Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nyt fragtfirma koncept. Kan det bruges?

Side 1 ud af 6 (52 indlæg)
Tilmeldt 8. Jun 10
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 15:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer!

Med udgangspunkt i mit 8 årige ejerskab af en webshop og min 10 årige erfaring indenfor transportbranchen, har jeg i en periode på 2 år udviklet et nyt/anderledes koncept indenfor pakkedistribution. Jeg har forsøgt, at kombinere det bedste fra de eksisterende fragtfirmaer og tilføjet lidt nye ideer, hvor jeg syntes der manglede noget. Hensigten med konceptet er, at skabe merværdi for afsender i kraft af en konkurrencedygtig pris på alle forsendelser, høj leveringssikkerhed, mindske tidsforbrug brugt på forsendelser (gælder både oprettelse af ny forsendelse, fakturering og evt. reklamation) og skabe en fleksibel løsning som passer til de flestes behov, enten som total distributør eller som supplement til eksisterende fragtfirma.

Koncept:

Forsendelse af pakker, pallegods og partivarer til brofast Danmark. Til ikke brofaste øer, leveres ved færge. Leveringstid maks. 2 hverdage. Afhentning hos erhvervskunder fra gang til gang eller afhentning på abonnement. Erhverv kan også indlevere. Levering hos både erhvervs- og private kunder. Tillægsydelser som ekstra forsigtig, volumen, efterkrav, forsikring udover standard og farligt gods i uanseelig mængde. Online booking. Online fakturering. Track & Trace fra din konto med valgmuligheder. Det nye/anderledes i konceptet er ikke distribution fra A til B, men måden det gøres på. Systemet opbygges med tanke for et automatisk flow igennem hele processen og brugervenligt layout, så afsender nemt kan følge hver/alle forsendelser og få et hurtigt overblik over faktureringen. Hvorfor gøre processen mere bøvlet end højst nødvendig? 

Fordele:

Konkurrencedygtig pris på alle forsendelser. Høj leveringssikkerhed. Manuel håndtering. Ingen minimumsmængde. Ingen abonnement og installation af software. Oversigt over din konto med forsendelser og fakturering. Individuelle løsninger. Den faktiske pris fremgår inden godkendelse/print af label. Miljømæssig med flere effektive kørsler og minimal brug af papir. Kan implementeres med netbutikker (kræver information om vægt, størrelse). Levering når det passer modtager (oplyses af modtager). Fakturering sker først ved afhentning, så har du måtte fjerne forsendelser i dagens løb, faktureres disse ikke. Advisering til afsender konto og modtager.

Status:

Min intention er, at gøre det rigtigt fra starten og undgå så mange vanskeligheder som muligt og at vurdere om der er grundlag for at starte og i givet fald, holde interesserede underrettet om startdato m.m. Jeres feedback har derfor stor indflydelse. Jeg har med vilje undladt at oplyse priser, da jeg mener at et (fragt)firma ikke kan konkurrere på prisen alene, men at det er et samspil mellem flere faktorer. Med andre ord nytter det ikke at være billigst, hvis man leverer en uge for sent, eller en reklamation tager 3 mdr. (det har jeg prøvet).

Jeg vil rigtig gerne have kendskab til jeres behov indenfor pakke- og palle forsendelser i Danmark. Mail mig derfor venligst de krav I stiller til jeres fragtfirma og antal forsendelser med vægt/volumen angivelse, hvis I ønsker et tilbud. Henvendelser behandles fortroligt og uforpligtende.

 

De bedste hilsner

Kurt Thøgersen

kurtthogersen@gmail.com

Tilmeldt 11. Nov 10
Indlæg ialt: 211
Fra  Plain Industry Skrevet kl. 19:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Præcist på hvilke områder adskiller du dig fra de eksisterende? Jeg mistede overblikket et eller andet sted i juraen.

Mvh
PLI | Affugter

Tilmeldt 8. Jun 10
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 23:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Både på måden systemet er opbygget og på logistikken. Samlet set gør det kørslerne mere økonomiske, sparer administration og forøger brugervenligheden overfor afsender.

