En iværksætters tanker og bekymringer i opstartsfasen.

Jeg har længe gået med ønsket om at lave noget selvstændigt i
maven. Og fundet på mange undskyldninger for, ikke at gøre mere ved det, end at
drømme om det, forestille mig hvordan og hvorledes, overveje det en gang til,
og så ….Uha, farligt ufarbart land.

Når jeg har luftet det engang imellem, hører jeg ofte sådan noget som ”Er du KLAR
OVER, hvor mange timer du skal arbejde om ugen for at få det til løbe rundt?
Det kan overhovedet ikke lade sig gøre med små børn? Hvad så, hvis du ikke
tjener nogen penge – skal I så flytte? Selvstændige er bare SÅ stressede! Nå,
ja, tak for opmuntringen. Når jeg så liiige tænker mig om, kan jeg på stående
fod komme i tanke om 7 i mit nærmeste netværk, der er selvstændige indenfor
forskellige brancher. Så dem har jeg spurgt om råd og hjælp. Og får det. Føler
mig ikke alene, men synes stadig, at det er farligt. For tænk nu hvis….?

For tænk nu hvis… jeg ikke er god nok, andre synes, at det jeg laver er dumt, jeg
ikke kan finde kunder. Så må jeg i gang med remsen: ”Hvad er det værste der kan
ske ved det”? Ja, det værste der kan ske, er vel, at det ikke kører for mig –
men igen, hvorfor skulle det ikke det? Dum er jeg ikke, det ved jeg godt, når
jeg tænker mig om ;-D Jeg har 10 års professionel faglig erfaring og et stort
netværk. Kunder, ja, jeg må arbejde for det, bruge mit netværk, spørge om
hjælp. Angsten for at lave fejl? Jeg kan vel under alle omstændigheder bruge
erfaringen, blive bedre, møde nye mennesker, lære nyt. Jeg har stadig mit faste
arbejde mens jeg forsøger at sparke det her i gang.

Men bolden ruller ikke af sig selv. Jeg har 1 liv, og hvis jeg ikke skal sidde
på plejehjemmet og tænke, hvorfor jeg dog i de mindste ikke prøvede, så må jeg
selv sparke til den og få den til at rulle. Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg dagligt undrer mig over, hvorfor jeg affinder mig med den statiske form mit liv har, som ansat i en offentlig virksomhed. Ikke at jeg mangler
indflydelse, for jeg har som projektleder masser af frihed i opgaveløsningen, jeg har med tiden
oparbejdet en tillidsfuld og fagligt velrespekteret plads i organisationen. Men
jeg rummer mere. Jeg vil så gerne arbejde mere frit efter hoved med netop det
jeg brænder for: innovation, kommunikation og procesfacilitering. Det rumsterer
rundt derinde og vil så gerne bruges. Af flere, på nye måder, selvstændigt. Jeg
trænger til at tage fat på denne udfordring. Var du aldrig nervøs, dengang du
sprang ud i det første gang????

Hvis der er nogen, der har lyst til at dele deres tanker med mig, give gode
råd, komme med en opmuntrende bemærkning eller ruste mig med konstruktiv
kritik, er alt velkomment. Jeg er med garanti, ikke den eneste, der synes, at
springet er stort, lidt farligt og virkelig spændende!

Hej Sussi.

Først og fremmest hjerteligt velkommen til Amino.

En ting er helt sikkert, og det er at en af de hurtigste veje til fiasko, er hvis du lytter alt for meget til alle "nej-sigerne" (uanset hvor velmente deres bekymringer måtte være), og dermed giver dem for stor magt over din tanke- og beslutningsproces. I så fald kommer du nemlig højst sandsynligvis aldrig i gang!

