Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mine erfaringer

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 1. Nov 05
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa, dette er mit første indlæg på disse sider og jeg vil gerne rose mange af dem der har bidraget indtil videre. Mange kommentarer er velgennemtænkte og begavede, uanset om de er skrevet af folk der er lidenskabelige tilhængere af mlm eller kølige skeptikere -flot!

Jeg ønsker at starte denne tråd for at komme rundt om nogle nuancer som jeg ikke mener at den ellers meget interessante debat her har dækket indtil videre. Jeg har selv 6 års erfaring med det man kalder network marketing, men eftersom mine erfaringer desværre er overvejende negative, kan jeg ikke anbefale at man går ind i mlm-branchen. Dette er altså et kritisk indlæg...
 
Jeg begyndte med et af de største mlm-selskaber i DK i 1999, LR-International, ved at jeg, som så mange andre, tilfældigt blev inviteret til et møde af en kollega på mit arbejde, på den tid arbejdede jeg som ufaglært på en fabrik. Før dette møde vidste jeg ikke engang at der fandtes noget der hed network marketing og var naturligvis skeptisk. Jeg kunne dog ikke modstå fristelsen til at gå igang, sådan som det blev præsenteret gjaldt det jo bare om at betale et beskedent beløb i startgebyr (som man ovenikøbet fik nogle produkter for) og så få sparket en masse folk igang og så gradvist trække sig tilbage efterhånden som man fik en større og større del af den samlede volumen - men ak, sådan kom det ikke til at gå. For det første så havde jeg ingen uddannelse eller nogen erfaring med salg eller økonomi så der var slet ikke nogen systematik i den måde jeg greb tingene an, jeg var simpelthen hamrende uprofessionel - og det gjaldt også de andre i det netværk som jeg var en del af.  MLM-folk siger altid at uddannelse ingenting betyder men det passer efter min mening ikke, en uddannelse giver 3 ting ;
 
1,Branchekendskab/overblik
 
2,Et højere serviceniveau overfor kunderne
 
3,En evne til at planlægge og koordinere en arbejdsindsats
 
Sætter man amatører til at sælge et produkt er det klart at der er stor risiko for at niveauet falder drastisk, især hvis der ikke rigtigt står noget på spil for folk. At man ikke betaler ret meget for at gå igang med MLM er et tveægget sværd, for selvom det tillader stort set alle mennesker i dagens Danmark at starte op med MLM, bliver det ofte en sovepude, folk tænker; "Okay, det fungerede ikke, men i det mindste fik jeg nogle gode produkter for nogle af mine penge, så lidt har jeg da fået ud af det" og så føler de at de kan stoppe med god samvittighed. Hvis man havde været i banken for at tage et lån i sit hus for at kunne komme igang med sin forretning så kan det nok være at man ville tage det anderledes seriøst! I det netværk som jeg blev en del af vil jeg skyde på at ca. 9 ud af 10 nye forhandlere holdt op i løbet af de første 3-6 måneder, de skulle bare lige ''snuse'' til branchen, man da de ikke var i stand til at bygge netværk (hvad de færreste er) gav de hurtigt op igen. Det er klart at det er med til at give branchen som helhed et dårligt ry at så mange mennesker går rundt med en dårlig oplevelse med LR (og andre MLM-firmaer), der er jo stort set ingen af disse mennesker der kunne drømme om at anbefale LR til andre, så de måske max. 10%  der beslutter sig for at kæmpe videre med forretningen må ofte høre kommentarer a lá "Min nabo har også arbejdet med sådan noget og hun tjente aldrig nogen penge!" hvis de forsøger at overbevise nye folk om MLM-branchens lyksaligheder. Det er ikke så sært at det kan gå én på nerverne og at man kan reagere aggressivt overfor kritik når man har hørt det så mange gange - men det er nu engang en logisk konsekvens af at arbejde i en branche hvor der er så stort et spild pga det lave niveau hos mange af deltagerne. Det er mildest talt ikke nogen god reklame.
 
For det and
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 410
Skrevet kl. 21:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Godt og ærligt inlæg . Det er det vi mangler fra de øvrige MLM''erne.

Tilmeldt 29. Aug 05
Indlæg ialt: 418
Skrevet kl. 04:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jeronimus

Velkommen til Amino og tak for dit indlæg der jo var spændende læsning om dine overvejelser og erfaring med MLM.
 
Du skal ikke regne med, at alle MLM folk her på siden ser meget anderledes på branchen end du gør. Du går jo ind og påpeger nogle ting som er rigtige og jeg tager faktisk selv afstand fra den slags. Jeg har dog også indset, at ikke alle firmaer benytter så nedrige fremgangsmetoder og jeg vil mene, at man selv også er med til at sætte præget på den forretning man bygger.
 
