Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nogle der kender regler for barselsdagpenge når man er selvstændig??

Side 2 ud af 2 (19 indlæg)
Tilmeldt 29. Feb 08
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er lige gået på barsel, har en fast 30 timers stilling i det offentlige og driver en lille webshop ved siden af mit faste arbejde.

Sidste gang jeg var på barsel underviste jeg ca. 5-6 timer i ugen ud over mit arbejde, men dengang blev disse timer kaldt interesse timer så der fik jeg fuld barsel fra min arbejdsgiver og kommunen.

Nu står jeg lidt i klemme, da jeg arbejder ca. 2 timer om ugen i min webshop og har en pæn omsætning. Jeg har spurg både fagforening og kommune, hvis jeg skal have fuld barsel skal alt uddelegeres også telefonopkald.

Det er lidt svært at undgå telefonopkald da firmatelefonen er den eneste telefon jeg har...

Nu er planen den at jeg fraskriver 2 timer hver uge af min barsel og så arbejder jeg i min webshop.

Hver mandag skal jeg skrive til kommunen hvor mange timer jeg den sidste uge har haft i min webshop, det kommer hverken an på omsætning eller overskud i firmaet.

Det er for mig meget bøvlet men hvis jeg ansætter en (og hvem vil ansættes så få timer om ugen??) Så kommer jeg i telefonklemmen, jeg har ikke så mange opkald men stadigvæk det er det jo vigtigt mht. til kundeservice.

Nå håber nogle kunne bruge svaret, jeg har naturligvis arbejdet mere den sidste tid inden jeg gik på barsel ift. indkøb, uddelegering af regnskab, markedsføring osv. Så det burde køre så jeg kan koncenterer mig om den bette der kommer lige om lidt : )

 

MVH Rikke

Fra København
Tilmeldt 4. Aug 06
Indlæg ialt: 1286
Skrevet kl. 21:22
Hvor mange stjerner giver du? :

anything:

Det er lidt svært at undgå telefonopkald da firmatelefonen er den eneste telefon jeg har...

Nu er planen den at jeg fraskriver 2 timer hver uge af min barsel og så arbejder jeg i min webshop.

Hver mandag skal jeg skrive til kommunen hvor mange timer jeg den sidste uge har haft i min webshop, det kommer hverken an på omsætning eller overskud i firmaet.

Det er for mig meget bøvlet men hvis jeg ansætter en (og hvem vil ansættes så få timer om ugen??) Så kommer jeg i telefonklemmen, jeg har ikke så mange opkald men stadigvæk det er det jo vigtigt mht. til kundeservice.

MVH Rikke

Hej Rikke

Nu tænker jeg bare højt, men har du overvejet at få en i praktik (er det ikke 13 uger der er max), så er der vel mulighed for at lave en løsning med telefonen (måske et ekstra simkort).

Blot en ide Big Smile

Mvh. Martin

Fra København
Tilmeldt 29. Apr 10
Indlæg ialt: 105
Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rikke og jer andre, 

 

Har også hørt det der med at man kan rapportere hvor mange timer man ugentligt bruger på sin virksomhed, og så længe at det er udenfor normal arbejdstid, burde der ikke være de store problemer, men det er endnu ikke lykkedes mig at få det på skrift. De to timer man skriver på eksempelvis, bliver de fratrukket ens barselsdagpenge. Synes godt nok det er noget kringlet og besværligt, og sjovt at regeringen er så glade for iværksættere, især kvindelige iværksættere og samtidig vil samfundet gerne have, at vi føder børn, men det er jo ikke nemt at forene de to ting i DK. 

 

Lad mig endelig høre, hvis I har andet input.

Kh Lone

Tilmeldt 29. Feb 08
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 22:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jamen jeg har heller ikke kunnet få nogle svar på skrift, jo, en email men den gælder vist ikke i retten. Jeg har fået afvide at min mand ikke kan blive ansat eller køre firmaet, da han er for tæt på???

Jeg er jo noget nervøs for at de kommer efter min barsel og siger jeg skal tilbagebetale en vis sum???

