Så har jeg lavet et nyt indlæg på min ekspert-blog her på Amino. Bær over med at jeg virker noget trættere end jeg følte mig da videoen blev optaget - Mit iværksætterråd nummer 10½ vil i den sammenhæng være "Lad være med at optage videoblogs efter kl. 23" |
Hej Jesper
Det er modigt at gå i gang med at videoblogge, for det kan være svært at være på skærmen.Jeg synes, du kommer godt fra start - din tekst er flydende ud øh'er, og du virker ikke bange for kameraet.
Nu spørger du om ideer til forbedringer, så jeg hopper altså lige til sagen :-)
Jeg synes, du kan skære halvdelen af din tekst fra. Jeg bliver træt for hurtigt som seer. Måske du skal starte med din personlige historie, så jeg bliver fanget? Husk, at du skal fortælle en god historie.
Det er selvfølgelig deprimerende, når man skal dreje nøglen om til et firma, men jeg synes ikke, det behøver at afspejle sig i videoens form. Jeg synes, den er for mørk og dyster. Her tænker jeg nok på baggrunden. Det er forstyrrende for mig, at jeg ikke kan se begge dine øjne. Dit venstre øje smelter lige som sammen med baggrunden - og dit hår går ud i et med baggrunden.
Du taler meget forklarende og pædagogisk. Det er også vigtigt, men det bringer din tale ned i tempo og energi. Prøv at komme op i energi.
Jeg kan se, at du redigerer lidt i starten. Måske du løbende kunne klippe andre billeder ind, så der sker noget på skærmen? Det skal selvfølgelig passe til indholdet, men det kunne være med til at holde mig fanget som seer.
Og så lige en sidste ting, som måske lyder lidt mærkeligt: kom lidt mere frem med panden, da det får folk til at fremtræde stærke og kloge (i øvrigt et godt trick, når man holder foredrag og gerne vil tages seriøst) ... bemærk, at jeg skriver lidt og ikke meget ...
God optagelyst :-)
/// Nina