Lad mig fortælle om det første MLM firma jeg tog del i og det var Amway.
Min deltagen i Amway var hele vejen igennem præget af en indre konflikt. For jeg kunne bestemt godt se ideen i måden de gjorde tingene på, man lets face it... Amway er utrolig Amerikansk og de kører utrolig meget på den der American dream og i en sådan grad, så jeg synes det blev for meget.
Som du også følte i LR, så følte jeg ikke at jeg kunne stå inde for Amway. Jeg kan huske at jeg rent faktisk var lidt flov over at deltage i deres arrangementer og at jeg skulle række hånden op når der blev spurgt: "hvem vil gerne være rig?" - Kort sagt brød jeg mig slet ikke om de møder og jeg brød mig ikke om den måde firmaet ønskede at påvirke os på.
 
Min upline i Amway følte jeg pressede mig til noget, som jeg slet ikke havde lyst til. Jeg blev faktisk kørt til banken for at hæve penge til opstartspakken og de forsøgte at få mig med til et større arrangement, som kostede et par tusinde kroner. Derudover fik jeg af vide, at det absolut var vigtigt at købe motiverende kasettebånd og jeg burde sælge til venner og bekendte for at opretholde en god personlig salgsvolumen.
 
Det vil måske komme bag på nogen, at alt dette faktisk står mig langt ud af halsen og jeg mener personligt slet ikke, at det burde høre hjemme i en MLM forretning at gøre tingene sådan.
Jeg fik af vide, at nu skulle jeg tage del i Amways forretning for at blive rig. Men før jeg havde set mig om, så havde jeg smidt 5-6000 kr. ud på div. ligegyldigheder og min bonuscheck jeg modtog første måned lød på 138 kr. og der ramte min kæbe gulvet med et brag.
Men jeg fandt i hvert fald ud af, at det nok ikke lige var Amway IBO jeg skulle være.
 
Jeg fik undersøgt branchen og opdagede gudskelov, at det ikke er alle MLM firmaer som opererer på denne måde. Jeg har set flere firmaer, som jeg ville kunne føle mig godt tilpas i og det siger naturligvis sig selv, at jeg er godt tilfreds med det jeg laver i dag.
 
Jeg vil gerne understrege, at jeg også synes at det er yderst ucharmerende at skulle formidle en MLM forretning på en "drøm". Jeg render derfor heller ikke rundt og lover folk guld og grønne skove og faktisk vil jeg meget hellere snakke helt almindeligt med folk frem for at skulle invitere dem til møder. I det hele taget engagerer jeg mig meget i de mennesker, som jeg indgår i et samarbejde med... Der er ikke noget der ville genere mig mere, end hvis de begyndte; at købe motivationsbånd/cd''er, - at deltage i ligegyldige og dyre arrangementer, - at skulle sælge fremfor at bygge netværk, - at være forblændet af en drøm og dermed ignorere de relevante problemstillinger osv.
 
 
Men noget helt andet er...
Når et firma ex. siger; Alle kan lave MLM og alle kan blive rige etc... så er det min holdning, at det er jo både rigtigt og forkert - men det er i hvert fald ikke fair at slå på det.
Det jeg mener er, at ethvert individ med rette indsats godt ville kunne skabe en succes... Men at bruge dette hypotetiske fakta vil jeg mene er at manipulere folk. - Alle KAN godt, men ALLE gør jo ikke...
 
Der er i nogle af disse firma lidt lottoagtige budskaber... en slags "tænk hvis du vandt i lotto..."
Tilmeldt 14. Jul 05
Indlæg ialt: 575
Skrevet kl. 08:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej James

 
I forlængelse af vores til tider særdeles livlige debat, håber jeg du forstår min og andres
skepsis, netop når man hører fortællinger som din hvor man er blevet kørt i banken for at
hæve penge til en opstartspakke.
 
dette er ikke et angreb, blot en forklaring af hvor min skepsis bland andet bunder
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 09:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for et godt indlæg, jeronimus. Det forklare en hel del om reaktionerne, når du fortæller om den "religiøse" tendens indenfor murene. Hvis man stak hovedet indenfor i en passioneret kristen debat-gruppe og tilod sig at komme med stærk kritik af Gud, Kristendom og/eller Kirken ville det nok udløse nogle af de samme reaktioner som vi har set er i forbindelse med MLM.
 
