Jeg er blevet kontaktet af en hotel-ejer i København, som gerne vil bruge nogle af mine billeder fra København (både eksisterende og nye) som udsmykning på gangene. På meget nyere arktektur bliver ophavsretten til "kunstværket" håndhævet, ligesom det er tilfældet med visse kunstværker. Den lille havfrue er et godt eksempel. Der har været kørt adskillige sager om misbrug af hende Er der nogen, som kender reglerne for denne type brug af billeder af ophavsrets- og varemærkebeskyttede ting i bybilledet?Det gælder jo strengt taget også varemærker, såsom seven-eleven skilte, McDonalds gule "M" osv. I sidste ende er det brugeren af billedet (hotel-ejeren), der hæfter for en eventuel erstatning, men der har gennem tiden været en del eksempler, hvor den er faldet tilbage på fotografen. Adskillige tråde her på Amino har vist, at man ikke kommer langt med holdningen "øhh, det var jeg ikke klar over" og at erstatningernes størrelse kan smadre de fleste enkeltpersoners økonomi, når det gælder ophavsret. Med venlig hilsen Carsten
|
Uhhh..... så vidt jeg husker (og kan godt huske forkert) så er der et afsnit om det i lov om ophavsret.
Mvh. Henrik