Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er du klar til mobile marketing?

4.310 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 September 2011

Hej Aminoer!

Jeg vil i mine kommende indlæg her på bloggen fortælle, hvordan man kan blive klar til at satse mobilt – og især – hvordan man kan udnytte de mobile kanaler til at markedsføre ens hjemmesider, mobilsider og ikke mindst apps.

Overordnet set er der 5 kanaler inden for mobile marketing: SMS marketing, mobile search, video, display ads og in-app marketing. Mulighederne bliver flere og flere.

Jeg vil starte med at gå I dybden med kategorien ”in app marketing” – dvs. reklamevisninger i mobile apps.

In app for annoncører

App-markedet vokser med lynets hast og der findes i dag over 500.000 apps alene til iPhone. Annoncører har mulighed for via såkaldte ”mobile ad networks” at få vist deres annoncer i disse apps. Der findes i dag rigtig mange ad networks – en af de mere kendte er Admob som er blevet opkøbt at Google. Men der findes pt. over 15 andre netværk alene i USA. 

Som annoncør betaler man per klik (PPC) og ad networks giver typisk app-udvikleren 70% af klik-prisen. Der findes i dag også flere CPA-baseret mobil-netværk, som jeg vil beskrive i et separat indlæg.

Segmenterings muligheder for annoncører

Man kan som annoncør vælge at markedsføre sin app (eller ens mobil site) og drive relevant trafik til sitet. Segmenteringsmulighederne med f.eks. Admob og øvrige netværk er anderledes end online eller Facebook markedsføring. Man kan målrette sine annoncer geografisk (ned til by) og man kan vælge at målrette mod en specifik operatør og telefonmodel – f.eks.. kan Telenor nå alle som er på TDC´s net med en Android Desire telefonmodel, i Storkøbenhavn – her kunne der f.eks. stå  ”skift til telenor og spar penge”  eller ”køb billige android-telefoner”.

 Hvis man som app-udvikler ved, at ens app kun virker på enkelte Android-telefoner kan man vælge netop disse – på den måde sikrer man, at ens annoncer kun bliver vist til ejere af de valgte telefoner.

In-app markedsføring for udviklere

Som udvikler af apps kan man tjene penge ved at tillade, at annoncører kan vise enten tekst annoncer (35 tegn) eller display ads – Udviklere til Angry Birds (Rovio) tjener i dag over en million USD hver måned ved denne annonceringsform. Alene på Android-platformen vel at mærke. Så hvis du har udviklet en app så prøv Admob eller anden mulighed for in-app markedsføring.

ASOvæn dig til det!

De fleste har hørt begrebet SEO omtalt på et eller andet tidspunkt – nu skal man til at vænne sig til ASO (Appstore Optimization) Hvis det sidste årti har stået i SEO´s tegn, så vil det næste årti være i ASO´s tegn

Med over 500.000 apps alene til iPhone og over 250.000 til Android-platformen står udviklerne over for en enorm udfordring. Hvordan kan man nå Appstore´s ”nirvanna” og nå top 10 placering inden for de forskellige kategorier.  Hvis man først når top 10, så er man sikker på, at man kan generere en masse organisk downloads – faktisk helt op til 90% flere downloads.

Jeg vil i mine indlæg her på bloggen give tips til, hvordan man kan sikre sig flere downloads, både organisk såvel som betalt markedsføring og dermed øge ens rankings på de forskellige appstores.

Jeg ser frem til at være i dialog med jer!

 Skriv endelig hvis I også har nogle erfaringer med markedsføring af apps, som i ønsker at dele.   

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Babar blogindlæg Skriv dig op