For ca. et halvt år siden gik jeg i gang med at opbygge en affiliateindtægt på www.bryllup.dk Vi har store bannere på centrale dele af sitet, som giver os betaling pr. klik og vi har en række keywords, hvor vi får penge, når der er et salg. I starten var vi noget forundrede over at der ikke rigtig var nogen nævneværdig indtægt og affiliatenetværket fortalte at vi "lige skulle være tålmodige". Nu har det kørt så længe, at jeg er nået en tand videre end utålmodig - jeg er simpelthen begyndt at føle, at de tager måsen på os fordi vi skaber en masse markedsføring og branding for store, kendte firmaer.......... og i sidste uge tjente vi 151 kr. (hvilket er det hidtil største). Jeg går derfor med tanker om at droppe affiliate på sitet igen fordi jeg oplever at affiliatenetværket og kunderne nasser på os - det lyder lidt "brysk", men jeg synes dårligt balancen kan blive mere skæv. Vi forærer en masse markedsføring væk gratis på den her måde - det kan da ikke være meningen? Bannerne er målrettede, vi har et købestærkt publikum (de skal giftes = de skal købe rigtig meget på kort tid) og selvom trafikken ikke er prangende, er den dog noget over sites, jeg kan konstatere "svømmer" i affiliateindtægt. Gode råd modtages gerne inden jeg (måske på forkert grundlag) kyler affiliate-ideen i skraldespanden igen. |
Hvis dine konkurrenter også er tilmeldt det samme affiliate-netværk, så kan du ikke tro på at deres trafik er lavere, og tjener mere. Jo mindre de er bedre til at konvertere besøgene til kliks. Har du kigget på konverteringsoptimering?