Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

7. Du skal være dygtig: Metodisk stærk

5,391 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 February 2013

Amatørernes æra er slut. Prut. Finale. Hvis du skal klare dig i fremtiden er du nødt til at være dygtig. Du skal kunne mestre noget. Sjusk, dårlig forberedelse, manglende overholdelse af deadlines og dårlige undskyldninger - den tid er forbi, hvor man kunne få succes med noget som helst uden at have styr på det basale. Dårlige samarbejdspartnere og uduelige underleverandører kan køre selv den bedste virksomhed i sænk. Omvendt har jeg med egne øjne set hvor meget en organisation kan holde til, når de har dygtige medarbejdere. Der er en hel anden form for robusthed og udholdenhed på arbejdsplader, hvor man dyrker dygtigheden. 

Danske Bank er f.eks. i skrivende stund i voldsom modvind. Men personligt er jeg ikke i tvivl om, at de kommer styrket ud på den anden side, for jeg har endnu til gode at møde medarbejdere i Danske Bank der ikke er dedikerede og dygtige (kan jo ske, de gemmer dem, når der kommer besøgende). Nogle boksere er hurtige og vævre. Danske Bank er tung og nærsynet, men også den bokser der kan tage flest slag. Er man dygtig har man et fundament at bygge på - det er det bedste afsæt til at spørge sig selv "fint nok at være dygtig, men er vi dygtige til det, vi skal være dygtige til?".

Omvendt læser jeg også om virksomheder, der laver det ene dårlige regnskab efter det andet, hvor jeg tænker "no wonder, de har jo blot forfremmet deres medarbejdere på autopilot, uden at tænke på om de har de egenskaber der skal til for at skabe værdi i den afdeling de sidder i". Vi taler altså ikke Peter Princippet (hvor man forfremmes til man når sit level of incompetence). Men at man rent faktisk forfremmer Tommy til pilot. Og nu vi taler pilot - hvis der er noget SAS' ledelse har været dygtig til, så er det krisehåndtering. Og forhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Man bliver forfremmet, hvis det er dét, man er dygtig til. Med det resultat, at det næsten er umuligt at lave noget med SAS, der handler om kunder, omverden, fornyelse eller tjene penge, fordi alle sidder og venter på den næste krise. Uuuh, krise; det er dejligt og trygt. Som en SAS-medarbejder sagde "min bedste arbejdsdag nogensinde var den dag flyet styrtede ned i Milano. Og jeg synes jeg er et frygteligt menneske for at sige det, men når der er krise og katastrofer, så er vi bare verdens bedste. Så spiller det at arbejde i SAS". 

Mennesker vil gerne være dygtige, og vi søger hen mod de opgaver, vi er dygtige til. Også selvom de er irrelevante, dysfunktionelle eller ude af trit med den oplyste strategi. Man siger at penge er for virksomheden, hvad ilt er for kroppen; nødvendigt for at overleve, men ikke meningen med livet. Og hvis det er sandt, så er dygtighed blodet, der flytter ilten og alt andet godt rundt i kroppen. Dygtighed er frisk blod, fyldt med liv og energi og altid i bevægelse. Der hvor det ikke kommer hen går alting i stå. Når det står stille er døden ikke langt væk. 

Fremtidens analfabeter er ikke dem, der ikke kan læse og skrive. Det er dem, der ikke kan lære, aflære og genlære.

