Supplerende spørgsmål, med henblik på debat:
- Din mening om denne "amerikansk'overførte" dag?
Jeg synes der er for mange datoer som man skal huske, og så en til...Hvad bliver den næste.
Det her er kun en kvindelig undskylding for at skælde manden ud, igen. Vi mænd kan ikke huske alle de datoer, det er for mig som om der ligges et pres på at vi mænd efterhånden skal huske alle dage i kalenderen, men husk på, den er trykt så der er absolut ikke behov for at skulle huske dem....men næ nej det er værre end den gode gamle udenoms lære hvor læren stod klar til at svinge linialen, når man missede et ord i en sætning...så kan man sq lære det.
Jeg skal efterhånden huske så mange dage, da min familie efterhånden yngler mere end rotter, så kommer der konstant flere og flere fødselsdage til, og selv om jeg skriver dem op, bruger kalender, PC, tlf og papir, så står der sq aldrig det samme, og så kommer de og ringer når man igen for 38 år i streg, misser mor og fars bryllups dag.....Det er såom at mor bare sidder derhjemme og venter på at jeg skal misse den sådan at hun kan ringe dagen efter for at brokke sig. Istedet for lige at sende en kalender med alle de datoer som egentligt ikke kommer mig ved. Men næ nej, så hellere brokke sig. OG det værste af det hele er jo at det er hende der har opdraget mig, og lært mig at prioritere tingene her i livet. Og fordi at hun lavede en forglemmelse, så skal man høre for det resten af ens liv.
Jeg siger bare godt jeg ikke er gift, for det eneste der ville ske, var at når man så kom lykkelig hjem, så skulle man stå og høre på en uforklarlig sur kvinde, der igen ikke lige havde givet sin mand besked om at det var hendes søstres fødselsdag, som jo er den vigtigste i hendes liv.
Man kan efterhånden ikke undres at mænd skal drikke sig mod til at komme hjem til konen, for at skulle stå skole ret til en sådan verbal udsendelse. Og så er den også gal når man kommer hjem lugtende lidt af øl....men hør her, så er det nemmere for os mænd at finde ud af hvad vi nu har glemt. For så kommer i med det med det samme og vi ikke skal rende rundt i flere uger og ringe til familie venner og krise linjer for at høre hvad vi nu har overset. Ser I det er derfor vi gør det.
Og når man så skal forholde sig til alle de dage, og der kommer børn ind i billedet, hvornår skal vi så passe vores arbejde, vores projekter....og ikke bare rende rundt og spekulere på hvad vi har glemt, med konstant dårlig samvittighed.
/Kenneth
Ps dette indlæg er nok ikke for seriøst.
Bliv gratis medlem
Opret bruger