Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er momsfritagelse?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. ADMINISTRATION & PENGE
  4. Hvad er moms?
  5. Hvad er momsfritagelse?
Hvor mange stjerner giver du? :

Der findes to slags momsfritagelser.

Den ene momsfritagelse omfatter salg af varer og ydelser som er momspligtige, men hvor den konkrete situation gør, at varen eller ydelsen kan sælges uden moms. Den typiske momsfritagelse er salg til kunder i andre lande, hvor langt størsteparten af dette ikke skal belægges med dansk moms. Denne fritagelse benævnes "momsfri leverancer".

Momsen af indkøb, der medgår til momsfrie leverancer, er omfattet af virksomhedens momsfradragsret. Det vil sige, at udgifter der direkte og indirekte medgår til den momsfrie leverancer, kan fratrækkes som købsmoms over for SKAT.

Momsfrie leverancer er defineret i momslovens § 34.

Den anden momsfritagelse omfatter varer og især ydelser, som pr. definition ikke er momspligtige. Dette gælder uanset hvem der køber, og hvem der sælger. Som eksempler kan nævnes sundhedssektoren (læger og tandlæger), banker og forsikringsselskaber.

Momsen af indkøb, der medgår til salg af momsfrie varer og ydelser, refunderes som udgangspunkt ikke af SKAT. Der findes dog en lidt speciel regel hvorefter nogle salg af momsfrie varer og ydelser til udlandet berettiger til en særlig momsrefusion.

Momsfrie varer og ydelser er defineret i momslovens § 13.

Se momsregistrering for reglerne om, hvornår en sælger har pligt til at lade sig momsregistrere for sit salg af momspligtige varer og ydelser.

Hvor mange stjerner giver du? :