Hej Lundsby.
Jeg vil gerne bidrage med lidt kritik, så Jeres video kan blive endnu skarpere :-)
Videoen er i forholdsvis dårlig kvalitet, hvilket er ærgeligt, når man gerne vil kunne se hvilke menupunkter der klikkes rundt i.
Der er en del indforståethed i videoen - hvad er et "tema" og et "artikel-layout" ? Jeg følger jeg mangler noget generel information om hvordan CloudSprout virker og hvad det er bygget op af.
Videoen kaster os meget pludseligt ind i et område af kontrolpanelet i CloudSprout (der hvor sync-filen downloades), som for mig er helt ukendt. Hvordan kommer man derind?
Du slukker de fleste gange for alle lag, når du synkroniserer et billede til dit layout - men det er vel reelt kun nødvendigt at slukke for det som man ikke vil have med, og som er en del af dit valgte område - odder was? Det virker i hvertfald overflødigt at slukke for eksempelvis logoet, når du kun har valgt menu-området.
På et tidspunkt mangler der et par pixels af din top-menus højre side. Det fikser du tilsyneladende ved at reducere det valgte område af menuens VENSTRE side - hvordan hænger det sammen? Er det fordi det valgte område skal have en bestemt bredde i pixels?
Derudover synes jeg at denne video er meget bedre end de foregående jeg har set. Hvis man gider bruge de cirka. 18 minutter på at se videoen, så indser man hurtigt at løsningen har stort potentiale.
Jeg frygter dog at du mister de utålmodige i processen, for de fleste vil vide hvad det hele går ud på, i løbet af få minutter. Men her er du nok oppe imod tid vs. kompleksitet. Man kan sku ikke beskrive hvrodan en rumraket virker på nogle få minutter - og CloudSprout er jo heller ikke ukompliceret. Men prøv om længden på videoen kan presses lidt. Fx er det unødvendigt at vise udskæringen af footeren, da det er samme princip som headeren ("papir-området" hvor den reelle tekst står i). Du kunne sikkert også spole lidt i videoen når du laver dine selections - selvfølgelig er det urealistisk at du laver en perfekt selection på 2 sekunder, men vi gider ikke bruge 20 sekunder på hver enkelte selektion du laver :-)
Næste gang du optager lyden, så bed dine kollegaer om at være stille ;-)
Værs'go, så fik du lige en røvfuld kritik - jeg glæder mig til at se den næste video :-)