Den bedste base vi kan give de børn, der går ud af folkeskolen i dag er dygtighed. Og så er det næsten lige meget, hvad de er dygtige til - fodbold, ride på en hest, spille guitar, eller det faglige. At mestre noget giver selvtillid og selvværd. Har man lært at mestre én ting, er det meget nemmere at lære at mestre noget nyt (hvis man husker at dedikere alt mellem 16 uger og 10 år til det). Det er derfor at folk, der er dygtige til én ting ofte er dygtige til en hel masse andet (hvor man tidligere troede, at de var talentfulde), og at dem der er uduelige ofte virker allround uduelige. Men ingen mennesker er uduelige: har du en knægt der har brugt 15 år af sit liv på at spille PlayStation behøver man ikke fortvivle. P&O Nedlloyd Shipping har f.eks. ændret styresystemet hos de medarbejdere, der losser og laster containerskibe så de ligner playstation-interfacet. På den måde kan de lukrere på den ekspertise unge mennesker har brugt år på at opbygge. Jeg har selv en gut ansat, der har brugt en stor del af sin ungdom på at spille rollespil og lave character sheets - og det får vi de fedeste resultater ud af (og tjener penge på det). Det er godt at lære at læse, skrive og regne. Ingen tvivl om det. Men man kan SAGTENS klare sig fint i fremtiden uden at kunne læse, skrive og regne! Så har man trods slid og slæb og tænders gnidsel bare ikke fået det banket ind i hovedet (måske fordi teknikken simpelthen var forkert til barnet), skal man ikke fortvivle. Det skal nok gå - man må bare ikke forlade skolen uden at have lært at mestre et eller andet - uden dygtighed går den ikke. (Den anden ting man skal dyrke er omsorgsfulde og forpligtende fællesskaber, men den tager vi senere). 

For at samle op igen så handler det om at være: 

Teknisk snild = at gøre det rigtigt fra starten

Metodisk stærk = at finde DIN personlige måde at gøre tingene på og så træne, træne, træne (det du læser lige nu). 

Vedholdende = aldrig give op på en dårlig dag; at have en høj baseline performance

Metodisk stærk

Hvad er forskellen på en god kok og en dårlig kok? Begge har været på kursus og læst alle bøgerne, men den gode kok har lagt alle bøgerne til side, og er så gået i gang med at lave mad i mange, mange, mange timer. De dygtige kokke laver en hel masse fejl, de ved at man skal stinke, de smager på deres egen mad, de har brandsår på armene og ar på fingrene fordi de bruger farlige, skarpe knive, de snakker med kunderne, lytter til kritik og gode råd, elsker at tage på marked og dufte og smage og er på alle måder passionerede for det, de laver. Jeg var engang med DR på optagelse, hvor en meget dygtig kok skulle lave mad til 40 mennesker i et skolekøkken på et ekstremt begrænset budget. Jeg husker det stadig som en af mine bedste spise-oplevelser nogensinde. Omvendt kan den kok, der kun har læst bøger modtage et millionbudget og stadig f**** det hele op. Det er set før i mange af landets kantiner enten fordi der simpelthen ikke er faglig stolthed og madglæde, eller fordi den er blevet dræbt i mismod, dåsemajs og af at sejle rundt i den store gryde i et ocean af gråt tarteletfyld og udkogte ærter. Mennesker der har mistet troen på eget værd, det er noget af det mest triste der findes. Heldigvis behøves det ikke at være sådan.

Dygtighed må du ikke udlicitere. Det er dit eget ansvar. Man kan være heldig at lande på den rette hylde, og have en chef der prioriterer én, men du er nødt til at have eller finde en indre motivation og et ansvar for at blive ved med at lære, aflære og genlære.  

Dygtig handler også om at man bruger sin tid på det, man faktisk er og gerne vil være endnu dygtigere til. Jeg var f.eks. ved at falde ned af stolen af grin, da min hærdebrede, rugbyspiller af en mand blev sat til at forestå indretningen af hans firmas nye åbne fælles kontormiljø. Det er en ledelsesmæssig fiaskoerklæring uden lige at sætte dygtige mennesker til at lave noget, der ikke interesserer dem, som de ikke har forstand på - og endnu værre er det respektløst overfor de mennesker der har brugt år på at blive dygtige til at designe kontormiljøer - det er faktisk et professionelt erhverv med ekspertise indenfor farver, lyde, arbejdsgang, optimering af flow og ressourcer, sundhed og meget mere. 

