Flere af Jer har erfaring med opstart af enten website eller anden forretning. Jeg er i den situation at ha' et færdigt website og har brugt penge på hhv. facebook annoncering og udsendelse af pressemeddelelse til alle danske medier. Dette til trods, ser jeg ingen brugere af mit site... for ingen vil jo være de første.
Jeg er ikke tilhænger af fiktive annoncer for at lokke flere til, og forventede en hurtigere interesse end jeg reelt ser. Sitet er en fælles international database for køb og salg af boliger, forretningslokaler m.m., og klart at det ikke er interessant at oprette annonce når der kun findes ganske få på sitet i forvejen.
Så er der nogen der har gode idéer til et videre forløb til at få budskabet spredt på en hurtig og billig måde, eller evt. ønsker at høre mere om projektet, så hører jeg meget gerne fra dig.
Måske skulle du gøre det gratis i startfasen, for at få fyldt op med boliger ?
Du skal helt sikkert gøre det gratis til at starte med. Den gang Amino startede var alt også gratis, siden er der blevet skabt et behov hos de forskellige brugere, hvoraf mange er villige til at betale for et plus medlemskab...
Jeg ved godt at det måske ikke er verdens bedste sammenligning, men du bliver nød til at lokke en masse brugere til ved at tilbyde din service gratis.
Jeg har også lige et foreslag til din side. Er det ikke en bedre idé at man skal betale for kontaktoplysningerne, fremfor at det er sælgeren der skal betale for at oprette en annonce?
Har lige selv både sat mit hus til leje og søgt ny til leje via "boligportal" Jeg skal ærligt sige, at jeg på intet tidspunkt har set eller hørt om din side! Bazepoint Kendte nu heller ikke til "Boligportal" inden jeg skulle gøre dette, men søgt ganske enkelt via Google og fandt frem til dem. Enkelt koncept og nem at bruge.
Enkelt og nem at bruge er din side sikkert også. Men det kræver jo man finder den!
Når man så finder den kræver det også den er helt optimal. Desværre ser det ud til for mig at du bruger meget unødigt plads i toppen og alt det væsentlige ligger for langt nede. Så de par sekunder du har til at fange min interesse går tabt, da jeg kun ser et kæmpe blåt område og hvad der ved et kort glimt blot ligner en reklame!
Måske du har hørt om "Above the fold" eller Above the Scroll?? Ellers læs her på Wiki Det vile jeg nok kigge lidt på.
Blot et par tanker - håber der kommer lidt mere gang i din side :o) /Flemming
P.s. Når nu det skal være international - hvordan har du så markedsført dig i udlandet??
For A Fact Strategi og Rådgivning baseret på fakta!
Måske skulle du lave et samarbejde med ejendomsmæglere forskellige steder i Danmark.
Du kunne lave et koncept for dem, hvor du fx får penge for et salg der går gennem dig og de annoncer de har liggende på din side er gratis, indtil en bolig bliver solgt?
Størstedelen af internettrafikken kommer via søgemaskiner og her halter din hjemmeside virkeligt, hvis du skal have en chance for at ranke højt på organiske søgeresultater. Du bør enten læse alt hvad du kan finde om organisk søgemaskineoptimering i trådene her på Amino, samt læse ihvertfald light udgaverne af Demib og Thomas Rosenstands bøger, og/eller hyre en SEO ekspert til at få rettet de mest basale ting på hjemmesiden, som unikke titler og metabeskrivelser på hver underside, samt en bedre opdeling af sprog, så halvdelen af indholdet ikke står på engelsk, når man vælger dansk.
Prince ; Måske skulle du lave et samarbejde med ejendomsmæglere forskellige steder i Danmark.
Du kunne lave et koncept for dem, hvor du fx får penge for et salg der går gennem dig og de annoncer de har liggende på din side er gratis, indtil en bolig bliver solgt?
Se, sådan en aftale ville jeg f.eks gerne indgå for mine ejendomme i Thailand.
Mht. at lade de der søger, betale for kontaktoplysningerne er jeg personligt imod, men har naturligvis haft det med i mine overvejelser. Synes det er en lidt 'skæv' måde at forsøge at gøre det anerledes på. 'Kataloget' skulle gerne være frit tilgængeligt for alle, og jeg har netop ændret til gratis annoncering på sitet.
Tak for dit engagement og din mening - altid godt!