Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Something is rotten...

Side 1 ud af 4 (33 indlæg)
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12315
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 17:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 6 person

Vi har i dag sendt Amino Nyhedsbrev ud og det har givet en del kommentarer på e-mail.
Så jeg tænkte at jeg ville smide det ind her, så alle kan deltage :-)

Så er endnu et år gået og det har været hårdt for de fleste.
Mange mener at det nu går fremad og jeg håber de får ret.

Men når alt kommer til alt, så er det en meget usikker verden vi lever i og meget af den fremgang vi ser i danske virksomheder, er kommet på baggrund af besparelser og effektiviseringer og ikke fordi verdensmarkedet er i stabil bedring, eller forbrugerne har fået flere penge.

Når vi kigger på vores egen lille andedam, så er der stadigvæk mange mørke skyer.
Vores politikere er så godt som alle tøsedrenge og piger, der ikke tør tage fat på de virkelige problemer. De starter morgenen med at deres spindoktorer informerer dem om ligegyldige småting der interesserer pøbelen, checker meningsmålingerne og bruger så resten af dagen på at kræve parabolantenner væk fra Vollsmose og andre ligegyldigheder.

Hvis politikerne havde nosser, tog de fat på:

* Efterlønnen, der kvæler Danmark langsomt
* Iværksætterskatten, som mere eller mindre har stoppet investeringer i små virksomheder
* Hvad vi gør når olien om få år slipper op og vi skal til at importere energi
* Hvad vi gør med folkeskolen, der ikke engang formår at lære børn den lille tabel
* Hvad vi gør med universiteterne og dansk forskning, der konstant bliver skåret ned
* Hvad vi gør for at få flere ressourcestærke indvandrere til landet
* Hvad vi stiller op mod de arbejdsomme og innovative asiater, mens vi selv kæmper for mere ferie og højere løn
* Hvad vi stiller op med de mere end 50 % af befolkningen, der er forsørget af staten (Læs dig og mig)
Og jeg kunne blive ved i en halv times tid..

Men den slags udfordringer er svære og kræver talent at løse. Dertil er der ingen stemmer i at fortælle folk at man ikke kun skal feste, men også gøre sig fortjent til det...

På den mellemlange bane bliver problemerne løst ved at nappe lidt af pensionerne, momse byggegrunde, ferierejser m.m. Sætte borgerne til at overvåge hinanden, så alle skatter bliver betalt og ingen indvandrere rejser på ferie for "vores" penge og så granske de riges overførsler af moneter til udlandet osv.

Alt det er jo som sådan fint nok, men at sikre at alle betaler det de skal for at klippe hinanden, giver jo ingen ekstra eksport, innovation eller andet der sikrer landets velfærd på den lange bane og det er sgu det vi har brug for!

Men hvad pokker gør du og jeg ved at landet ledes af en flok Djøffer, som aldrig i deres liv har lavet et ærligt stykke arbejde og derfor er fuldstændigt blottet for realitetssans?
Vi kan stemme på oppositionen, men hov, det er jo som at vælge mellem eneæggede tvillinger og hvad ændrer det lige???

Jeg ville ønske jeg havde svaret, for jeg elsker Danmark og den tryghed vi formår at give folk. Når man selv bor i udlandet (og ja jeg betaler masser af skat i Danmark), kan man se hvor meget det betyder for folks lykke og velbefindende, at vide at man er i trygge hænder hvis noget går galt. Men når al energi går på at diskutere hvem der skal have hvilken del af kagen og dem der bestemmer, aldrig har prøvet at bage, så går det galt!

Hvad gør du så?

Hvis du er iværksætter som jeg, så er det at gå ind i politik nok ikke sagen.
Vi taler lidt og så laver vi resultater!
Det med at sidde og ævle hele dagen, for så ikke at gøre noget ved det, holder vi ikke til.
Se bare på de erhvervsfolk der har prøvet at gøre noget ved tingene. De er blevet kvalt i "ævle kævle" i sådan en grad, at de er løbet skrigende væk...

Men hvad så?

For det første er jeg faktisk optimist, selvom det lige her måske ikke kan ses :-)
Men jeg håber det hele løser sig på en eller anden måde, som jeg ikke er i stand til at forestille mig.
Jeg er trods alt ikke særlig kvik og har ingen politisk viden..

