Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan et firma kræve mit domæne

Side 3 ud af 3 (23 indlæg)
Tilmeldt 9. Feb 07
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Denne tråd berører mange interessante aspekter, så jeg kan ikke modstå fristelsen til at kommenterer. Samtidig virker det som om mange kommentarer er afgivet på et lidt spinkelt grundlag, så lad os prøve at løfte overliggeren lidt.

Som udgangspunkt er der tale om at Michelin, der opretholder visse varemærkerettigheder - blandt andet i Danmark, besværer sig over at navnet "Michelin" indgår i domænenavnet for en social klub (det primære formål med domænet er at skaffe email-adresser til medlemmerne). Domænenavnet er "www.clubdemichelin.com".

Først kan man bemærke at ".com" domæner ikke kan behandles i "Klagenævn for internetdomæner" (der er etableret i medfør af Domænelovens § 14, stk. 1) - dette følger af Domænelovens (Lov nr 598 af 24/06/2005) §2 & §3, stk. 1:

  • § 2. Internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, tilhører den danske stat.
  • § 3. Internetdomænet .dk skal forvaltes efter reglerne i denne lov. Stk. 2. ...

Som udgangspunkt har Klagenævnets praksis derfor kun begrænset interesse i denne sag.

Til gengæld er ehandelsloven (Lov nr 227 af 22/04/2002) og det tilsvarende EU ehandels-direktiv muligvis relevante - afhængigt af hvorvidt man kan identificere et "kommercielt sigte" for klubben:

  • § 1. Loven finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Stk. 2 ...
  • § 2. I denne lov forstås ved:
  • 1) Tjenester i informationssamfundet (informationssamfundstjenester): Enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online (ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. ...

Det fremgår af denne lov, at dansk lov vil være gældende for et .com domæne med en registrant i danmark.

Det samme krav om et kommercielt formål genfindes i varemærkeloven (LBK nr 90 af 28/01/2009):

  • § 1. Personer og virksomheder kan efter bestemmelserne i denne lov erhverve eneret til varemærker (varemærkeret). Ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.

Varemærkerettens indhold fremgår af §4:

  • § 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis
  • 1) tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, eller
  • 2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket.
  • Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog forbyde brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renommeet.
  • Stk. 3. Som erhvervsmæssig brug skal navnlig anses
  • 1) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage,
  • 2) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med dette formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under det pågældende tegn,
  • 3) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn, eller
  • 4) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed.

I den foreliggende situation ser det ud som om §4 stk. 2 er det eneste Michelin vil kunne støtte sig på. Hvis man tydeligt gør opmærksom på - på hjemmesiden - at der ikke er nogen forbindelse til Michelin som sådan, vil det vel være svært at argumentere for skade på renomme osv.

Som situationen er beskrevet, er der vel nærmest tale om en "fan-klub", hvad der vel nærmest er en støtte til varemærke-indehaver. Det må vel også være svært at argumentere for et kommercielt sigte for en forening hvis eneste formål er at bruge penge på restauranter der har fået tildelt Michelin-stjerner?!

Så umiddelbart tror jeg ikke Michelin har nogen stærk sag. Men selvfølgelig gælder det gamle ordsprog "en ting er at have ret, noget andet at få ret", i den forstand, at det ikke nytter meget at have haft forkørselsret når man ligger (med sin cykel) under en 10 t lastvogn der er kørt over for rødt.

At havne i en retssag med Michelin kan vel nemt komme til at minde om et sådan sammenstød ;-)

Men jeg tror godt jeg kan love, at udgiften, såfremt det franske firma skal hyre en dansk advokat til at skrive et pænt brev, allerede vil overstige de 800$ der blev nævnt i tråden. Så jeg tror godt man vil kunne klemme dem en del mere - hvad med gratis guider til medlemmerne, eller sån' - hvis i ændrer navnet.

Mit forslag er at i skriver et brev, gerne på dansk - men hvis i vil være flinke på engelsk (endeligt ikke på fransk, det var deres brev oprindeligt skrevet på, ikke?), og forklarer jeres sag. Det kan da være de er til at snakke med. Men tænk jer om og undersøg tingene - regningerne kan blive meget store inden man får set sig om ...

Nu er dette indlæg allerede rigeligt langt, så de ting jeg havde tænkt mig at skrive om interessante domme vedrørende forvekslelighed af varemærker, hjemsted for ehandel-udbydere (se loven omtalt ovenfor) og tvangsoverførsel af domænenavne må vente til en anden god gang.

Det ovenstående er et debatindlæg og hverken kan eller skal opfattes som et forsøg på rådgivning. Mvh Henrik Heile Christensen

 

Tilmeldt 9. Apr 08
Indlæg ialt: 315
Skrevet kl. 19:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu er det en gammel sag men jeg må lige blande mig. Gentage noget andre har sagt, og irettesætte noget en del har sagt...

Da jeres hjemmeside og interesse har med restauration, dvs mad at gøre, og påkravet kommer fra en bildækproducent, er der tale om to forskellige interesser.

Det vil medføre at Michelin vil få MEGET svært ved at vinde en sådan sag, for varemærker er registreret indenfor bestemte brancher. Og da der ikke er konkurrence imellem mad og bildæk (forhåbentlig!) - vil de stå særdeles dårligt, både efter dansk og EU varemærkelovgivning.

I øvrigt forstår jeg heller ikke hvorfor Bildækproducenten så ikke har retsforfulgt de, der står bag denne restaurantmærkning. Men det er sikkert fordi de har en del flere penge og dermed større modstandsdygtighed.

SKAM JER, Michelin...

Live Cam Chat - danske og europæiske piger chatter online - Dansk LiveCam

 

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1959
Fra  Vipindi Skrevet kl. 19:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

ppehrson:

I øvrigt forstår jeg heller ikke hvorfor Bildækproducenten så ikke har retsforfulgt de, der står bag denne restaurantmærkning. Men det er sikkert fordi de har en del flere penge og dermed større modstandsdygtighed.

SKAM JER, Michelin..

Hvorfor skulle de skamme sig, det er André Michelin (der startede dækfabrikken sammen med sin bror) der startede guiden - skulle han skamme sig over at han ikke retsforfølger sig selv?

Guiden blev oprindelig udgivet for at bilister, blandt andet, kunne spise godt på deres biltur rundt i Frankrig.
http://en.wikipedia.org/wiki/Michelin_Guide

:-)
/Brian
 

Side 3 ud af 3 (23 indlæg)