Hvis du allerede i dag er dygtig til noget, så må du altså godt ranke ryggen, slå i bordet og være stolt af det du har opnået. Jeg er f.eks. selv træt af, at dem der underviser her i vores land - lærere, professorer etc. - altid skal starte med at retfærdiggøre deres autoritet. Hvis du har brugt 15 år af dit liv på noget, der har haft en positiv effekt så må du faktisk godt forlange at de studerende skal høre efter. Og du må godt forlange en god betaling. Som formidlet i historien om firmaet, hvis produktionsanlæg var gået kaput: Ingen kunne finde ud af, hvad problemet var, og en ekstern ekspert måtte hentes ind. Han gik rundt i en time, hvorefter han hentede en hammer, klatrede op til et rør og slog på det én gang, hvorefter maskinen gik i gang igen. Da chefen så regningen på 500.000 kr stejlede han "skal du have 500.000 for at slå et slag med en hammer?!". Eksperten svarede: "50 kr. for at slå med en hammer. 499.950 for at vide, hvor jeg skal slå". Hvis du også hører til dem journalisterne ringer til for at få 3 ryk og 1 aflevering mens de til sidst nonchalant foreslår "er det ok, hvis jeg skriver at du er trafik/kommunikations/trend/skadestueluknings/brandbilshistorie-ekspert", skal vi så ikke gøre hinanden den kæmpe tjeneste at sige NEJ! Slut med at udvande ekspertbegrebet. Slut med at fodre amatører, der ikke gider lave deres forarbejde, fordi man gerne vil være flink. Så får vi måske endda meget mere tid til de dygtige journalister og de egentlige eksperter.  

Specialist - er der et marked for guitarer med én streng? 

Jeg har en nevø, der - hvis han skulle svare ærligt på spørgsmålet, hvad vil du gerne leve af, når du bliver stor - ville svare: at spille Counter Strike. Og det kan man faktisk godt. Så skal man bare være mega-god til det, for på verdensplan vil der nok ikke være mere end en håndfuld, der kan det. 

Hvis du satser på at være specialist (forstået som at være dygtig til én ting), så kan det godt lade sig gøre - men så husk på, at du skal være virkeligt, virkeligt, virkeligt dygtig til det du laver. Du skal være Top of Class & Best in the World. Som Martin Thorborg har sagt i et andet indlæg, så kommer man sgu heller ikke sovende til at være reality stjerne. Man kan godt drive det vidt på et smalt talent. Og man kan godt gå i dybden med sin elite-hjerne, hvis man er omgivet at andre dygtige og overbærende mennesker ude på Novo Nordisk. Hvis din guitar kun har én streng, så skal det du spiller på den eddermame være godt.

Dygtighed - et beduintelt der rejser sig over de andre 

Tænk på dine egenskaber som teltstængerne i et beduin-telt - hvis du har en hel masse lave stænger og et utal af pløkker ser teltet ikke særligt inviterende ud. Og det nytter ikke med spredt kompetenceløft på flere lave stænger. Et telt skal bygges op om den højeste stang med 4-5 andre der understøtter den, så du får et flot telt med højt til loftet. 

Nu gælder det om at kende sine stænger. For mit eget vedkommende har jeg fremtidsforskning i midten, og en flot fløj til højre der bæres af min evne til at formidle og engagere. I den anden side hænger teltet fælt, fordi min virksomhedsøkonomiske egenskab er ustyrlig ringe (kan f.eks. stadig ikke læse mit eget årsregnskab). Og så er har stang jeg kalder scientific experimentation et meget stort udviklingspotentiale. Så det har jeg sat 10 år af til at blive metodisk stærk til (naturligvis understøttet af min buddy). 

Så her kommer opgaven - det handler om, hvad du er dygtig til og hvad du gerne vil være dygtig til. 

Hvis du hudløst ærligt skal svare på spørgsmålet: hvad har du brugt flest timer på i dit liv? Spillet computer, brokket dig eller noget der er fagligt eller fysisk. Det er lidt ligemeget hvad det er - spørgsmålet er hvad du mestrer? Spørg også gerne 3-4 andre, hvad de synes du er virkeligt dygtig til (brug Facebook eller send en mail). Det kan være meget svært selv at se. Bed om et ærligt svar.

Brug din buddy til at dissekere det du kommer frem til i teknik, metode, vedholdenhed.

Herefter kig fremad - hvad kan du overhovedet ikke finde ud af, som du gerne vil bruge 10 år på at blive dygtig til? Og hvis svaret er "aner det ikke", så nyd fornemmelsen af at det må du faktisk godt - bruge ti år af dit liv på at mestre noget til fulde. Og så bliver man glad. 

Dette blog-indlæg er specielt målrettet Amino'er, der deltager i Anne Skare Nielsens transformationskursus. Vil du også med, så start med at klikke her  

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Anne blogindlæg Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere