Hej Jesper,
jeg tror ikke du vil finde nogen overhovedet der vil være med til dropshipping.
Sådan som det fungerer producerer de udelukkende den mængde der er blevet forudbestilt ved deres faste kunder + en lille smule til supplering i sæsonen.
Hvis de så laver en dropshipping aftale med f.eks. dig så vil du ikke have nogen risiko overhovedet, ingen omkostninger til bukker (og dermed promovering af deres varer) - og du vil så sælge deres varer billigere end deres faste kunder.
Jeg ville ikke indgå en sådan aftale med en webshop, det vile blive alt for dyrt for mig med kunder der opsagde samarbejdet :(
Hvis du derimod køber ind på samme vilkår som deres øvrige kunder, dvs at du forudbestiller varerne 6-8 måneder før de leveres og betaler dem ved levering så er det en anden sag, og så tror jeg egentligt godt at du kan lave aftaler med dem. Specielt hvis du taler med dem pr tlf og aftaler at holde ca samme prisniveau som butikkerne (5-10% billigere bør være ok). Hvis de føler at du vil dumpe priserne er det på ingen måde i deres interesse. Så vil deres faste butikskunder føle at de vi lvære nødt til at reducere deres priser, dette vil reducere deres indtjening - og så sælger de bare et andet brand i stedet.
Det tager årevis at opbygge et stærkt brand - men det kan ødelægges i løbet af et par måneder. Det ved de godt, de har højt betalt Brand Managers til at beskytte deres varemærke, og derfor er det svært med tøj i webshops.
Morten