Chefen aendre adfaerd?

Hejsa,

jeg vil lige hoere hvordan i forholder jeg til det hvis jeres chef pludselig aendre adfaerd.

Hvordan tolker i det hvis en ellers relativ autoitaer chef pludselig gaar over til ekstremen naar de skal hjaelpe/guide sine medarbejdere.

Lad os sige at chefen oftere og oftere brokker sig over sine medarbejderes indsats og naar folk irettesaettes, saa sker det altid foran saa mange som overhovedet muligt paa arbejdspladsen. Chefen udtaler sig om at han/hun altid bliver noed til at goere tingene selv. Lad os sige at chefen kan have ret i nogen situationer, men ogsaa kan have tedens til at drage hurtige konklusioner i mange situationer.

Hvordan ville du/i opfatte denne adfaerd? Er det et tegn paa stress? Er det et tegn paa at chefen begynder at foele mangel paa autoitet/kompetance i forhold til sine medarbejder? Eller kunne det vaere noget helt tredje?    

Jeg glaeder mig til at hoere hvad jeres synspunkter/erfaringer er.

Mvh Claus

Det er fuldstændig underordnet hvad årsagen er.

Man taler aldrig ned til sine folk i andre folks påhør. Det er ikke blot dårlig ledelse. Det er en ekstrem dårlig menneskelig handling. 

Alle ved at det er ydmygende at blive irettesat foran andre mennesker, ligesåvel som det er at dumme sig foran andre og man ydmyger ikke folk.

Det bør enhver leder med respekt for sig selv vide og bruge korrekt.

Korrekt mandskabs behandling handler om respekt, motivation, kompetenceledelse og at gå i front.

Hvis han/hun dog ikke har opført sig på den facon tidligere kan det være tegn på flere ting. 

1. Stress, som du selv nævner

2. Præstations relateret press/stress.  Hvis der er tale om en mellemleder har direktionen måske nogle krav til ham/hende som han/hun har svært ved at få indfriet af sit team pga manglende evne/resultater.

3. Seriøse problemer på hjemmefronten.

Men jeg har set de scenarier flere gange fra min tid i forsvaret, og det ender altid med det samme.. uden undtagelse.  Teamet mister respekten for deres leder og langsomt går sammenholdet i forfald. Når det først sker begynder spydigheder og sarkasme at husere og motivation samt resultater daler som følge deraf.

Jeg er én gang blevet irettesat på en meget nedværdigende facon foran mit team, hvor jeg selv var mellemleder. Situationen var fuldstændig ugrundet, men var et resultat af at han selv var ekstremt stresset og ikke kunne håndtere situationen. Efterfølgende tog jeg fat i pågældende i privat rum og fortalte ham at sådan skulle han ALDRIG tale til mig igen, og slet ikke foran mine folk, hvis han vil have at respekten skal forblive i teamet. Han blev noget overrasket men reflekterede kort over det og gav mig en undskyldning med det samme. 

Jeg ser to udveje.

1. Enten tager i jer sammen og går til genmæle. Man skal ikke finde sig i at blive dårligt behandlet. Og slet ikke ydmyget. Hvis man er så dårlig en ansat, så må han/hun jo give en skriftlig advarsel og næste skridt fyreseddel. Det kan jo være at han/hun ikke selv er klar over hvor meget opførelsen egentlig skinner igennem.

2. I finder jer i det og rider bølgen ud, uden nogen form for kontrol over situationen.

Vælger i at tage konfrontationen, så sørg igen for at gøre det i en privat sfære. Bed om et kort møde under 4 øjne og forklar hvordan chefens handlinger får dig/jer til at føle. Lad være med at fortæl hvad han/hun gør.. fortæl hvilket resultat det giver. Personen kan ikke selv se at handlingerne er negative, så at påpege dette vil han/hun tage som et angreb. Så fortæl i stedet hvordan det før jer/dig til at føle og at du/i ønsker at få det ud af verden som nu engang måtte være problemet.

Hej Claus

Først, så vil jeg sige at det du beskriver her, faktisk er meget normalt i den danske industri blandt mellem ledere. Og jeg har desværre oplevet at den bliver mere og mere hyppigere.

Men en forandring i ens opførsel bør og skal der altid tages hånd om. Og det er ligeså meget fordi at det kan være andet og mere alvorligt end stress bag. Flere forskellige sygdomme, kan give sådanne symbtomer, og man kan bare tage noget så simpelt som sukkersyge, som meget typisk kan relateres til det, specielt når man ikke har styr på sin insulin.

Ligeså så kan misbrug, gøre dette, da man her hurtigt mister sin sukker balance, eller at man bliver fejl ernæret.

Og jeg vil også give de andre to indlæg ret.

Men tit ser man desværre at folk ikke kan levere resultater, og typisk så kommer det af, at en ledelse har nogle ynglinge, og ja det er desværre også meget normalt, for så længe at man kan skabe splid mellem sine ansatte, så kan de ikke danne fælles front mod ledelsen, og forlange bedre løn, arbejdsforhold. Og når en leder så begynder at tage vare om de stridiheder, så vil personen, så typisk løbe ind i en mur, og det kan give en masse frustationer.