Men stadigvæk så har jeg pga. mit faste arbejde en fagforening, som jeg håber kan hjælpe mig.

Ift. hjælp fra en anden så er jeg ikke særlig struktureret, så det kan feks. være ved denne tid, jeg sidder og arbejder, samtidig vil jeg også sige at en medarbejder ansat 2 timer om ugen nok ville være ked af at tage telefonen kl. 9, kl. 16 eller hvornår nu lige mine kunder ringer.  

Det er svært, for i en uge er der 7 der ringer og næste uge er der måske 1 kunde der ringer, såe det er derfor jeg skal gøre det op hver uge for kommunen.... Mere papirarbejde øv.

Det at skulle på barsel har dog været nemt i min webshop, da den er lille og overskuelig. Jeg har købt et kæmpevarelager hjem, så det behøver jeg ikke bekymre mig om. Og set på de ting jeg kunne uddelegere og har fået det gjort inden min barsel, så under min barsel skal jeg pakke pakker og besvare e-mails og telefonopkald.

Jeg mener faktisk ikke regeringen er særlig glade for kvindelige iværksættere, der burde være klare regler for hvad man kan og ikke kan. Det er ligesom barsel og iværksætteri ikke hænger sammen. På den anden side ser jeg ikke mange af min type som fortsætter, de fleste lukker ned.

For så at efter barsel skal ud og finde nye kunder, men jeg kender kun selvstændige kvinder i frisørbranchen og webshops.

Det var også det kommunen helst ville have, da jeg spurgte dem.

Jeg står lige nu med mindre timer i mit levebrød og min hobby bliver "nød" til at forsørge mig og min familie, hvilket kunne være en million i måneden uden nogen ville blinke, det er for mig fuldstændig uhørt.  

- Rikke

Fra København
Tilmeldt 29. Apr 10
Indlæg ialt: 105
Skrevet kl. 22:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

 

Ja, det er nogle mærkelig regler...ikke nemt at blive rigtig klog på. Min største bekymring er også, at de pludselig efter endt barsel vil have at jeg skal betale alle 12 måneders barselsdagpenge tilbage, trods det faktum, at jeg måske kun arbejde få timer om ugen og langt fra tjener nok til at kunne leve af det...og så kan man rende rundt med en knude i maven over det...jeg driver som sagt også en webshop og har også en del varer på lager, så for mit vedkommende er det også kun at besvare emails, pakke varer samt gå på posthuset og så hver 3. måned lave momsregnskab, og alt sammen kan i princippet laves enten i weekenden eller udenfor normal arbejdstid. Synes også, at det ville være for omsonst at ansatte en for så lidt timer... Synes bare det offentlige burde være glade for, at man stadig har lyst til at arbejde i sit eget firma samtidig med at man er på barselsdagpenge....

 

Kh Lone

Fra Nordborg
Tilmeldt 19. Nov 10
Indlæg ialt: 119
Fra  Mumschoice.dk Skrevet kl. 08:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej piger.

Jeg kunne ikke være mere enige i jeres lille debat. Jeg er virkelig træt af at Danmark ikke kan rumme selvstændige kvinder som brænder for det de vil, men samtidig må ta til takke med at undvære barselsdagpenge når tiden til de små poder er nær.

Jeg selv går pt på barsel med mit andet barn, og jeg har virkeligt et stort overskud til trods for en datter på 8 uger og en på 14 mdr. Jeg har energien og drivet til at komme igang, men næh. Jeg må vente til det bliver "min tur". Øv. Jeg har webshoppen klar og mine produkter (mit eget design af børnetøj, stofbind mm.) liggende klar til salg. Men jeg må vente. Øv altså.

Det skal lige siges at jeg blev færdigudd. juni 09, røg så på dagpenge da der ingen jobs var, videre på sygedagpenge 6 mdr senere og så på barselsdagpenge. Og ja jeg blev gravid igen :D og gik fra den ene barsel til den anden. Så nu er jeg på barselsdagpenge, men jeg må ikke starte min webshop og er godt og grundig træt af det. 

