Erhvervsbladet

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

E-mail abonnement

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 1

Arkiv

maj 2009 - Indlæg

Vækstfonden slukker for modefirma
Ambitioner var helt i top, da Vækstfonden for halvandet år siden investerede i et lille dansk couture-tøjmærke. Nu trækkes stikket mod firmaets vilje.
En krone til venture giver otte tilbage
Staten og samfundet har tjent stort på at investere i nye små væksvirksomheder, viser ny analyse.
Ekspert: En sød tanke, men dyr at realisere
Der skal mange markedsføringskroner til at gøre et virtuelt dansk-tysk handelshus kendt, siger vækstpanelets ekspert.
Danske varer til tyske netkunder
En handelsmand i Flensborg er i færd med at udvikle et tysksproget dansk handelshus på nettet. Danmark og danske varer har et godt navn hos tyske kunder og det vil han udnytte.
Flere unge vil være iværksættere
Flere og flere universitetsstuderende vil gerne starte egen virksomhed. På få måneder har RUC-studerende indleveret ti nye forretningsplaner, der deltager i Venture Cup.
Store hjælper små iværksættere

Array

Modified: tir, 05/05/2009 - 11:19
Created: tir, 05/05/2009 - 11:12

Små danske iværksætterfirmaer arbejder i disse uger på at indgå aftaler om partnerskaber med internationale selskaber indenfor grøn teknologi.

Regeringens mål er, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden med flest vækst-iværksættere, der kan skabe grundlag for nye grønne erhvervseventyr som f.eks. vindmøllerne er blevet.

Derfor skal de store virksomheder lige fra Rockwool til Danfoss, Mærsk Olie og Gas, Dong Energy, Grundfos, Dansk Shell, Ernst & Young, IBM, IRD og Multidata være fødselshjælpere for iværksættere inden for cleantech og grøn teknologi.

De store virksomheder kan give iværksætterne en målrettet virksomhedsrådgivning, de ikke kan få andre steder, lyder det fra regeringens talerør, Anders Hoffmann i Erhvervs- og Byggestyrelsen under Erhvervs- og Økonomiministeriet:

»Danmark har en del store virksomheder inden for cleantech. Ligesom vindenergien har bragte os i front på globalt plan, vil vi i Danmark også gerne være blandt de første, der lancerer den næste bølge af miljøvenlige energiløsninger. I øjeblikket er det svært at se, hvad præcis den næste bølge bliver. Men vi håber at danske iværksættere kan komme med nogle af disse løsninger gennem partnerskaberne,« siger han.

Vil gerne støtte de små

»Jeg forestiller mig, at vi sammen med andre innovative firmaer kan skabe yderligere grøn vækst. Vi kan f.eks. komme med ideer til nye måder at udvikle bygninger. Rockwool kan levere et hus med et lavt energiforbrug. Det vil være rigtig interessant, hvis bygningen også kan kombinere den gode isolering og dermed det lave energibehov med produktion af energi, f.eks. solenergi,« siger Johan Prior Knock, direktør i Rockwool Scandinavia, der er verdens førende producent af stenuld.

Erhvervs- og Økonomiministeriet har igangsat projektet Cleantech Partnerskaber. Håbet er at få nogle af Danmarks største virksomheder til hver at rådgive op til 10 iværksættere, så de små iværksættere med tiden, hvis heldet er med dem, kan ekspandere til globale virksomheder.

»Shell har innovation og teknologi i højsædet. Og vi gør selvfølgelig ikke det her for vores blå øjnes skyld. Vi gør det, fordi en god iværksætteridé kan have et reelt forretningsmæssigt potentiale for os. På nogle forretningsområder kan det endda være, at en iværksætter ville kunne drive et projekt bedre end os. Og her vil vi måske kunne indgå som partnere i et fremtidigt samarbejde,« siger administrerende direktør i A/S Dansk Shell, Ole Brinch-Nielsen.

Når de første aftaler er underskrevet, offentliggøres de og navnene på partnerne. 

Forskere i kø til iværksætter-kurser
  • evb-mja

Array

Modified: man, 05/04/2009 - 13:37
Created: man, 05/04/2009 - 13:31

Intensiveret rådgivning skal give unge ph.d.-studerende mod på en iværksættertilværelse.

Unge forskere på Aalborg Universitet står i kø for at komme med på kurser, der ruster dem til en mulig fremtid som opfindsomme, selvstændige iværksættere.

Kreativ og praktisk inspiration skal være med til at spore de ph.d.-studerende ind på, om etablering af egen virksomhed er noget for dem.

Den intensiverede rådgivning til de unge forskere er et bevidst forsøg på at få flere af dem til at springe ud som selvstændige.

- Vi vil gerne bane vej for flere nye virksomheder, som bygger på viden fra universitetet. Undersøgelser viser, at højtuddannede iværksættere klarer sig bedst, så der er et kæmpe potentiale i vores ph.d.-forskere, forklarer dekan Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitets tekniske fakulteter.

Planlægningen af iværksætter-forløbene for de ph.d.-studerende varetages af professor i innovationsledelse Frank Gertsen fra universitetets Center for Industriel Produktion:

- Vores kurser tjener heldigvis et dobbelt formål, fordi mange af deltagerne kommer ud i industrien og arbejder med de samme discipliner i forsknings- og innovationsprojekter. Men der er fantastisk mange muligheder for at skabe forretning på den viden, som de ph.d.-studerende skaber. Og tænk på konsekvenserne og vækstpotentialet for samfundet, hvis bare fem af dem hvert år starter en ny virksomhed, siger han.

jc

Skype-investor: Stadig penge til iværksættere
Michael Jackson, som styrede Skype frem til et milliardsalg, leder efter nye projekter inden for it, telefoni og underholdning.
EU spænder ben for investeringer i SMV'er
EU-Kommissionen har lagt i kakkelovnen til en masse administrativt bøvl, der kan skade lysten til at investere i mindre virksomheder.
Væsktvirksomheder kvæles af manglende investeringer
Mange af de 258 nystartede vækst-virksomheder, som de danske innovationsmiljøer har skabt og tilført kapital, risikerer at måtte lukke.
Designer kan selv når andre ikke vil
Designeren Jesper Holm har aldrig haft en ambition om at blive møbelproducent eller møbelforhandler, men branchen har tvunget ham til det.
Flere indlæg « Forrige side