Mit råd til dig, er at du koncentrerer dig om at bygge en god og sund virksomhed op, som kan bidrage til at få Danmark op af sumpen. Det vil være godt for landet og det vil være godt for dig og din familie.
Hvis du samtidig kan gøre virksomheden uafhængig af geografisk placering, så har du dig en god redningsbåd, hvis det flertal som ikke bidrager til festen, vælger at det er dig de skal have til middag, hvis kassen en dag er tom...

Jeg ønsker det bedste for dig, din familie og Dannevang.

De bedste hilsner og med ønsket om et rigtig godt nytår.

Martin Thorborg og resten af Amino Teamet

Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 17:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Smukt skrevet, og jeg kunne næsten ikke have skrevet det bedre selv. Jeg er selv pisse hamrende træt af vores nuværende regering, men jeg frygter allerede nu for at vi får oppositionen til magten næste gang. Det bliver sikkert en rigmands-udvandring af rang hvis de kommer til, men omvendt kan jeg også se at den nuværende politik ikke gør landet bedre.

Jeg ved hvem jeg stemmer på næste gang, men velvidende at dem jeg stemmer på, alligevel ikke kommer til at have den største magt - selvom det måske er dem som er en af de helt store stemmeslugere.

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3639
Fra  jimihove.dk ApS Skrevet kl. 18:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Martin Thorborg:
Hvad gør du så?

Jeg stemmer på Liberal Alliance, ligesom mange andre.

SEO fra 1000,- kr, og Google Ads fra 500,-  per måned. DK's billigste hjemmesider? Se mere på jimihove.dk 15+ års erfaring.

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3639
Fra  jimihove.dk ApS Skrevet kl. 18:02
Hvor mange stjerner giver du? :

SEO fra 1000,- kr, og Google Ads fra 500,-  per måned. DK's billigste hjemmesider? Se mere på jimihove.dk 15+ års erfaring.

Tilmeldt 2. Sep 10
Indlæg ialt: 539
Fra  Minutdesign Skrevet kl. 18:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg synes nyhedsbrevet giver en udmærket fremlægning af problemstillingen, og det er da fint hvis man stemmer Liberal Alliance som en slags lussing til partierne på Christiansborg, men som det også nævnes i nyhedsbrevet er problemet jo hele vejen rundt i Folketingssalen.

Jeg tror nu ikke man skal frygte udflagning fra de rige i samfundet hvis regeringen bliver rød, - det er simpelthen at undervurdere de riges evner til at flyde ovenpå. Man bliver ikke rig på andres nåde.

Jeg er dog optimistisk, fordi jeg tror at boligejerne i 2011/12 får sig en lille huskekage, nemlig at et hus (og dermed friværdien) er 100% afhængig af hvad markedet vil betale. Da renten er så lav nu kan det kun gå opad, og dermed bliver boligejerne mindet om at de ikke er usårlige. At det rent faktisk kunne ske, at de får brug for andres hjælp.

Jeg er også optimistisk fordi en hel ny generation ældre nu kommer dertil, at samfundet skal vise sit værd. Det er ældre som kan skrive læserbreve, konsultere advokater og (tro det eller lade være) faktisk godt kan finde rundt på Facebook og Youtube. Krigsgenerationen som var/er taknemmlig for lidt, afgår ved døden. Ind kommer en generation, som ikke finder sig  i hvad som helst, og de vil kunne give kam til håret i enhver kommunalbestyrelse. Når det ikke længere er muligt at finde ofre for besparelser der ikke magter/orker at protestere, bliver det pinedød nødvendigt at reformere systemerne.

Sagt aldeles politisk ukkorrekt, så er danskerne, politikere som borgere, en flok hysteriske kællinger der lige skal have en symbolsk lussing for at komme til fornuft igen, - og så skal det såmænd nok gå altsammen.

Ellers må vi få inviteret Berlusconi herop, - så kan vi også få noget ordentligt at se i fjernsynet.

Michael

Fra København
Tilmeldt 21. Aug 09
Indlæg ialt: 2585
Fra  . Skrevet kl. 19:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Det må jeg sige, det var fandeme dejligt at læse, jeg er også af den overbevisning at Danmark er på vej mod et meget stort realitets chok.

