Dette er en opfordring til at tænke lidt over betydningen af den nye licens, Medielicensen, som træder i kraft i januar 2007. Medielicensen vil ikke få betydning for de personer, som allerede betaler licens, men vil ramme de personer, der ikke benytter DR's services og som derfor ikke betaler licens. Licensen vil principielt omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og –tjenester. Det inkluderer en computer med internetadgang, spillekonsoller og moderne mobiltelefoner - for at nævne nogle stykker. Udspillet er urimeligt, fordi det er teknologisk muligt at differentiere mellem brugere, der anvender en tjeneste på internettet. Derfor er det ikke rimeligt at skære alle brugere over én kam, blot fordi det er muligt at bruge DR's tjenester. Giv din mening til kende på http://www.stopcomputerlicens.dk Den afgående licens-model var rimelig i forbindelsen med et traditionelt TV, fordi det ikke kunne bruges til meget andet end at se fjernsyn på. En computer, derimod, anskaffes ikke primært, fordi man ønsker et apparat at se fjernsyn på. Computeren anvendes til emails, spil, arbejde osv., men med indførelsen af Medielicensen skal man betale et beløb på niveau med en farve-TV licens (ca. kr. 2000,- pr. år), for at tjekke sin email, læse sin favorit blog eller bestille togbilletter på dsb.dk. Ovenstående argumentation holder også for mobiltelefoner og spillekonsoller, da disses primære formål ikke er at tilgå DR's services. Jeg håber, at du vil overveje forholdene omkring Medielicensen og vurdere, om du synes de er rimelige. Jeg mener personligt, at modellen er forældet og at det er urimeligt, at alle skal betale blot de har adgang til internettet. Hvad mener du? Mvh Mikkel Johansen Århus |
Medielicens
Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
- 1
|
Men det nytter jo ikke noget. Loven er vedtaget og en netbaseret underskriftsindsamling som absolut ingen juridisk værdi har, er i hvert fald ikke vejen. |
--
Uffe Fey, WordPress-konsulent på fuld tid
Nu ikke så gråhårede og gammeldags. Man kunne forestille sig samme type brok, da tv kom til og folk synes, at det kun var rimeligt at betale for radioen. (uden at jeg ved om man overhovedet betalte licens da tv''et kom, men mon ikke?) I det mindste kan I så stemme mod skattestoppet, så licensen faktisk kan blive en del af skatten, hvis det er folkets holdning. ;-) Men ærligt talt, det rammer jo så skævt på en anden måde fordi skatten er en procentvis opkrævning i forhold til indtægt (nogle betaler så 50 kr. i licens - andre 50.000 kr.). Med licensen får man for en relativt lav pris enormt meget foræret i form af underholdning, demokratisk værdi, osv. osv. Det er selvfølgelig hårde penge for enlige studerende at punge ud, men ærligt talt ikke værd at bruge brokketid på for nogen andre. DR producerer jo efterhånden ret meget mere indhold, end hvad der bare kan vises på tv. Deres website er efterhånden en velvoksen medieudbyder, med et stort udvalg af underholdning og seriøs journalistik et klik borte. Jeg vil uendelig meget hellere betale licens, end undvære de muligheder (delvis) kommerciel uafhængighed giver disse nationale medier. Især i disse tider, hvor vi kommunikations-/marketingfolk prøver at placere vores budskaber, hvor som helst - og helst steder, hvor vi indgår i det naturlige flow af information/underholdning. Det er bare nemmere at manipulere alle jer andre ad de kommercielle kanaler. Vælg jeres egen fremtid. Hvis I tror, at I får mere frihed ved ikke at betale licens - good luck. |
Hvis jeg ikke ser tv på min computer, hvorfor skal jeg så betale for det??? Hvis jeg vil se noget på sprutnik, så køber jeg adgang for en ønsket periode, og hvis jeg ikke vil se deres progammer, ja så betaler jeg ikke noget.......... Det kan jeg forholde mig til Hvorfor kan de ikke bare lave det sådan at man kun kan se det, hvis man har betalt Vil du bruge det må du betale, vil du ikke bruge det skal du ikke betale....BASTA |
Side 1 ud af 1 (5 indlæg)