Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Drop websitet!

4.406 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 February 2012

Websites har udspillet deres rolle som app-marketing-kanal. Især når det for nye app-udviklere drejer sig om at hente kunder. 

Så hvis du skal i gang med at udvikle apps og ikke har haft et website i forvejen, så drop websitet, og fokusér på din tilstedeværelse på App-stores, sociale medier og app-anmeldelsessider.

Det giver dog stadig god mening hvis man har drevet websites i lang tid og har opbygget et community eller e-handels-site. Her kan man bruge web-kanalen til at pushe brugere til App-stores med henblik på at hente ens app. Men hvis ens forretning kun kommer til udtryk via en app, så er det bedre at prioritere på andre kanaler.

Naturligt Samspil mellem Websider og App Stores

Flere og flere udviklere dropper bevidst websitet og alt hvad dette indebærer, og bruger kun landingsider til at videresende eventuelle besøgende til Appstores. Det hænger først og fremmest sammen med at de fleste brugere af apps ved at apps bliver downloadet fra App-stores – og ikke web. (Især for Apple App Store)

Der bliver dog stadig foretaget mange søgninger via websites som omhandler apps – derfor er det vigtigt, som beskrevet her, at man bruger app-anmeldelsessider til at skabe større opmærksomhed for ens app.  

Vi besøger ikke App-websites

Hvis vi tager et hurtigt kig på nogle af de populære Apps p.t., nemlig www.wordfeud.com eller foto-appen www.instagr.am, så bruger de landingsider udelukkende til at videresende evt. besøgende til App-stores.

Jeg afholdt en fokusgruppe med unge iPhone- og Android-brugere sidste år (oktober 2011). Den typiske bruger har 30-40 apps installeret, og fælles for dem alle er at de ikke besøger websites til de apps som de downloader. De søger også direkte på appstores når de skal finde apps. Og lige netop app store search kan være altafgørende for hvor man søger apps – websites eller app-stores. Jeg skriver et indlæg separat omkring app search; jeg mener at Google helt klart kan udfordres på search-delen.

90 % nye kunder kommer direkte fra app-stores

Jeg har kendskab til flere virksomheder som i dag henter langt over 90 % af nye kunder direkte via app-stores. Uden at bruge penge på mobile marketing vel at mærke. Dette tal vil stige i takt med at man får større indflydelse på hvordan ens side ser ud på app-stores – bedre muligheder for at skrive tekst, sætte videoer ind etc.

Min anbefaling gælder nye udviklere som ikke har en web-historik i forvejen. Vores net-adfærd ændrer sig konstant, og apps og mobilen i det hele taget får en langt større rolle. Jeg vil vove den påstand at den næste ”Google” eller ”Facebook” bliver ”født” ud fra mobilmediet og ikke web.

Hvordan bruger du dit website til at markedsføre apps?

Ovenstående er skrevet som svar på et spørgsmål jeg fik i forbindelse med mit seneste indlæg om app trends i 2012. Forslag til indlæg er velkomne - sig endelig til hvis du har et konkret emne eller en konkret udfordring.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Babar skriver Skriv dig op