Nu kender jeg ikke din situation, men :) nu får du min og hvad min familie og jeg har gjort og stadigvæk gør, for at klare vores modstande/kampe eller hvad vi nu skal kalde dem. Puha det bliver et langt indlæg så hent en kop kaffe :) Vi starter med mig, da det er den korte version. Siden 2000 har jeg lagt 18 familiemedlemmer i graven, blandt andet min mor som kun blev 50år. Det var det :) Min kone: Siden 1995 har hun lidt af nogle anfald og hun har iflg. lægerne fejlet alt lige fra epelepsi til psykisk syg. Anfaldene gjorde at hun gik i en form for koma i op til 3 timer og i ca 4 dage efterfølgende var hun meget svag i hele højre side af kroppen. I 2001 fik hun sin første diskusprolaps som blev opereret. I 2002 blev hun gravid og fik sin 2. og 3. diskusprolaps, samt bækkenløsning, så hun lå ned fra 23. uge. Hun blev opereret efter fødslen af vores datter, men det virkede ikke. Gradvist efter det blev hendes tilstand værre og værre og det kulminerede i 2008, hvor hun kun var ude af sengen, ved toiletbesøg. Hun blev scannet og de fandt 2 cyster der løber inde langs rygmarven. Hun fik af vide, af overlægen at de ikke var skyld i hendes tilstand, men at det var psykisk. Vi fik så en anden vurdering og hun fik lagt dræn ind i november 2009, hvor det tog 6 uger istedet for 2, da hun lige fik meningitis under den første operation. Efter hun er kommet hjem er det gået meget godt indtil i sommers hvorefter det er blevet gradvist værre igen. De har så opdaget endnu en diskusprolaps, som vi skal finde ud af, hvad der skal ske med. Godt så. Det var den mellem lange version af vores historie. Det har taget utroligt hårdt på os allesammen, og har givet en masse kampe med kommunen, da de ikke har villet tro på os, grundet udtalelsen fra overlægen om psyken. Det vi har gjort og stadigvæk gør, er at snakke om ALT. Det er lige meget hvad det er. Snak med nogen om det. Sådan er det bare. Lorte sætning, men realiteten er nu engang sådan. Vi tager én dag af gangen. Ser hvordan konen har det den dag, og planlægger ud fra det. Og så griner vi af det. Vi har lige opdaget at konen er blevet parfumeallergiker og det er satme skægt. Hun lyder som en Trabant på Helium der ikke kan starte hehe. Mit råd til dig Lone er: Tag hver dag som den kommer. Har du en lortedag, så har du en lortedag. Men prøv at se ind i dig selv, og find din styrke frem. Jeg har lige set på din hjemmeside, og set noget af det du har lavet. Det ser skide godt ud. Bliv ved med det. Sælg det via din hjemmeside og brug det som en af dine styrker. Og vigtigst af alt. Glem ALT om hvad alle andre mener du skal/kan/bør gøre. Der er kun én der ved hvordan du har det og det er dig. Glem dem der kigger skævt til dig. Glem dem der ser ned på dig. Lav en list med ting du gerne vil og begynd så at gå efter dem. MEN! Glem lokalet som du efterspørger råd om i den anden tråd. Du har ikke brug for det. Held og lykke med dit firma. Jeg er SIKKER på at du nok skal klare den. /Flemming |
hej Lone
for at få lidt mere fodfæste på din faste butik (om der er behov for den) - så kunne du jo starte med at bruge din hjemmeside til at teste om der er et behov i dit lokalområde.
Du mangler at installere Google Analytics (det er et gratis testværktøj, som du kan aktivitere inde på Google) på din hjemmeside, så du kan få overblik over besøg generelt. Men det lokale besøg på hjemmesiden kunne du jo provokere ved lade omdele nogle flyers med reklame for din aktivitet - opfordre til at besøge dig på hjemadressen (måske... eller ringe for et besøg af dig). Lagde du nu et nemt kort link på flyeren der opfordrede til at besøge en konkret lokal underunderside (hvor budskabet kunne være noget af det du ville have i butikken) - så kunne du for meget små midler for testet behovet af for meget du savner den der butik,,,,, ja du kunne måske ovenikøbet få sparket forretningen rigtigt igang. Og lad nu være med at forfalde til at sælge dig for billigt som introtilbud. Det er megasvært at få hævet en sådan nedsat pris. Det er jo ikke 2900 damerne med Netto poserne som Eddie Skoller sang om - som du skal leve af.