Det drejer sig altså stadig om at få en forsendelse fra A til B, men det er måden at gøre det på, som er anderledes. Det giver nogle konkurrencedygtige priser, høj leveringssikkerhed, høj service og øget brugervenlighed, som formindsker tid brugt på afsendelse af pakker/paller.

Mvh., Kurt

Fra Sønderborg
Tilmeldt 28. Jun 07
Indlæg ialt: 902
Skrevet kl. 12:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Tror du er nødt til at sætte bedre billeder på dit koncept for ikke at miste flere læsere. Det er meget almindeligt når man selv har arbejdet med noget at man kan det hele selv i hovedet, men andre ikke lige fanger ideen, forskellen og fordele fra start.

Prøv evt. med en EFU og SWOT analyse, det kan være du ud fra dem kan beskrive det lidt mere sigende.

Jeg har det lidt som den forrige læser, stod af og tænkte "talk is cheap" men din grundbegreber lyder da spændende som udgangspunkt.

//

 

Success is a journey, not a destination. The doing is often more important than the outcome.

Tilmeldt 21. Apr 10
Indlæg ialt: 613
Skrevet kl. 12:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis nu du har 1000 drop om dagen spredt ud over hele danmark, hvordan er det så du kan konkurrere med fx danske fragtmænd der måske har 10.000 drop? det kan du jo ikke gøre mere effektivt og prisbilligt end dem, eftersom de har 10 gange så mange drop om dagen kan de jo planlægge mere effektive ruter?

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15083
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Fedt med et koncept, som er skræddersyet til afsender, men hvordan er tingene for modtager, som jo er kunden?

For det er vel det vigtigste for de fleste firmaer, da de lever af glade og tilfredse kunder ;D

Tilmeldt 25. Jul 10
Indlæg ialt: 668
Skrevet kl. 14:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Fashion-Seller:

Fedt med et koncept, som er skræddersyet til afsender, men hvordan er tingene for modtager, som jo er kunden?

For det er vel det vigtigste for de fleste firmaer, da de lever af glade og tilfredse kunder ;D

You said it! - Jeg er helt enig, og glæder mig til at høre besvarelsen.

Tilmeldt 8. Jun 10
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 15:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er helt korrekt, at det kan være svært at beskrive ideen fuldt ud og udover det kan alt ikke nævnes i dette forum. Håber du forstår?

Med udgangspunkt i min egen erfaring, har jeg udviklet et system som fuldt ud styrer hele processen. Systemet begrænser fejl, gør det nemmere at efterlyse en forsendelse og adviserer både afsender og modtager om hvor langt forsendelsen er. Desuden foregår faktureringen automatisk.

Mvh., Kurt

Tilmeldt 8. Jun 10
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :

The-shop.dk:

Hvis nu du har 1000 drop om dagen spredt ud over hele danmark, hvordan er det så du kan konkurrere med fx danske fragtmænd der måske har 10.000 drop? det kan du jo ikke gøre mere effektivt og prisbilligt end dem, eftersom de har 10 gange så mange drop om dagen kan de jo planlægge mere effektive ruter?

 

Jo, for jeg køber overskudskapacitet hos eksisterende vognmænd. Det er med andre ord, ikke kun mine forsendelser de kører med. Af samme grund er leveringstiden op til 2 hverdage, af hensyn til levering i yderområderne, hvor vognmændene så har en større mulighed for bedre at planlægge deres ture.  

Mvh., Kurt

Fra Odense
Tilmeldt 2. Feb 11
Indlæg ialt: 134
Fra  KnowledgeDesign Skrevet kl. 16:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du er erhvervs kunde der skal afsende 20-30 pakker om dagen, skal du så stadig ind og booke alle pakker?   Hvis ja, så må jeg indrømme at du nok ikke kan konkurrer med Post Danmark selv om de ikke er min livret ;0)

 

 

Side 1 ud af 6 (52 indlæg)