Det er absolut klogt at lytte til, og tage alle de gode råd til dig som du kan få, men tag imod dem fra folk der ved hvad de i realiteten taler om. Du skriver at du har mindst 7 mennesker i dit nærmeste netværk der selv er selvstændige. Først og fremmest tillykke med det, det må da være dejligt. Spørg dem til råds og lyt til deres konstruktive kritik og idéer. De ved helt sikkert mere hvad de taler om, end Tante Olga der synes at "det der med at være selvstændig erhvervsdrivende er alt for usikkert", uden i øvrigt nogensinde at have haft nogen personlige erfaringer med det.

Jeg kan desværre i skrivende stund ikke huske hvem, men jeg læste engang om en der sagde at man skulle "brænde sine broer". Så er der nemlig ingen vej tilbage, og man har en langt større målrettethed og beslutsomhed i forhold til at lykkedes. Lidt som Cortes da han i sin tid erobrede og koloniserede Aztekernes rige, og lod alle deres skibe synke da de gik i land. Så var der nemlig kun én vej, og det var frem.

Det tror jeg at der er en vis sandhed i, men man er selvfølgelig også nødt til at være realistisk. De fleste af os har jo en hverdag der skal hænge sammen, med familie vi har et ansvar for, regninger der skal betales hver måned etc. Så det er nok en ganske klog beslutning at beholde dit faste job lidt gennem opstartsfasen. Så slipper du i hvert fald for at skulle stresse over at få økonomien til at hænge sammen, og kan i stedet koncentrere dig udelukkende om at få din virksomhed stablet på benene. Jeg har selv valgt at gøre det samme. Men sæt dig gerne et mål for, hvornår det i så fald vil være tid til at springe ud i det på fuld tid og sige dit lønmodtager job op, så du ikke kommer til at "hænge fast i det" for evigt, bare for tryghedens skyld.

Hvad angsten og spekulationerne angår, kan jeg sagtens følge dig, jeg har dem selv. Og det tror jeg at langt størstedelen af selvstændige har, lige inden de tager springet for første gang, det er vist ganske naturligt. Jeg går selv med mange af de samme tanker som du. "Hvad nu hvis det går galt, hvad skal jeg så foretage mig og mene om mig selv?", "Hvad nu hvis de (i forhold til kommunikation med min målgruppe) synes at det jeg laver er dumt?", "Hvad nu hvis de tænker at jeg ikke aner noget som helst om mit emne?", osv osv.

Men den eneste måde man finder ud af det på, er netop ved at prøve. Og som man siger, så er det alle de ting man ikke fik gjort, som man fortryder mest i sidste ende, det synes jeg er vigtigt at huske på.

Jeg er slet ikke i tvivl om at det er hårdt. Ikke i tvivl om at jeg kommer til at arbejde afsindigt meget (i hvert fald i opstarten), ikke i tvivl om at jeg kommer til at lave fejl, og heller ikke i tvivl om at der kommer dage hvor det bare er hårdt og træls. Men jeg brænder så meget for min drøm og mit emne, at det absolut er det hele værd. Man lærer jo af sine fejl og bliver klogere. Og den eneste måde hvorpå man vokser som menneske, er ved konstant at udfordre sig selv, og ind i mellem se sin frygt i øjnene og gøre tingene til trods for alle "hvad nu hvis'erne".

Så jeg synes absolut at du skal tage springet og udleve din drøm. Ud fra det du skriver foroven, lyder det i som om du også i høj grad brænder for dit emne, og vil fortryde det bittert senere, hvis du ikke i det mindste prøvede.

Så held og lykke med det, og velkommen til Amino, det er helt sikkert det rigtige sted du har fundet hen i denne sammenhæng =)

De bedste hilsener

Amaris

Første gang jeg besluttede mig for at jeg ville løbe et marathon stod der et mindre team klar til at fortælle mig at jeg ikke kunne. Min bror insisterede endda at jeg så skulle nøjes med et parmarathon så jeg i det mindste blev reddet fra halvdelen af løbeturen. 

Konstant daglig fokus og træning. Mental forberedelse med at suge viden fra nogen der havde haft succes med det før hjalp. Det er ikke løgn at man skal tage et skridt ad gangen, men det hjælper også rigtigt meget mentalt at dele turen op i små bidder på eksempelvis 10km ad gangen. 