Prøv f.eks. at læs hvad der skete da de morsomme folk fra Fugly.com gik ind i en kristen debat og proklamerede "God don''t love me anymore ..." - det er faktisk ret morsom læsning :)
Tilmeldt 29. Aug 05
Indlæg ialt: 418
Skrevet kl. 13:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

Jamen jeg kan somend godt forstå denne skepsis, jeg sidder jo med præcis samme skepsis.
I et tidligere indlæg skrev jeg at folk fik galt i byen, når de brugte pyramidespilslignende metoder til at formidle en MLM forretning. Når det kommer til at "sælge" forretningen på drømme og skabe en euforisk stemning for at få nye medlemmer - jamen så står jeg altså også af.
Når det kommer til at tage nye medlemmer i hånden ned til banken, som man gjorde i sin til da pyramidespillene storflorerede - jamen så synes jeg da helt bestemt at det er en uetisk og direkte respektløs måde at behandle sin forretning på.
 
Hovedsagen er, at jeg ved godt hvor meget af den kritik kommer fra og jeg benægter heller ikke at den er reel nok. Det som jeg bare siger er problemet er; når denne kritik pludselig direkte og/eller indirekte bliver rettet imod mig. For det er altså ikke måden jeg driver en MLM forretning på og jeg kunne aldrig drømme om at bruge disse metoder. I sidste ende var det præcis disse ting som gjorde, at jeg ikke ønskede at lave forretning i Amway... Jeg kunne simpelthen ikke stå inde for måden man valgte at gøre tingene på.
Noget af det var nogle retningslinier sat af firmaet og noget af det var min uplines forkerte håndtering og fortolkning af forretningen. Jeg kom ret hurtigt til den indsigt, at min forretning skulle bygge på et maximum af oplysning og hvis jeg har behov for at "sælge" det på en drøm - jamen så må det jo være fordi forretningen ikke er god nok. - Det jeg har gjort er at finde en forretning, som jeg synes er god nok som den er. Og faktisk ønsker jeg slet ikke, at de mennesker jeg samarbejder med går hen og mister jordforbindelsen. - For hvis de mister jordforbindelsen, så har jeg ikke gjort det godt nok.
 
Jeg håber dermed du forstår at det problem jeg lægger op til er dette.
Jeres kritik bliver ikke ignoreret eller bagatelliseret som sådan. Jeg har bare ikke lyst til at blive dømt udfra andres fejlagtige håndtering af deres forretning og lad det være sagt med det samme, at det støder mig.
Det er lidt på samme måde som den ene slagter ikke vil dømmes for, at den anden slagter sælger fordærvet kød.
Som jeg også har nævnt det, så kommer I fra tid til anden med nogle rigtig gode debatoplæg. Men disse mister desværre deres effekt i måden I vælger at levere dem på. Jeg er faktisk sikker på, at I med jeres kritiske holdning kunne bidrage til en positiv debat, hvis blot I holdt igen med at kritisere os MLM folk der deltager på siden.
Som udgangspunkt synes jeg det er kanon f.eks. at sige; "Jeg oplever MLM som... Eller "mine erfarringer/oplevelser...." osv. - Det er som udgangspunkt ti gange bedre end blot at sige: "Jer MLM folk bla bla bla..." ... Jeg håber du kan se hvad jeg mener...?
 
Læg endelig op til en relevant debat på fornuftig vis og så skal jeg personligt nok også følge op på den.
Det kunne jo faktisk hænde, at mit svar og andres ville overraske jer. For jeg ved at der er flere MLM folk herinde, som næppe er forblændet af drømme og falske løfter. Men som sagt er det jo ikke ens betydende med, at andre ikke er det. - Men nu er det jo så heldigt, at vi på dette forum er udstyret med nogle aktive MLM folk, som vitterligt ikke ukritisk vælger at ignorere enhver kritik. Men vi vil så gerne føle os mere "velkomne" i dialogen med jer kritikere og som jeg ser det, så ligger den bold på jeres banehalvdel.
 
Mvh.
 
James
Tilmeldt 13. Aug 05
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 17:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Så er det min tur til at komme med et måske tankevækkende indlæg...!?

Når jeg læser indlæg omkring Network Marketing, så er det som om, at NM behandles ligesom flygtninge og indvandrere her i landet.
 
Altså det er mindretallet, der ødelægger det for flertallet.
 
Forstået på den måde at nogle flygtninge og indvandrere laver kriminalitet, kvindeundertrykkelse, æresdrab, proforma-ægteskab, samfunds-respektløse, arbejder sort samtidig med offentlig forsørgelse osv. osv.
 
Det kommer så på forsiden af landets aviser - og straks tror man, at alle flygtninge og indvandrere er sådan - altså man generaliserer.
 
Men det er jo et lille bitte mindretal af flygtninge og indvandrere, der er skyld i al denne dårlige omtale.
 
Masser af danskere laver også kriminalitet, men det prøver man at se igennem fingre med.
 