Det jeg ville med indlægget var bare at sige: det er sku træls at være kvindelig iværksætter i Danmark, når vi også gerne vil forene vores karriereliv med børn. Det er trist og jeg håber snart at regeringen tager sig sammen og får stykket en ordentlig "lov" sammen, så det bliver nemmere for iværksætte-kvinder at komme i gang. Og netop som i siger: de burde da bare være glade for at vi vil tage springet.

Sommer hilsner fra Tina

Tilmeldt 25. Apr 11
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 15:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tøser.

Jeg er på barsel, og var før da bare på dagpenge. I min barsel har jeg så opstartet en webshop, og jeg bliver modregnet 1 time om ugen i barselsdagpenge fra kommunen. (min barsel bliver ikke forlænget med de uger jeg arbejder på webshoppen)

I øvrigt må man ikke arbejde 2 uger før termin, samt 14 uger efter fødsel. men de sidste 32 uger, kan man bare sige hvor meget man skal modregnes.

Her er et lille udsnit af en mail jeg har fået af kommunen.: Håber det kan hjælpe når I skal snakke med jeres kommune. Det tog måneder med min kommune, fordi de ikke kunne finde ud af om jeg måtte eller ikke måtte.

Held og lykke med det hele :-)

Uddrag af barsellovens vejledning:

2.2.4.2. Situationer hvor orloven ikke kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet

Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet delvist og dermed forlænge orloven med barseldagpengeret. Derimod kan forældre, der er ledige, når orloven begynder, ikke påbegynde arbejde på mindre end fuld tid med den virkning, at orloven med barseldagpengeret forlænges.

En forælder, der er delvis ledig inden orloven, kan forlænge orloven ved at tage arbejde i mindre omfang end før orloven. En moder, der før orloven havde 20 timers beskæftigelse og 17 timers supplerende arbejdsløshedsdagpenge, kan genoptage arbejdet med 12 timer ugentligt, få barseldagpenge for 25 timer ugentligt og få forlænget barseldagpengeperioden med de 12 timer.

Forældre kan ikke forlænge orlovsperioden med barseldagpenge i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet, hvis de har udnyttet deres ret til at forlænge orloven med fuldt fravær og udstrække barseldagpengeperioden, jf. barsellovens § 21, stk. 5. Det gælder både for den enkelte forælder og for forældrene tilsammen. I sådanne tilfælde vil der ske en nedsættelse af de ugentlige barseldagpenge, jf. vejledningens kapitel 7, uden at der sker en tilsvarende forlængelse af barseldagpengeperioden.

I følgende tilfælde er der tale om genoptagelse af arbejdet uden mulighed for at forlænge orloven:

Eks. 3:

En mor er fuldtidsforsikret ledig, da hun går på barselorlov. Hun starter under orloven på en beskæftigelse på 15 timer. Hun kan efter barselbekendtgørelsens § 2, stk. 4, få udbetalt barseldagpenge for 22 timer ugentligt. Hun kan imidlertid ikke forlænge orlov med de 15 timer, hun er i beskæftigelse, idet der ikke er tale om en delvis genoptagelse af arbejdet, når hun ikke havde en arbejdsgiver ved orlovens start, som hun kan aftale delvist at genoptage arbejdet hos.

 

Fra Nordborg
Tilmeldt 19. Nov 10
Indlæg ialt: 119
Fra  Mumschoice.dk Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Super fedt. Så er der måske håb forude. Vil ihvertfald snakke med kommunen og evt fremlægge de nævnte paragraffer :)
Tilmeldt 9. Dec 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 21:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tina,

Jeg ved godt dette er et rigtig gammelt indlæg, men jeg tager chancen og håber at du modtager og svarer alligevel!

Hvordan gik det dengang du var selvstændig og skulle på barsel, kunne kommunen hjælpe dig og finde en løsning på problemet?

mvh.

Linda

Side 2 ud af 2 (19 indlæg)