Nu er det således at alle butikker kan blive Pakke Shop i din by, men det er altså frivilligt om de gider eller ej. Du kan evt. forsøge at få nogen i din by til at kontakte på dette links her. mvh |
Knud S.:@Helle.
Ja, det ville være udmærket, hvis PD brød sin tavshed.
Men, men, men, jeg tror ikke, at der er nogen hos PD, der har kompetence til at udtale sig.
Det er garanteret også hos PD, som hos lignende etater, at heller ingen tør gøre det. Man har en enorm respekt - ja man er simpelthen bange - for de personer, der sidder højere oppe i systemet.
Prøv bare at få en dialog i gang med en af deres konsulenter. Hvis det lykkes, så går der ikke mange minutter før det lyder fra konsulenten: "Jamen sådan står der i reglerne, og det kan jeg ikke gøre noget ved."
Det er som at slå i en dyne, at få en fornuftig snak med PD - de dyner, som de fremover ikke får mere, grundet deres volumen-priser.Så derfor er PD tavs som graven, og man håber helt sikkert på, at protesterne går over. - Og det gør de også - om ikke andet, så når de hårdeste ramte kunder har fundet en anden leverandør.
Hej Knud,
Jeg har en fornemmelse af at Post Danmark faktisk lytter. Nu havde jeg en mand ude i to timer, og han var meget interesseret i hvor deres volumenpriser viste sig som et kæmpe problem. Især da vi jo er en helt almindelig netshop som sender tøj. Jeg havde et klart indtryk af at de ikke havde regnet med at det ville ramme almindeligt solgte varer på nettet også.
De har problemer med at få det til at løbe rundt med de meget store kasser. De fylder rigtig meget, og de kører ikke gennem systemet af sig selv som de mindre pakker gør. Der er mere manuel håndtering og de fylder enormt meget i bilerne. Jeg tænker også at disse meget store pakker måske skulle håndteres af andre aktører - men det er naturligvis kun hvis jeg tager Post Danmarks briller på... ikke netbutikkernes eller kundernes for den sags skyld.
Efter alt hvad konsulenten fortalte mig om hvordan systemet fungerer indefra - så kan jeg sagtens se - med deres briller på - at de er nødt til at gøre et eller andet. De har et underskud på 300 mio - så selvfølgelig skal der gøre noget. DET HER er bare ikke det rigtige!!!
De jager alle væk som sender over 2 kg eller som ikke sender som maxibrev. Vi vil ikke sende en flyverdragt til 1300 kr som brev - jo, måske hvis der var track and trace på - men det har de sagt de arbejdede på de sidste 2 år...
Dvs at de jager alle privatpakker væk - også dem mellem 2 og 5 kg, som nok egentlig er en stor del af nethandelen i dag.
Jeg har klart indtryk af at det er et politisk spørgsmål. Staten har en bunke krav til hvordan de vil have at Postvæsenet skal fungere og hvad de skal tilbyde. Så i princippet er det dem som også skal ud af busken og svare på nogle spørgsmål. Det kunne eks være:
Nu hvor netbutikkerne flytter til Flensborg og den danske forbruger begynder at handle mere og mere i England og Tyskland - Hvad vil I gøre når det sker? Når væksten falder og arbejdsløshedskøen bliver længere - hvad så?
Danmark bliver mere og mere et øde land - tørt og trist - og ALLE skal have en uddannelse indenfor it - for det er jo det vi satser på... der lukkes øjnene for de mennesker som ikke har mulighed eller kan tage en længere uddannelse. De mennesker som kan udmærke sig med gode kvaliteter i eks produktion og på lager. Hands on mennesker.
Det er dog umuligt at råbe politikkerne op uden medierne. Og de synes stadig ikke der er »kød nok« på emnet... måske de vender tilbage om et halvt år når det er for sent.
Bliv gratis medlem