På samme måde mener jeg, at det er med NM. Det er et lille bitte mindretal, der ikke kan finde ud af at behandle deres NM-forretning etisk og moralsk rigtigt - og det giver så en negativ afsmittende effekt på det seriøse flertal.
 
Der er altså mange almindelige firmaer (ikke-NM), der ikke lever om til gældende lovgivning, se fx:
 
Så min bøn til NM-debatten - lad være med at generalisere - der er faktisk ganske almindelige hæderlige mennesker, der prøver at drive en troværdig samt etisk og moralsk rigtig NM-forretning...!?
 
Tilmeldt 1. Nov 05
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 17:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej James,
 
James skrev:"Tag ikke fejl... Jeg synes det er et rigtig godt indlæg du kommer med og du er bestemt velkommen herfra.Det var sådan set bare sjovt at hvis man ikke vil ignoreres, så skal man vare være negativt kritisk. Der er nogle der mener, at jeg er bland dem der forherligere MLM branchen. Men faktisk har jeg personligt leveret nogle af de mest kritiske indlæg imod visse aspekter indenfor MLM."
 
Jeronimus: Du har ret i at det er forkert kun at se på kritikken af MLM-branchen, jeg kan godt se at tingene ikke er helt sort/hvide, jeg har trods alt prøvet med 4 forskellige selskaber. For øjeblikket arbejder jeg ikke med noget MLM-selskab men overvejer istedet at starte en mere traditionel form for virksomhed, der har andre fordele og ulemper i relation til MLM-branchen.
 
James: "Men nu hvor du har den holdning du har, så lad mig spørge dig....
 
Vil du ikke mene, at det er muligt at have en positiv holdning til MLM uden at være forblændet og uden at man ukritisk forherliger ethvert aspekt der er tilknyttet dette?"
 
Jeronimus: Selvfølgelig er det MULIGTmen det er der jo så meget der er, de mange millioner af mennesker over hele verden der går ind i denne branche er naturligvis ikke alle lige lette naive og letpåvirkelige. Jeg synes bare at der er en generel tendens til en vis form for virkelighedsflugt. Okay, jeg satte tingene lidt på spidsen da jeg beskrev det som noget religiøst, det er klart at de fleste MLM-ere ikke opfører sig som hjernevaskede Scientology-zombier eller Jehovas Vidner eller noget i den stil, de er blot gået ind i en branche fordi de har valgt at tro på at denne forretningsform kan forbedre deres økonomiske situation, måske gøre dem økonomisk uafhængige.
 
James:" Vil du ikke mene, at man som MLM person her på siden rent faktisk godt kunne gå hen og blive en anelse irriteret over at bliver fordømt som værende en blåøjet, hjernevasket, kultfikseret og tupperwaresælgende pestilens der ikke kan finde ud af at overholde lovgivningen?"
 
Jeronimus: He he, jo hvis det virkelig er sådan du oplever det kan jeg godt se at det må være træls. Det er i hvertfald for dårligt at mange folk endnu ikke har forstået at MLM faktisk ER lovligt og ikke er det samme som pyramidespil. Jeg tror det skyldes at branchen stort set ignoreres af medierne, trods de mange mennesker der arbejder med det, og når det endelig omtales er det oftest negativt uden at gennemgå hvordan branchen fungerer. Jeg har selv mit bud på hvordan et perfekt MLM-selskab burde se ud og allervigtigst, hvorfor succesraten blandt MLM-ere er så lav, men det vil jeg vende tilbage til senere...
 
James: "I så fald har det jo intet at gøre med, at I ikke må tage "drømmen" fra os. Der er sikkert nogen der lever i en drømmeverden og som er forblændet... men hvad har det egentlig med OS at gøre?"
 
Jeronimus: Der er efter min mening mange MLM-ere der har en drøm (eller en vision om man vil), der går ud på at tjene ekstra penge til at realisere nogle konkrete målsætninger, for at få et bedre liv. I sig selv er der ikke noget i vejen med dette, jeg vil da også gerne selv være selvstændig en dag bl.a. fordi jeg har nogle drømme jeg gerne vil udleve, det skammer jeg mig ikke over at sige; Problemet er bare at hvis man er en del af et netværk så er der et vist gruppepres, forstået på den måde at man er omgivet af folk der, ligesom en selv, har besluttet sig for at MLM er vejen til lykken. I en sådan atmosfære kan man godt være tilbageholdende med at ytre sin tvivl når man er omgivet af folk der (tilsyneladende) er overbeviste og uden reservationer. Ofte er de faktisk også i tvivl om forretningsformens værdi men holder det fo
Side 1 ud af 1 (8 indlæg)