Ang. facebook
Det man opretter på facebook som kan få venner hedder en profil. Den er privat, og det er facebooks vision, at vi alle har en.. medarbejderen, chefen, naboen, kollegaen. Facebook taler imod at oprette mere end en.
Dem skal man ikke oprette mere end én af - så ordet "virksomhedsprofil" lyder ikke så godt i mine ører... men det kan være vi taler om det samme her i svarene,
nemlig en facebookside... (link til at lave sådan en, kommer længere nede i teksten)
----- Når en virksomhed skal på facebook stiller facebook et produkt til rådighed der hedder "en facebookside".
Den kan medarbejderen, chefen, naboen eller sønnen oprette - og ingen udefrakommende vil på den facebookside kunne se hvem der har oprettet den. Det giver sig selv, at det er virksomhedens. (Det er blevet muligt, at vise hvem der står bag facebooksiden. Det kan man f.eks. se på min facebookside i venstre side. www.facebook.com/thomasbigum.. det man ser der, er min private profil.... men som udgangspunkt behøver man ikke slå noget til)
Man bryder i øvrigt facebooks retningslinjer, hvis man starter en side - uden selv at være en repræsentant for denne virksomhed.
Så hvad skal man gøre når man starter fra bunden (på facebook)?
Først og fremmest vil jeg da mene, at hvis man er en virksomhed med +50 ansatte - så er det temmelig lavt ambitionsniveau, hvis man ikke har nogen ansat der har fat om disse grundlæggende principper.... og så ønsker at indtage facebook med succes.
Man skal jeg lave en opskrift her så er den:
0. Planlægning
Det er her man planlægger hvad facebook-siden skal bruges til. Spørger på amino hvordan man bruger de sociale medier... Og hvis ambitionsniveauet er til det så køber man et facebooksidedesign, sådan at den er lækker og indbydende når den bliver sat i søen.
Her er nogle eksempler på indbydende design: Canal9, Per Vers, Bakken, Omar Marzouk,
Trin 1. Opstart
Den ansatte i kommunikationsafdelingen logger ind med sin private profil, og opretter en facebookside www.facebook.com/page (opretter ikke en ny profil for at klare dette trin)
Trin 2. Fælleseje
De kollegaer - evt. lederen - som også skal have indblik og ejerskab trækkes ind som administratorer. De benytter ligeledes deres private profiler. Har lederen ikke en (for det er tit her kæden hopper af, må han/hun oprette sin første og fremtidige facebookprofil). Den skal så trækkes ind som administrator:
Det gøres sådan her. Instruktionsvideo - sådan gør du andre til admin
Trin 3. Startskud
Nu er i så en redaktion der alle har ligeværdigt ejerskab over facebooksiden. Og andre kan ikke se jeres private profiler - med mindre i vælger at skilte med dem (som nævnt at jeg gør). I mine øjne ville det være unaturligt i en +50 ansatte virksomhed, med mindre strategien er at være MEGET gennemsigtig.
Nu får man så placeret sit facebookdesign på den nyoprettede facebookside. Man putter noget indhold på den, udover den pæne velkomst. Evt. taler man blot ud i denne tomme luft med et par opdateringer eller tre.
Trin 4. Snebolden skubbes i gang
Hvis man i virksomheden har et nyhedsbrev, så skriver man ud til tidligere kunder og interessenter, at man er trådt ind på facebook. Man husker at skrive hvad hulen det er for en grund der gør det logisk at folk skal trykke synes godt om. IKKE bare skrive at de skal blive facebookfans for deres blå øjnes skyld.
Også virksomhedens ansatte trykker nu 'synes godt om'.
Trin 5. Snebolden ruller, og god håndtering afgør hvor stor den bliver
... så kommer den daglige håndtering og udrulningen af strategien. Det man besluttede sig for at kommunikere gøres til handling. Den gode strategi kredser om nøgleordene engagement, medindflydelse, gennemsigtighed, åbenhed, gode lytteevner, kærlighed til dem der vil lytte - og passion for det man (i virksomheden) laver.
Fredag i denne uge gav jeg en spandfuld feedback til mine kunder, fans og alle interesserede i denne video. Der er både gode råd om opsætning, om daglige opdateringer - og om det at have en god strategi der brænder igennem og når ud til folk.
Den kan ses her:

Hvis vi skal tage de typiske fejl, som man kan gribe inden man som virksomhed går i krig her, så er de følgende.
1. Virksomhed himler op om at de er på facebook - som om det er frelserens genkomst.. men glemmer at give folk en egentlig grund til at trykke synes godt om. Facebookfolket: "Hey, vi køber måske jeres produkt, men vi sælger ikke vores sjæl sådan uden videre"
2. Facebooksiden er ikke klar. Konvertering er en procentsats for hvor mange der trykker synes godt om efter at have set facebooksiden. En facebookside der ikke er klar konverterer VILDT dårligt... folk smutter ligeså hurtigt de er kommet, hvis de ikke kan se en grund til at trykke synes godt om.
3. Virksomheden har alt for høje forventninger til tilstrømningen alene fordi virksomhedens ansatte trykker synes godt om. "Jamen alle ansatte har mellem 100 og 500 venner, så de vil også se det!?" (se punkt 1. og punkt 2 hvorfor det er naivt)
4. Virksomheden fører push-marketing. Facebook er tiltrækningens univers. Vær fed, cool, hip, underholdende, smuk, sjov og folk kan slet ikke holde sig væk. Snak om tilbud og mig-mig-mig-mig... og det vil gå stejlt op ad bakke.
Tilbage er vist blot at ønske
.... held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Thomas Bigum