Hej Amino'er, Jeg har over den seneste måneds tid bygget et lille website, som i dag fik et uventet antal besøgende. Websitet er baseret på livestreams, og jeg havde udfra min Google Analytics spottet, at der ville være en hel del der ville lede efter Holland - Danmark i dag - og minsandten om der ikke var bid. For en uge siden, hvor jeg som sådan ikke havde lanceret noget endnu, havde mindre end 20-30 danskere besøgt sitet. Op til VM havde et par stykker mere fundet frem til sitet - og i dag rundede vi 2.000 unikke besøgende på én dag. Af de 2.000 besøgende valgte godt 7-8% at blive medlem af sitet - selvom det indtil videre ikke rigtig har nogen betydning, da sitet langt fra er færdigt. Det viser dog, at der er potentiale, hvorfor jeg nu har fået bevæget mig her ind - for at få hjælp! En af grundene til mit høje besøgstal i dag var nemlig til dels en Google Adwords kampagne, som kastede godt halvdelen af de 2.000 besøgende af sig. Da omkostningerne er så små, vælger jeg at offentliggøre dem. Det kostede mig £60 (havde en voucherkode på £50, så reelt set "kun" £10), at promovere kampen "Holland -Danmark" på Google Adwords. Det fungerede fint - siden der var en CTR på 10%! Mit eneste problem er dog nu, at der ikke rigtig kom noget den anden vej, hvor jeg har Google Adsense liggende. Indrømmet; Jeg var slet ikke forberedt på så stort et ryk ind, men at tjene "blot" £3 på Adsense, for en udgift på £60 på Adwords, er der jo ikke rigtig forretning i. Mine mange spørgsmål er derfor rettede til Amino'er, der har erfaring med websites, der ikke sælger noget, men som udelukkende lever af indtjening fra reklame. Med de tal jeg har præsenteret, hvor ser du/I mulighederne for ekstra indtjening? Hvilke programmer hjælper mig bedst videre? Er Google Adwords løsningen for et site som mit, der blot videregiver en service? Håber der er et par af jer, der har taget jer tiden til, at læse tråden igennem - og har lyst til at diskutere den. Mvh |
Hej Bluedane,
Din indtjening er ikke så vigtig i første omgang. Hvad er din CTR og og eCPM på adsense? Du kan forbedre de tal ved at ændre placeringen på dine annoncer, og skabe indhold målrettet reklamer med en høj CPC.
Med venlig hilsen
Casper Schneidereit