Hvis dine medlemmer er overvejende unge 13-16 (17år) så kunne du prøve med virale videoer, hvor du får x kr/øre pr visning. Har et par venner, der gør det på deres sider og de tjener mellem 300-500 kr pr dag og har "kun" 75.000 medlemmer.
Den sikre død
Jo mere man spytter ud af diverse ting - desto lavere bliver værdien. Hvis jeg tæsker goviral-videoer ud, så dræber jeg mine sider til det ubrugelige.....
Langsomt med støt bliver opdateringerne siet fra af facebooks automatik. Jeg taler ikke kun om at folk som er fans af siden slukker - men om at facebook bekæmper spam, ved simpelthen slet ikke at vise opdateringerne.
Hvordan klarer du det selv?
Enhver kan stikke en finger i mulden og se hvordan de selv klarer sig, og om facebook mon betragter en som spammer - selvom man selv synes man sender det fedeste ud til sine fans.
Det lille grå tal som står under de gamle opdateringer fortæller hvor mange gange opdateringen blev vist. Hvis tallet er lavere end antallet af fans - så lav selv matematikken.
En godt styret facebookside med kvalitet, har visninger 2-5 gange så mange som der er fans. Når man runder 10.000 kan det være uhyre svært at nå op på 2xfanantal, men det er ikke umuligt....
Det gode råd (for sådan nogle kommer jeg altid med)
Jeg fraråder folk at købe opdateringer fra folk (som mig) som har de store sider, uden først at have gjort sit forarbejde.
1) Bed om dokumentation for hvor mange visninger en opdatering har.
Dokumentation kan fixes med photoshop, så den sikreste vej er at opnå enighed om at man gives administrator rettigheder for at kunne se ved selvsyn.
2) Hav sit eget skidt toptunet til at modtage trafik.
Lad vær at tro at et link til din egen fesne facebookside kan skabe mirakler. Den SKAL have en velkomstfane, og velkomsten skal være ordentligt snittet for at lave vand til vin... -> trafik til fans.
3) Spørg dig selv hvorfor facebooksiden er til salg, hvis du bliver tilbudt at købe den.
"Jeg gider ikke bruge den", "jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til" - er ikke brugbare svar. Tilbage er: "fordi der er tale om en pisket død spam-hest". 
Vil du vide mere om at håndtere din egen facebookside kvalitetsbevidst, og have en at spørge til råds..
.. så er det denne vej -> Min facebookside om facebooksider
I al venskabelighed 
Thomas Bigum