Jeg var skræmt fra vid og sans da løbet startede, publikum klappede og der var Politieskorte på motorcykel og pressefolk der tog billeder (selvom jeg blot var en blandt rigtigt mange deltagere). 

Når man så kommer til iværksætteri kan der opstå den situation at pludselig står over for en helt ny og mere udadvendt rolle fordi projektet er for stort til at man lige kan sidde og nørkle den sammen alene hjemme i stuen.

Man skal udvide sin egen tryghedsfære, men den kan jo også nemt udvides - selv hvis man er en kylling som mig. Mod er at være utryg ved det - men at gøre det alligevel fordi det er det eneste rigtige at gøre. 

Hej Christian, 

jeg er taknemmelig for dine konkrete og handlingsanvisende råd, som jeg er meget enig i, netop udgør kernen. Og det er bestemt områder, som jeg vier stor opmærksomhed. Derfor har jeg blandt andet en aftale med en sparringspartner, der er specialist på netop de områder så jeg kan sikre, at jeg bliver helt skarp på den del. Men derfra til at få skabt kontakt til de første potentielle kunder, synes jeg, at der er et stykke vej, som jeg ikke helt kan kortlægge.  

Jeg arbejder på at udvikle drive og lyst, til reelle svar på de spørgsmål, som du fremhæver. Tak for dit svar.   

Mange hilsner 
Sussi 

Hej Amaris, 

mange tak for dit fyldestgørende og personlige svar. Jeg har fulgt med på siden i et par uger, for at få en fornemmelse af miljøet, og jeg har allerede fået mange svar på spørgsmål, som jeg går rundt med, uden selv at skrive et eneste indlæg. Netop fordi folk herinde er så gode til at dele ud af deres viden og sparre med hinanden. Så jeg er sikker på, som du også skriver, at jeg er kommet til det rette sted. 

At brænde sine broer, har jeg også overvejet. Netop for at få den skarphed og gå "100% all in" for projektet, lidt a la "nød lærer nøgen..." :-D Men som du selv skriver, er min bekymring da også de faste udgifter, regninger etc. Tak for dit råd om sætte mig et mål, som skal være min beslutnings milepæl, så at sige. 

Jeg har taget springet ved at beslutte, at det skal prøves. Jeg er i gang med alt fra starten: Hjemmeside, faglig ekstern sparring og konsulentbistand, konkret kritik og feedback på forretningsplan, møder op til iværksætterdage og netværker, spreder ordet og skriver, arbejder, skriver, ringer...Der er ikke tvivl i mit sind om at jeg vil, men jeg havde brug for at lufte den her utilstrækkelighedsfølelse, som dukker op fra tid til anden. Jeg er jo specialist der, hvor jeg arbejder til daglig, dygtig til det jeg laver, anerkendt for det. Så at springe ud i det alene og stole på, at jeg også er god solo, er en anderledes fornemmelse end at gå på arbejde i det fællesskab, jeg har bevæget mig i mange år. Jeg er meget glad for din tilkendegivelse af at du også har den. Så længe vi bruger den konsturktivt, fremadrettet, og ikke som en energi dræber.

mange gode hilsner,
Sussi   

Hej Michael,

Enig! Man skal kunne mærke, at man lever. Og tak for din konstruktive kritik; Den er meget velkommen. 

Mange gode hilsner Sussi 

Sussi Nyled Heinrichson:

Men derfra til at få skabt kontakt til de første potentielle kunder, synes jeg, at der er et stykke vej, som jeg ikke helt kan kortlægge.  

Det behøver ikke at være så svært at finde ud af, når bare man gør det rigtige fra starten.

Hvis du sender mig en PM med alle dine relevante søgeord, kan jeg give dig en god indikation for, hvordan markedet og konkurrencen er i forhold til dine ydelser.

Venlig hilsen,

Christian