Bagsiden af medaljen

Kære amino'er

Jeg undre mig, og jeg undre mig rigtig rigtig meget. 

Jeg undre mig over at der på amino kun meget sjældent fortælles historier omkring konkurser, iværksætter drømme der bristes og familier der ødelægges. For det sker, og det sker hver eneste dag, men hvorfor sker det ikke her på amino?

Jeg kan forstå det selvfølgelig er svært at tale om, men det er muligt at skrive anonymt, og med de masser af konkurser vi ser i Danmark, undre det mig at der slet ikke er nogen der vil lære fra dig.

For amino vælter efterhånden i gode råd til hvordan man skal gøre. Hvordan starter man en webshop? Hvordan laver man SEO? Hvordan får man venner på facebook?

Men hvem skriver om, hvordan man undgår at lortet vælter? At konen går sin vej? at regningerne og situationen bliver en af mange grunde til at stressen overtager?

Hvorfor fortæller alle de succesfulde iværksættere først om deres fiaskoer når de har succes igen? Hvorfor er der ingen ekspertbloggere der fortæller om hvordan det ikke skal gøres? Hvorfor snakker Martin Thorborg kun med mennesker der har fået succes?

Her på amino elsker og tilbeder vi succes... selv de små historier, hvilket bestemt også er ok. Men er det nok? Det syntes jeg bestemt ikke det er, for hvor meget flytter vi os, når vi får endnu en liste med "vejen til penge" eller "sådan bliver du rig?", udviklingsbøger, udviklingskurser, succes strategier og meget meget mere. 

For der er så fantastisk meget at lære at de mennesker der sidder og læser med på amino, men ikke har lysten/modet eller føler sig velkomne til at beskrive deres situationer. 

Pointen med mit indlæg er på ingen måder et surt opstød eller irritation over amino. Men et råd om at lytte og lære til de mennesker der hver eneste dag kæmper med at få firmaet, livet og familien til at kører. Jeg har lært utrolig meget af netop at lytte, også selvom det nogle gange kan være ubehageligt. Jeg har ikke kunne hjælpe, men tilbudt et øre at snakke ud til.

På amino kommer der en historie her og der, men det fylder ikke meget i debatten og jeg tror mange kunne lære mere af at høre om hvordan man IKKE skal gøre, modsat hvad man skal gøre...for det har vi hørt så mange gange før.

God weekend!

...er med på en lytter - super gode indlæg!

Følger med her :)

Når man bevæger sig i cyper world er det ekstremt nemt at forgive en masse.

Jeg er kun enig i at det ikke er en fornøjelses rejse at starte noget op fra bunden. Det er en hård kamp, hvor man dagligt tænker på at stoppe.

At man skal arbejde fra kl lort om morgen, så på arbejde og så til mere lort om natten, er ikke lige hvad man har lyst til. Eller sidde en lørdag nat og lave et design, til nogle emner man fik levere om eftermiddagen fra en anden iværksætter der ikke kender til at holde holde weekend.

Nu er jeg så i den heldige situation, at jeg ikke har nogen til at holde mig tilbage, andre end mor, som reelt synes jeg er sindsyg. Men lad hende om det, Jeg har så pt. ikke tid til et par forhold, men vil så også  sige at de der er i et, må eddermaddeme, have en tålmodig kærste/kone. Og det er ekstemt sjældent at se i dagens DK.

Men vi holder alle en facade op, om hvordan det går med vores virksomheder, og det er netop fordi at vi alle tror at der sidder nogle potentielle kunder/investorer at kikker med. Og derfor skal vi jo alle være en stor glad familie.

Jeg har desværre en succes fuld virksomhed, og den blev startet i 2008 . Og det var en hård kamp at få den igang. Da jeg har et ekstremt dårligt ry......selvfølgelig er det selvforskyldt, da jeg selv har taget de valg dengang. Og derfor startet op fra nul. Og tænker så også stadig på, hvornår det er slut. For man vil gerne have en højre vækst. Og man vil så også gerne se at der sker mere på ens front. Og ikke kun leve af de små almisser som man får.

Jeg har hele tiden sagt at kan jeg ikke leve af det inden for en tidsramme på 5 år, så stopper legen. Og det mere i at jeg ikke vil kunne opretholde det akrivitets niveau på det tidspunkt. Og det skal man altid holde sig for øje, da man ikke bliver yngre, vil man ikke kunne det samme senere i livet.

/Kenneth

Rigtig spændende tråd - jeg er selv ud af 3. generation af selvstændige - og ingen kan vist sige at det ikke er svært pt. Når jeg taler med min far om det eller hører historier fra min bedstefars tid, er det da klart at det er sværere end nogensinde før. Primært tror jeg det er en konjunktur-ting (ihvertfald lige nu, med det højeste antal konkurser nogensinde i dk's historie i august 2010), for der var jo ikke nogen der klagede i perioden 2004-2008 da økonomien var i super-gear ;-)

Det personlige med at gå nedeom og hjem - er bare tragisk på alle leder og kanter - og selvfølgelig bliver man klog af skade, men omvendt syntes jeg også at det er for nem en efter-rationalisering, for det er immervæk deprimerende at sidde med en kæmpe bankgæld - uanset hvor klog man blev af skaden...

Ligesom med alt andet tragisk her i livet, det være sig at miste nogen eller noget man elsker osv. gælder det samme her - og det er jo at livet går videre og at man må prøve at skabe sig et nyt liv på den ene eller ande måde.

Men ja, jeg er enig - og der er bestemt en bagside af medaljen, så jeg er med på denne tråd ;-)

Virkelig interessant tråd, og du har helt ret; det emne mangler virkeligt at blive taget op!

Så jeg er med på en lytter. 

Som der er skrevet tidligere, så tror jeg mere vi er over i at det er tabu at snakke om det, end at det skyldes at der er kunder der kikker med.

Hvis man er bange for at man mister kunde på at åbne op, jamen så er der jo rig mulighed for at oprette en anonym bruger.

Men men men, det afhænger selvfølgelig af emnet, og hvor meget man smider på bordet. For de iværksættere der er gået på røven og har lukket firmaet, ja der er kunder egentlig ligegyldigt. 

Jeg mener ikke man skal være bange for at smide mere på bordet.