Altså, den koster jo 99 000 ,- og han vurderede at for ca. 100 000 kr. ville man komme rigtigt langt med en renovering.
Først og fremmest et rigtig lækkert område.
Nu har jeg jo ikke set billeder af huset indeni, men at dømme fra standen udvendigt set, så tror jeg altså desværre ikke at man kommer ret langt hvad renovering angår for 100.000,00, med mindre man kan, og er indstillet på, at lave en masse selv.
Vi købte hus her i Skåne sidste år, som vi pt. er ved at renovere, og det kommer altså til at stå os i 1.100.000,00 sek. for renoveringen alene. Og jeg vil skyde på at det trods alt har været lidt bedre i stand end dette. Her er et billede af vores til sammenligning:

Det er absolut ikke for at være lyseslukker, for jeg synes at det er en super fed idé. Og aner som sagt ikke hvordan det ser ud indvendigt, men det udvendige plejer dog som regel at give et nogenlunde prej om den indvendige stand også. Så mit umiddelbare bud er altså at det ville koste langt mere end 100.000 at renovere (det får du jo ikke engang et nyt tag for, og ud fra billederne at dømme kunne det trænge til en udskifting).
Dertil tager det jo noget tid og en hulens masse energi med renovering også, især hvis man ikke selv har mulighed for at være tilstede og holde opsyn med projektet, mens det står på. Nu får vores selvfølgelig den helt store tur, og det er jo ikke sikkert at det behøver at være så gennemført, hvis det blot er et sted man skal opholde sig en måneds tid om året. Men blot for lige at give et realistisk fingerprej om, hvad den slags nemt kan komme til at stå i.
Beslutter I Jer for at arbejde videre med projektet, kan jeg dog anbefale Jer at få en såkaldt "besiktningsman" ud for at kigge på huset inden køb. De vil gå det hele igennem og give Jer en udførlig rapport over hvad som bør laves. Vi brugte Eminenta da vi købte vores hus, og dem var vi rigtig godt tilfredse med.
Held og lykke med projektet, og spørg endelig hvis der er noget I gerne vil vide om de svenske forhold ift. huskøb og renovering, jeg har været hele møllen igennem snart.
De bedste hilsener
Amaris