Jeg har lidt problemer med at få mig en forsikring med professionelt ansvar til mit ApS, der beskæftiger sig med udvikling af kundespecifik software. Jeg har talt med bl.a. Codan, der godt nok gav mig et tilbud, men samtidigt advarede mig om Deres produkt til softwareudviklere havde for mange undtagelser. Produktet var simpelthen ikke "modent", og det skulle også gælde andre danske forsikringsselskaber. Han anbefalede istedet nogle store hollandske el. amerikanske selskaber. Jeg har også forsøgt mig med RTM Insurance Brokers (der netop har et produkt jeg kunne bruge), men mægleren der er lidt vigende fordi jeg også har hosting og support aktiviteter. Hvis der sidder andre selvstændige softwareudviklere her på amino, hvad gør I så? På forhånd tak :-) |
Kan du skrive lidt mere om, hvad det er for en type software?
Er det til brug på Web, standalone, embedded, safety-critical - you name it?
Jeg har en del selvstændige softwarefolk i mit netværk, men jeg er nødt til at kunne spørge om noget mere konkret end bare software generelt.
Mvh.
Carsten