Inspireret af to års meget intense erfaringer, har jeg behov for at lave denne tråd. Jeg vil kort fortælle om min baggrund, komme med nogle holdninger som helt sikkert ikke er populære på Amino og til sidst lægge op til debat. HVIS du er doven, gå ned til bunden og læs fra ”Debat spørgsmål”! :-) Igennem to år har jeg studeret selvudvikling, business-bøger, markedsføring, læst på Amino og andet. Jeg har haft startet en masse mindre projekter:
Derudover har jeg haft en masse andre projekter som ikke er nævneværdige. Alt i alt: Jeg har tjent penge ved siden af mit studie, og jeg har lært en helt masse forskellige ting, som mine medstuderende nok aldrig kommer til at lære. Ovenstående er dog ikke virksomheder. Det kan godt være jeg har solgt adskillige hjemmesider, været IT konsulent for et par firmaer (også en statsejet instant) og jeg har prøvet at lave et undervisningsspil og har haft kontakt med gud og hver mand. Det gør det ikke til virksomheder – det gør det til iværksætterprojekter. Som jeg ser det, så er en virksomhed en HEL anden ting, og det er dem som vi har behov for i Danmark. Vi har ikke behov for flere webshops (og ISÆR ikke med børnetøj), affiliate sider, sammenligningssites, frisører, låsesmede, IT konsulenter, softwarefirmaer, hjemmesidemagere osv. Lad nu være med at lave det. Det er en dårlig ide! Hvorfor er det så en dårlig ide?
Det som vi har behov for i Danmark er virksomheder. Virksomheder som fra bunden er opbygget professionelt. Virksomheder der har styr på hvad de laver, samt de ved hvor pokker pengene egentlig er. Jeg snakker ikke nødvendigvis den steorotypiske version med IBM'ere i sort jakkesæt, men virksomheder som ved hvad pokker de laver. Virgin er et super godt eksempel på en uformel og sjov virksomhed, som klarer sig fantastisk. Hvad er så forskellen på et iværksætter projekt og en virksomhed? Så lad mig tage et eksempel. Hvis man er en fysisk butik som har et koncept, med en række nedskrevede procedurer, så er du en virksomhed. Ved at have et KONCEPT som virker, så kan du sprede butikkerne over hele landet, fordi det ikke er DIG som virker, men konceptet. Det kan hurtigt blive lidt abstrakt, men jeg håber at du kan se forskellen. Debat-spørgsmål: Vi skal skabe grønne løsninger som vi kan bruge når peak oil rammer økonomien. Vi skal bruge billige måder at producere ting på når endnu en krise rammer os (se Thorborgs videoer omkring det – jeg er meget enig der). Vigtigst af alt, vi skal lave teknologi som får os fremad. Ikke alle kan være teknologisk dygtige, men alle kan kigge på deres koncept og spørge: ”Ville min virksomhed bestå uden mig?”. Du kan også spørge dig selv: ”Hvordan kan jeg give mere værdi til folk?”, ”Hvad gør jeg hvis energipriserne stiger til det dobbelte?” og ”Hvad gør jeg hvis folks købekraft forværres kraftigt?”. Svaret hertil tror jeg ikke er endnu en middelmådig hjemmeside virksomhed. |
Hej
Interessant indlæg :-)
Jeg tror Danmark har brug for alle som gerne vil skabe værdi, det er ligegyldigt i hvilken form og om det er via en virksomhed eller via et iværksætterprojekt. Der er i begge tilfælde tale om at der er personer bag som skaber værdierne.
Virgin er efter min mening et dårligt eksempel at bruge i forbindelse med det du skriver. Jeg tvivler på at det havde været det samme uden Branson. Derimod er det et godt eksempel på den drivkraft som mennesker kan skabe. Et andet eksempel er Apple og Steve Jobs. Hvad var Apple uden Steve Jobs? En mands iværksætterprojekt skaber nu jobs for tusindvis.
Man skal jo kravle før man kan gå, og derfor mener jeg at jo flere iværksætter-projekter des bedre. Projekterne klæder en lang række folk på til at kunne varetage vigtige opgaver i en større virksomhed og der være med til at skabe innovative produkter og services. Det kunne de måske ikke på samme måde hvis de ikke havde prøvet kræfter med et eller flere iværksætter-projekter.
En iværksætter-projekt som tjener penge skaber jo også værdi, da det har nogle kunder hvis behov forhåbentlig dækkes og det giver personen bag en indtægt, således at vedkommende kan være med til at forbruge og holde hjulene igang.
Mvh. Ken