Forskellen er, at Martin sagtens kan tillade sig at være ligeglad, da Thorborgs Talkshow er noget han driver af egen fri vilje i privat regi. Ganske gratis. Han sidder med andre ord og bruger timer på at vride gode og fagligt interessante informationer ud af driftige iværksættere som Jesper Buch, Simon Mørch og Pernille Aagaard. Prisen for de uvurdelige erfaringer er, at man må 'døje' med Martins mere end sædvanligt store gab. Men ved du hvad, den pris er jeg villig til at betale, for det meste af hvad han siger er sgu brugbart i en eller anden sammenhæng. Om ikke andet brugbart fordi det er vigtigt, at man er i stand til at lytte og respektere andre menneskers taletid. Vi havde også diskussionen dengang med Jesper Buch, hvor kritikken var den samme. Og når Thorborgs Talkshow bliver kørt fra hjertet som det gør, så er det selvfølgelig HELT rimeligt at Thorborg også svarer direkte fra hjertet. Når du tænder for Thorborgs Talkshow, så skal du givetvis sortere en del informationer fra, og hvis det er for uoverkommelig en opgave, så er det jo bare at slukke for larmen igen.
Du har ikke krav på noget som helst på Amino. Og som jeg kender dig, så har du fuldt fortjent den forskelsbehandling der kommer i din retning. Du opfører dig som en fuldvoksen skidespræller og tudetrold af format, som på det seneste ikke har lavet andet end at brokke sig over Thorborgs gøren og laden. Eller min for den sags skyld.
Og så alligevel ikke, for du kommenterer jo tit på, at folk giver dig minuspoint. Igen en konflikt mellem den Thomas du ser, og den vi andre ser. Thomas de Oliveira blev jagtet fordi hans indlæg over en bred kam savnede indhold og substans. Alle Aminoer har deres frie ret til at bruge deres stjerner som de vil. Det har du også, og du har hele tiden været velkommen til at lade din stemme blive hørt, i form af fem fyldige stjerner. Problemet er bare, at du ikke vil følge spillereglerne som os andre. Du har istedet valgt at jamre over stjernesystemet og ophæver nærmest misbrug af selvsamme system som en form for 'justitsmord'. Kom nu over det, seriøst. Det er gule pixels.
|
TT Tekstforfatter:Suk! Du har jo ikke fattet en skid af det hele! Det er ikke et spørgsmål om, at alt hvad Thomas De Oliveira laver eller skriver er fantastisk. Det er et spørgsmål om, at aminoer som dig har givet ham slag over nakken uanset, hvad han bidrager med. I din seneste kritik af ham er der NUL indhold fra din side. Hvis du har noget at kritisere, så kom med noget konstruktiv kritik. Hvis du ellers er i stand til det. Og hvis du ellers kan finde tid til det ind imellem dine Thorborg-er-så-fantastik-kommentarer.
Thomas, du er tydeligvis følelsesladet og det sætter dine debatevner over styr. Jeg har faktisk ikke givet ham slag uanset hvad han skrev i sine indlæg. Jeg har næsten altid begrundet min pointafgivelse, hvad mange andre her på forummet i sin tid også bemærkede.
Hvis du skal sidde og finde på overdramatiserede løgnehistorier om min gøren og laden, så skal du i det mindste have dine fakta på plads.
Det gælder for så vidt også din svada om mit sidste indlæg til Thomas. Jeg gav ham en ligelig fordelt kritik og ros og gav ham faktisk ingen stjernebedømmelse. Men igen, det er håbløst at diskutere med følelsesladede personer, for de tager ikke virkeligheden i betragtning. De fordrejer og overfortolker istedet situationer, så argumenterne går i deres retning. Og det passer vist meget godt på din adfærd som vi oplever den lige nu.
Thorborg er fantastisk uanset om du vil acceptere det eller ej. Det er også fantastisk, at han gider blive ved med at læse dine indlæg, når man tænker på hvor utaknemmelig du dybest set er. Du udviser ingen respekt for, at Amino (som igen er Thorborgs værk) også har sendt en masse forretning din vej. Du siger ikke tak - du brokker dig konstant istedet, og det gør dig efter min mening til et uværdigt medlem af fællesskabet.