Du har ret til befordringsfradrag ligegyldigt hvilken måde du transporterer dig på, så længe transporten ikke er betalt af din arbejdsgiver. Dvs. du kan køre i bil, på motorcykel, tage toget, bussen, cykle, køre på løbehjul, rulle på rulleskøjter mv.
Befordringsfradraget kan du få til alle typer lønnet arbejde - også studiejob og løntilskudsjob.
Du skal være opmærksom på, at dit kørselsfradrag ikke altid automatisk kommer til at stå på din årsopgørelse!
Så en rigtig god ide er, at du tjekker op på om alt stemmer, når du får din årsopgørelse fra SKAT til foråret og evt. rette den til – hvis der nu er noget som skal rettes.

Ved beregning af dit kørselsfradrag er der et par ting du skal tage højde for.
Dem kan du se herunder:

1) Den korrekte kørselsafstand
Når du skal beregne dit kørselsfradrag, skal bruge den reelle kørselsafstand.
Den reelle kørselsafstand er den afstand der er mellem din folkeregisteradresse og din arbejdsplads.
Dvs. du kan altså ikke skrive ekstra kilometer på dit kørselsfradrag, på de dage hvor du suser forbi børnehaven og skolen med ungerne, eller om sommeren hvor du (måske) kører på arbejde direkte fra sommerhuset, eller hvis du kører på arbejde direkte efter en overnatning hos familie eller venner.
Det er udelukkende den reelle kørselsafstand der er mellem din folkeregisteradresse og din arbejdsplads der gælder – og intet andet.
Dog behøver du ikke regne dit kørselsfradrag efter den korteste rute eller ud fra fugleflugtslinjen.
I stedet bør regne dit kørselsfradrag ud fra den rute der reelt er mest optimal for dig at køre.
Det er jo nemlig ikke altid at det er den korteste rute der er den hurtigste.
Kører du med offentlig transport, er det stadig den reelle afstand ved kørsel i bil der gældende for dit kørselsfradrag.
Hvis afstanden mellem din folkeregisteradresse og din arbejdsplads er ekstra lang, kan der være særlige krav om at du skal fremvise dokumentation eller sandsynliggørelse.

2) Det rigtige antal dage
Når du skal beregne dit kørselsfradrag skal du også finde ud af det rigtige antal dage, du har transporteret dig til og fra arbejde.
Det vil sige, at de dage som du kan medregne i dit kørselsfradrag, er dage hvor du faktisk har transporteret dig til og fra arbejde.
Omvendt betyder det, at du ikke kan skrive dage som dine fridage, dine feriedage, dine sygedage eller dine hjemmearbejdsdage med i regnskabet for dit kørselsfradrag.
Hvis SKAT har beregnet dit kørselsfradrag på din årsopgørelse, har de selv indtastet at du har 216 arbejdsdage.
Det har de fordi at 216 arbejdsdage svarer til et helt normalt arbejdsår med 6 ugers ferie (5 uger plus 5 ekstra dage) og 6-8 hverdage ekstra uden kørsel.
De 6-8 ekstra dage som SKAT har medregnet i dit kørselsfradrag, kan eksempelvis være sygedage, fridage eller hjemmearbejdsdage.
Så vær opmærksom på det!

3) Flere arbejdspladser?
Har du ikke kun en enkelt arbejdsplads i løbet af et år, men i stedet kører til og fra flere arbejdspladser, så skal du beregne et antal for kørsel til og fra arbejde på hver enkelt arbejdsplads.
Hvis du kører fra din folkeregisteradresse til flere forskellige arbejdspladser på samme dag, kan du også medregne kørselsfradrag for de dage hvor du samlet kører mere end 24 km.
Samme regel gælder, hvis du kører til og fra den enkelte arbejdsplads mere end én gang om dagen.

4) Kører du sammen med andre?
Om det er dig selv der kører, eller om du kører sammen med din samlever eller en helt tredje person, har ingen betydning.
Det spiller heller ingen rolle om det er dig selv, der betaler alle udgifterne til kørslen, om du og den person du kører med deler alle udgifterne, eller om du slet ikke betaler noget til kørslen.
Du har stadig ret til dit kørselsfradrag.
Det eneste du skal være opmærksom på, er at pendlere over Øresundsbroen og Storebæltsbroen kun kan få kørselsfradrag for en person pr. bilen.

5) Bor du ikke i Danmark?
Bor du i fx Sverige eller Tyskland kan du også få kørselsfradrag.

6) Fordele for dig der bor i en udkantskommune
Bor du i en udkantskommune? Så har du en ekstra fordel, når det kommer til kørselsfradrag.
Du har nemlig mulighed for at få den fulde sats for samtlige kilometer du kører over 24 km. pr. dag.

7) Rejser du med fly eller færge til og fra arbejde?
Rejser du med fly eller færge som en del af rejsen til og fra dit arbejde, har du også mulighed for at få fradrag for dine udgifter til det.
Det samme gør sig gældende for dine færgeudgifter til din bil, motorcykel eller cykel – hvis du altså har sådan en med om bord.
Rejser du med fly eller færge som en del af din rejse til og fra arbejde, så kig nærmere på SKATs hjemmeside.

Bemærk, at du ikke kan få befordringsfradrag (kørselsfradrag) ved ren kørsel for din arbejdsplads eller virksomhed.
Du kan eksempelvis ikke få befordringsfradrag ved kørsel mellem din arbejdsplads og en kunde, eller mellem din egen virksomhed og posthuset.
Ved kørsel til og fra fx posthuset, kundebesøg mv. har du i stedet mulighed for at få kørselsgodtgørelse.
Du kan læse mere om kørselsgodtgørelse her.Du kan læse mere om kørselsgodtgørelse her.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte amino på support@amino.dk