Men ellers ser jeg typisk at mange rigtig mange ledere, ikke har det fornødne power til at sætte sig igennem, eller de personlige værktøjer til at kunne få folk til at yde det optimale. Og der problemerne kommer, er når man lader lidt stå til, så vil folk også typisk begynde at tage for sig af retterne. Hvilket betyder at lederen skal bruge mere og mere energi på at få folk til at yde. Og i sidste konsekvens så har lederen mistet så meget autoritet at der ikke er nogen anden vej end en fyrreseddel, og det kan så også være her den leder står idag.

Nu skal en chef ikke være flink eller ven med alle.....skal kun være venlig og ven, når den persons vilje bliver udført. Det med at fedte for sine med arbejder/ansatte, det virkede ikke i hjemmeplejen og har aldrig virket i industrien.  Man bliver nød til at holde en distance til dem under sig, ellers bliver man slidt op.

Nu har jeg selv været leder af et serigrafisk trykkeri. Selvfølgelig var jeg en flink leder.....ok fik en af de ansatte til at græde, men efter den missære, så blev han faktisk en stabil trykker. Og det har noget at gøre med at man sætter tingene op som de er. Og så ikke bare lade stå til. Og at skabe en stemning, sådan at der er tid til lidt af hvert, men også at når der bliver sagt noget så lytter folk, og så er man også fri for at skulle hæve stemmen. Og jo jeg kan råbe højt. Men er nu nemmere når man kun skal sige tingene engang. Og man kan gøre det stille og roligt. Men det hele skal så også forgå på mine præmisser, og det er her mange går rigtig meget fejl, for giver man sig lidt, så æder de en. Og så begynder frustationerne at komme.

Der er altid tre ting der er frustrerende....ens chef, ens ansatte og ens kunder.

/Kenneth

Hej Gutter,

tak for jeres inputs :-)

Nu er det saadan at det er ikke er en mellemleder det drejer sig om, men medejeren(mand og kone som ejer virksomheden).

Saa situation og maaden at gribe det an paa er helt klart indviklet, men igen i har svaret rigtig godt paa mit indlaeg, saa jeg vil se hvad naeste skridt bliver fra mine kollegaer og mig selv, hvis vi overhovedet goer noget ved det :-/

God weekend.

Vh Claus

Claus O. Danielsen:

Hvordan ville du/i opfatte denne adfaerd? Er det et tegn paa stress? Er det et tegn paa at chefen begynder at foele mangel paa autoitet/kompetance i forhold til sine medarbejder? Eller kunne det vaere noget helt tredje?   

Det kan være stress, som andre nævner, men det kan også være noget helt 3. , nemlig feks alkohol misbrug

Hej Claus

Jeg er selv leder.

Jeg mener at du skal tænke på at der sidder andre chefer / Direktører / bestyrelse mm.over din chef. Så han kan muligvis være presset til at ændre adfærd. Hvis det er tilfældet er han jo ikke sig selv, han påtager sig en rolle som han ikke er dus med og ja- det kan gøre ham usikker.

Af erfaring må jeg sige, vi som leder skal udvise tolerance og stole på vores medarbejdere og gerne uddelegere ansvar og kompentence, men det er langt fra altid at medarbejderne er interesseret i ansvar. Så kan det godt være frustrende som leder at opleve at alle de gode intentioner man har overfor medarbejderne bliver ned gjort eller i værste fald saboteret. 

Din chef skal skabe resultater og det kan han kun igennem og med jer. Det ved han godt.

Lidt poppet sagt : Far er ikke sur, han er skuffet.

Loggi leder 

Interessant tråd

Mit bud:
Ja, der er helt sikkert talte om en stressreaktion. Om den handler om problemer på hjemmefronten eller andet er egentlig ligemeget. Det der er interessant for jer som medarbejdere er hvordan det påvirker arbejdsrelationen.

Jeg er selv leder. Jeg oplever det er positivt at få input fra sine medarbejdere. Det er ikke altid man selv kan se hvordan ens rekationer påvirker dem. Men det er vigtigt at de input er:

• Saglige
• Konkrete
• Relateret til arbejdsituationen

Den sidste først: Lederens opgave er at skabe resultater. Det bruger han sine medarbejdere til. Han er, som Loggi skriver, afhængig af dem. Hvis jeg bliver konfronteret under 4 øjne med en reaktion som har opvirket arbejdsituationen i en negativ retning, så ville jeg lytte meget nøje efter. Eksempel: "Chef episoden her i fredags med (...) for mig til at føle (....). Det påvirker min evne til at løse opgaverne (....). Altså en konkret episode, som giver en effekt på medarbejderen.
Omvendt - hvis jeg blev kontronteret med: "Søren, du reagerer underligt - drikker du for mange bajere når du har fri?" Så ville jeg føle at en personlig grænse er groft overskredet og medarbejderen har draget konklusioner på mine vejne.

Enhver leder (og ansat) har flere roller at spille. Jeg har en som delingsfører i Afghanistan og en anden som familiefar. Det er derfor fokus fra medarbejderne må være fra deres rolle som arbejdstager og til lederens rolle som arbejdsgiver.
Hvis I kan holde jer inden for de rammer, er jeg sikker på at han vil lytte.

Hvem skal så tage den op med chefen?
Tillidsmanden (hvis der er en sådan) ligger ligetil. En anden mulighed er en medarbejder som er særligt betroet. Måske chefens sekretær?

Anyway vil det være min opfordring at tage det op. Ikke at gøre noget vil føre til et surt arbejdsmiljø, mere stress og i sidste ende dårligere resultater. Ingen af delene bør chefen kunne leve med.