Jeg er stolt af at være dansker, men når jeg kommer til det punkt at jeg vil starte på mine ideer kommercielt (Med CVR nr.)

Så står man med muligheden at flytte til udlandet med nemmere love og langt lavere skatter eller betale skyhøje afgifter og skatter, samtidig med man kan læse i nyhederne at offenlige midler bliver spildt på de mest opfindsomme måder.

Danmark bliver hårdere ramt af finanskrisen senere hen, når vores skyhøje lønninger, dyre livsstil og velfærd ikke bliver værd at investere i mere fra udenlandske kunder.

Deltag i iværksætter events! Tilmeld dig på https://www.smila.dk og få invitationer.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 10. Sep 07
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Super godt indlæg Martin!

Jeg ser også Liberal Alliance som den eneste fornuftige løsning. Danmark har brug for ildsjæle der rent faktisk ønsker at ændre systemet, i stedet for blot at høste stemmer...

Jeg har i dag meldt mig ind i Liberal Alliances ungdomsorganisation. Jeg vil anbefale andre at gøre det samme hvis de også støtter op om partiet, det koster sølle 100,- (200,- hvis du er over 30).

Fra Vanløse
Tilmeldt 28. May 05
Indlæg ialt: 1805
Skrevet kl. 23:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Fint nyhedsbrev Martin.

Nu er der flere som skriver at LA er det rigtige parti. Så er det bare at jeg spørg er det fordi at de vil have 40% skat til alle. Fordi der er ikke meget seo og information om hvad de enkelte politiker vil arbejde på hvis de skal vælges. Er det kun skat som de har som er intressant. Men med 2,8% af vælgerne så kommer der jo nok ikke mange nye ind også er det bare de samme soldater som de har i dag og dem er der da ikke meget selvstændig over.

Nu har jeg været medlem af venstre i 1 år og fået et fint samarbejde med Marion Pedersen http://www.marion.dk som har taget fint mod sager som jeg er kommet med. Marion er samtidig selvstændig.

Der ud over har jeg en gammel kollega som også stiller på for venstre Pernille Solvig Graux http://www.solvig.dk som også er selvstændig.

Så jeg vil anbefale jer meld jer ind i et politisk parti og vær med til at få jeres synspunkter frem til borgen og vær med til at få jeres synspunkter frem.

Husk og stem på det parti som i nu mener kan gøre en forskel.

Med venlig hilsen

Brian Jørgensen lobib.dk

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg tror Venstre har bevist de ikke har recepten - og det samme kan man vist roligt sige om de konservative.

Så lad os se lidt på de kræfter som vil skubbe mere decentralt til udviklingen i landet - umiddelbart ligger Liberal Alliance, De Radikale og SF nok som de 3 mest decentrale partier i folketinget i dag.

Ps. fri mig for højre venstra skala opdelt politik - det er meget mere interessant med en Centralistisk vs. Decentral opdeling af partierne Smile

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3639
Fra  jimihove.dk ApS Skrevet kl. 23:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej Lykkebjerg,

Nu har Liberal Alliance altså ca 7-8 procent i meningsmålingerne allerede nu, og når folk lærer at det ikke er Ny-Alliance om igen, og de forstår hvad det er de vil, skal du nok se det tal stige. Og når du ser de finansmænd som står bag Liberal Alliance fra Saxo Bank og Novo Nordisk ( med mere) , så er det lidt mere end brugtvognsforhandler fra Vendsyssel , eller den glade øldrikkende fætter fra Græsted

Og i øvrigt er det skide surt at Venstre har set sig sur på LA da de repræsenterer alt det V burde stå for, men som de har opgivet pga deres centralistiske politik som Ronni skriver. Men mon ikke det netop er derfor de er så sure ?

Men der er ikke nogen vej udenom, store ændringer, ikke bare vil ske, de skal ske

Make your choice

SEO fra 1000,- kr, og Google Ads fra 500,-  per måned. DK's billigste hjemmesider? Se mere på jimihove.dk 15+ års erfaring.

Side 1 ud af 4 (33 indlæg)