Men jeg har ideen til hvordan man får monster mange besøgende
Er det muligt, at du kan komme med en skitse af din idé (Du behøver ikke udlevere hver eneste detalje i den, men et hint vil gøre det lettere at komme med et fyldestgørende svar til dig.)
Der er bl.a. disse muligheder for at tjene penge på din side:
Direkte reklamesalg
Sælg din bannerplads for en måned ad gangen til annoncører der betaler direkte til dig.
Affiliate marketing / partnerprogrammer
Her henvender du dig til et affiliate netværk som sørger for at finde annoncørerne til dig. Du bliver herefter afregnet for hvert salg, lead (som f.eks. hvis en besøgende på din side opretter sig som bruger hos annoncøren), pr. klik eller unikke besøgende du sender videre og sidst men ikke mindst kan du også optjene kommission hvis en af dine besøgende køber noget hos annoncøren efter udelukkende at have fået vist et banner på din side (dog ikke en voldsomt udbredt afregningsmetode, men f.eks. TradeDoubler har flere kampagner af denne slags).
AdSense (eller andre kontekstuelle netwærk)
Indsæt en kode, du får udleveret af Google AdSense og tjen penge ved at dine brugere klikker på disse reklamer. Populært fordi det er let at komme i gang med og der er et stort udvalg af annoncører der bliver matchet automatisk med indholdet på din side.
Brugerbetaling
Tag penge for dit indhold ved at lade dine brugere betale for adgang til din side. Denne model er ikke så udbredt i Danmark, men er en god måde at tjene penge på hvis dit indhold er af høj kvalitet. Fordelen er her, at du, i modsætning til når du har annoncører, får lov til at beholde hele indtægten og ikke nøjes med 5-15% af omsætningen, som det sker i f.eks. affiliate marketing. Ulempen er er dog at du skal står for afregningen og kundeservice.