres sparekniv i. Desværre!
|
Hej Kenneth,
Puha. Det lyder som noget af en omgang.
Vores beskæftigelsessystem er barsk. Det handler 100% om at få et fuldtidsjob, uanset om der er forhindringer i vejen. Min kone har skrevet en bog om stress blandt ledige, fordi det viser sig, at mere end hver anden ledig bliver stresset af netop det at være ledig.
På den ene side får man understress, fordi man ikke får brugt sine ressourcer. På den anden side får man jobsøgningsstress, fordi man hele tiden bliver presset fra alle sider, såsom jobcenter, anden aktører, a-kasse, familie, venner - også fra sig selv. Stressen får den konsekvens, at man ikke har ressourcerne til at være en god jobsøgende.
Problemet er, at ingen vil tage ansvar for at hjælpe på dette problem, og det koster samfundet MANGE penge. Betragtningen "at de ledige bare skal tage sig sammen" gør, at man bare bliver ved med at pumpe dem med cv-kurser, salgstaler og meningsløse øvelser. For det kan i teorien få dem hurtigere ud i arbejde - bare ikke i praksis. Og hvis man endelig laver noget, der skal hjælpe med stress-problemerne tager de udgangspunkt i arbejdsrelateret stress, hvilket jo netop ikke er tilfældet. Erfaringen med bogen er allerede, at når den ledige tager hånd om stress-problemerne bliver der netop overskud til at søge et job på en ordentlig måde og sælge sig selv til samtalen.
Og hvorfor skriver jeg så dette? Det er ikke for at reklamere for bogen (for din kone har jo en depression hvilket er noget andet), men for at skrive, at jeg (og mange andre) kan genkende, hvordan systemet behandler din kone i denne sag.
Jeg var tidligere på året inde og holde oplæg i Café Sygemeldt her i København. Det er en ugentligt café startet af en sand ildsjæl. Jeg hørte alle de sygemeldte fortælle om deres liv, og det var tydeligt, at 80 af deres energi gik til tage sig af deres "sag" og 20 procent af tiden kunne de så arbejde på at blive raske.
Jeg vil anbefale dig at kontakte Susanne, som har Café sygemeldt og høre, om hun kan rådgive dig til, hvad I bør gøre. Som socialrådgiver og ildsjæl har hun virksomheden www.klarkurs.dk hvor hun arbejder med at hjælpe mennesker og organisationer. Hun har helt sikkert været omkring lignende sager 100 gange før, og kan måske hjælpe, men jeg ved det selvfølgelig ikke.
Jeg ønsker jer al held og lykke i kampen for en normal hverdag.