Hej allesammen
Håber der er nogle sagkyndige eller selvstændige som kan hjælpe os derude et sted... Min veninde, Vivi og jeg går med drømmen om at åbne et bi erhverv udelukkende på hobbyplan hvor vi vil sælge/udleje selskabskjoler... Vil lige nævne at vi ikk har nogen planer om at hive løn ud til os selv, vi vil udelukkende kører det som hobby og pengene vi tjener går udelukkende kun til nyt varerlager og udgifter... Planen er at vi skal deltage i et iværksætterkursus i september/oktober/november og hvis alt går som det skal så vil vi åbne butikken til januar mellem Varde og Oksbøl og imorgen (torsdag) skal vi til møde med startvækst Men vores "lille" problem er at jeg pt er på dagpenge, jeg har dog fast arbejde fra oktober ( barselsvikariat i 1 år ) men hvis ikk arbejdssituation har ændret sig, så risikere jeg at være ledig igen i oktober 2011 ( dvs jeg er i arbejde når vi åbner butikken )
Det er ikk det store problem for jeg skal bare trække timerne fra som jeg har brugt i butikken og det er yderst rimelig Men vores store problem er at Vivi er på barsel til marts/april 2011 og jeg forventer også at skulle sætte barn/børn indenfro den nærmeste fremtid og der vil derfor komme en barselsorlovsperiode til mig også... Vi har begge snakket med kommunen, og vi har også været 2 forskellige svar... Vivi´s kontaktperson mente at det ikk kunne lade sig gøre overhovedet, og hende jeg snakkede med var åben for idéen, vi skal dog bare modregne vores arbejdstimer i orlovens udbetalinger. Dét vi nu tænker på, er om det er bedre at åbne butikkens i vores mænds navne, så bliver vi jo "bare" ansat i deres firma ?? Vi åbner under virksomhedsformen SMBA ( efter planen ) Er der nogen der kan give nogle gode råd ? Da vi så nødig vil komme i klemme i systemet og vi kan jo af gode grunde ikk undvære voresindtægter, for regningerne skal jo stadig betales.. Mvh Heidi & Vivi |
Hej de damer,
Jeg forstår ikke rigtig problemet. Så lad mig prøve at beskrive jeres situation, som jeg ser den;
- I har en idé om at gro en forretning på hobby-niveau.
- Der er barsel = fritid til rådighed.
- Der er løn i en periode, dog med tilhørende arbejde (men fritid til en hobby er vel mulig).
- Der er en fleksibel dagpengeperiode i vente.
I to har ALLE muligheder for at starte hobby-virksomhed! Med mindre I falder for fristelsen til at gøre, som vi kvinder er bedst til: at planlægge og forudse alle tænkelig (og utænkelige) problemer.
Derfor:
- Start nu! Fint med iværksætterkursus, men sæt jer det mål, at I allerede har talt med den første kunde, når I tager på kursus i september. Erfaring, erfaring, erfaring og sund fornuft er den eneste uddannelse I har brug for. Du henviser flere gange til "planen"... send den til månen og kom i gang.
- Forvent at I vil "komme i klemme i systemet". Iværksætteri handler ikke om at undgå at komme i klemme, men om at være i bevægelse, så man hele tiden kan finde en udvej, når noget "klemmer". "Systemet" er ikke bygget til iværksættere, så se i øjnene at I spiller ludo på en skak-plade. Den vigtigste iværksætter-egenskab er at finde udfordring og motivation ved at bliver "klemt lidt på". Gør det til en disciplin, at finde alternative og utraditionelle løsninger. Hvem siger at gulv ikke skal skures med skurebørsterne på fødderne, sådan som Pippi gør det?
- Gå efter guldet! Du nævner flere gange at det KUN er på hobby-niveau. Hvis I skal i gang med dette, får I brug for en masse motivation og lyst til at fortsætte på trods. Overvej om en hyggelig hobby i godt selksab er nok til at give denne motivation? Eller har I måske behov for at se jer selv som Danmarks kommende udlejningsdronninger, interviewet i et dameblad om 2 år. Sæt fantasien i sving.
God fornøjelse og god vind, fra et tidligere kontrol-freak, der nu jonglerer på kanten af "systemet" i hverdagens work-life-cirkus, men som stadig har laaaaang vej og mange lærepenge at betale endnu..
//Kristine