En lastbil er strategisk det rigtige transportredskab når det handler om at få gods transporteret kost-effektivt fra A til B mest fleksibelt, men er herre dårlig i et Formel 1 Løb. Det er et strategisk dårligt valg – hvad valg har du taget?
Du har taget en række både bevidste men helt sikkert også ubevidste valg omkring din online strategi som har meget indflydelse på hvordan din e-forretning virker.
Løbet ER et formel 1 løb.
Lad være med at tænke på din shop som en hjemmeside. Du er der for en enkelt grund, det er at sælge produkter. Du kan sagtens have en masse andre gode relevante ting som du kan tilbyde dine besøgende, men glem ikke at de også er der af en grund, men overvej hvilke der måske hiver folk ud af en købssituation og hvilke der hvornår faktisk kan få folk ind i en købssituation.
På nettet har alle mennesker DAMP gange 100. Der skal så lidt til før at en kunde mister sin motivation, og derved er i risikozonen for at smutte ud af fingrene på dig. Verden ligger for vores fødder på nettet, og derfor reagerer vi prompte når noget ikke fanger os. Meget lig Formel 1 løb kontra andre væddeløb, eller en tur på motorvejen.
SEM er motoren
Nettet er fyldt med forkortelser, så ved du ikke hvad overskriften betyder, så er :
SEM = Søgemaskine optimering hvor man prøver at få så meget relevant organisk trafik ind, kombineret med PPC (Pay Per Click, Adwords) og bannerkampagner.
Med det af vejen, kan jeg komme videre. SEM skal du betragte som motoren på din formel 1 bil. Uden en effektiv SEM strategi, kommer der ingen besøgende, ligesom du på forhånd har tabt løbet fordi du ingen steder kommer. Alt efter hvor du er i e-købmandens evolutionsstige, er SEM og generelt hvordan du får mere trafik noget der SKAL fylde meget i din strategi. Det nytter intet at have et top-tunet site hvis der ingen besøgende er.
Meget lig et formel 1 løb, er der virkelig mange måder at strikke en god motor sammen på, og derfor er det også en vigtig disciplin der kræver håndelag at mestre. Derfor vil jeg til enhver tid altid anbefale at man hyre en fagmand på området. Alt efter hvor meget gør-det-selv man er, kan man også få rigtig meget ud af at købe en e-bog, som både deMib og Thomas Rosenstand tilbyder.
Konverteringsoptimering er aerodynamikken
Et hulens svært ord både at skrive, og udtale, men ikke desto mindre får du ikke en god e-forretning uden at tænke på konverteringsoptimering. Konverteringsoptimering er lige som aerodynamikken i en bil noget meget videnskabeligt, og alligevel flygtigt. Selvom aerodynamikken i en bil har visse videnskabelige relevante vinkler der vil virke alle steder, er der stadigt små ting som varmen, vejrforhold og andre ting, der hele tiden ændre sig.
Det vil sige at når man kører i Monaco, er det ikke det samme som at køre i Oslo, når vi går ned og måler i tusindedele af sekunder. På samme måde er konverteringsoptimeringen ikke det samme på shop A, som det er på shop B, selvom der er visse ting der altid vil højne risikoen for at kunderne mister fokus og forlader shoppen.
Konverteringsoptimering handler om at benytte og udnytte data, samt lave kontrollerede tests der skal afgøre om noget skal implementeres eller ej. Det handler om intelligent overvågning, og det kræver både erfaring, tid, analytisk hjerne fokus og formål at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Jeg vil klart anbefale at du hyre en konsulent på området. Benjamin Gungaard (fra customersense) og undertegnede er en mulighed, men det handler også ligeså meget om at du skal begynde at adoptere en test-mentalitet, på samme måde som SEO handler om keywords, titletags og alt muligt, så handler konverteringsoptimering om adfærd og tests.
Motivationskommunikation er stellet og materialevalget
Der er mange svære ord i det her, og derfor giver det mening at tænke på det som Formel 1 bilens stel og materialevalg. Motivationskommunikation er de midler du bruger for at fastholde motivationen af den besøgende kunde, ud fra de faktorer der blev stillet i markedsføringen.
Det er altid et valg mellem hvor stabil og holdbar bilen er, kontra hvor fleksibel og let den er. Skal man bruge jern eller glasfiber. Hvor skal det eventuelt bruges på bilen for at alle elementer spiller maksimalt sammen i målet om at komme før alle andre.
Undrer du dig over hvor chaufføren er?
Ja, det gør du sikkert, og her er så den eneste forskel fra Formel 1 og din e-shop. Det kan godt være du synes at det er dig der er chaufføren, men faktum er, at du har meget mindre kontrol over hvad kunden gør i din shop, end føreren har i sin Formel 1 bil. Hvis man skulle vælge… er chaufføren her nok mere kunden, end det er dig. Tænk lidt over det.
Hold tungen lige i munden, og gennemfør salget.
Er motoren for stor, og materialevalget for let, samt aerodynamikken for usmart – letter bilen fra jorden. Er motoren dermed for lille, eller materialerne for tunge, taber du løbet. En god e-shop handler om meget mere end SEO & SEM, og jo før du indser det, jo bedre chancer har du for at tjene penge.