Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udformning af tilbud

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Aars
Tilmeldt 5. Jan 06
Indlæg ialt: 238
Fra  e-kompagniet ApS Skrevet kl. 12:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej



Jeg er ved at starte som freelance grafisk designer og webudvikler, og skal jo som alle andre derfor afgive tilbud.



Men er der nogle nuancer jeg skal være opmærksom på når det eks. er på
udformning af designs. Det jeg tænker på er hvordan man får skrevet ned
at et tilbud inkluderer at man udvikler det og det design, men at man
ikke sidder og høvler det ene oplæg afsted efter det andet.



Hvad med betaling. Faktureres hele beløbet efter levering af produktet, eller faktureres noget inden.



Når tilbuddet så er sendt og kunden har accepteret, kommer man jo til
overleveringen. Har man mulighed for at have hold i at kunden betaler,
inden man sender filer, eller endnu værre uploader et webdesign. Kort
sagt kan man sikre sig på en måde man kører forretningen på, så man kan
undgå alt for mange trælse situationer :-/



Sidder nogen inde med nogle andre faldgruber, vil jeg selvfølgeligt også gerne høre om dem.



Mvh

Regin Madsen

Mvh Regin Madsen
www.e-kompagniet.dk - websider og shopløsninger baseret på dynamicweb, wordpress/woocommerce, umbraco og magento

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 13:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har en aftale med en grafiker om et bestemt projekt.

Vi er enige om, at aftalen omfatter én korrekturgang - vil jeg have flere ændringer, så koster det.

Det er en simpel afltale, som jeg forstår.

Jeg vil råde dig til at skrive forløbet ned i dit skriftlige tilbud og understrege at afvigelser fra forløbet vil blive faktureret til en opgivet timepris, samt at du gør opmærksom på, når der afviges fra forløbet, så der ikke pludselig opstår uventede ekstraregninger.

 

Jeg ville have svært ved at vælge en grafiker, der kræver forudbetaling. Der er masser af dygtige grafikere, som ikke lægger denne barierre ind, så det tror jeg du taber kunder ved. Så lav hellere en kort betalingsfrist og sørg for at afslutte projekterne hurtigt.

 

Du vil helt sikkert - lige som vi andre - komme ud for kunder, der ikke betaler. Det er hammerærgerligt, men det er ikke en god idé at vise kunderne negative forventninger på forhånd.  Det giver en dårlig stemning omkring tilbudsgivningen, og du risikerer, at du mister kunden. Men når du opkræver pengene, skal du huske at formulere din faktura således at du til enhver kunde vil kunne søge pengene inddrevet via inkasso senere. Der er nogle regler om renter og inkassovarsel osv. der skal overholdes - spørg din revisor - han har tjek på den slags.

Du kan også lægge dine handelsbetingelser på din hjemmeside og henvise til dem i tilbudet.

 

Det er også vigtigt, at du understreger, hvorvidt tilbuddet er givet med eller uden moms, samt hvor længe tilbuddet gælder.

 

Velkomen i de selvstændiges rækker.

 

mvh Hans

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Kære Regin!

Velkommen til Amino.

Du kan i princippet aldrig være 100% sikker på at få dine penge hjem. Hvis ikke du har lavet noget på forhånd, som folk decideret køber.

Jeg sørger altid for at få ind i tilbuddet, hvor meget aftalen dækker. Er det eksempelvis en hjemmeside, du skal designe, kan du skrive, at det dækker et antal oplæg til design, færdiggørelse og evt. support i en given periode. Derefter kan kunden enten lave en aftale med dig på de og de præmisser, eller du kan opgive din timepris.

Jo mere du oplyser om afvigelser hen ad vejen, jo nemmere vil det være for dig at kræve din betaling hjem. Skriv ned, hvad du bruger tiden på, både for din egen skyld – og for til slut at have de rette argumenter overfor kunden, hvis denne ikke vil betale.

Du vil aldrig tjene lige meget pr. kunde – nogle mere, nogle mindre. Men sørg for at registrere, hvor mange timer du bruger på hver opgave, så du har mulighed for at korrigere hen ad vejen.
Fra København Ø
Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 2158
Fra  DIVE.in Scuba Diving SorteSokker.dk Skrevet kl. 15:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 28-11-2006 12:45:40
Forfatter:RJM
Hej



Jeg er ved at starte som freelance grafisk designer og webudvikler, og skal jo som alle andre derfor afgive tilbud.


Tillykke med valget og velkommen til en fed verden


Hvad med betaling. Faktureres hele beløbet efter levering af produktet, eller faktureres noget inden.



Ved store projekter beder vi nogen gange om et acontobeløb på ca 20 % up front.
Hvis vi skulle få en ordre som planlagt vil strække sig over mere end en måned, så ville vi nok aftale noget med løbende afregning.
Men mindre ordre (i min verden under 10K) så bør man have likviditeten til at holde betalingen til varen er leveret... blot min holdning



Når tilbuddet så er sendt og kunden har accepteret, kommer man jo til
overleveringen. Har man mulighed for at have hold i at kunden betaler,
inden man sender filer, eller endnu værre uploader et webdesign. Kort
sagt kan man sikre sig på en måde man kører forretningen på, så man kan
undgå alt for mange trælse situationer :-/

Teknisk kan man sende en fil i lav opløsning eller med SAMPLE skrevet hen over. Dog ikke en ide jeg ville bryde mig om eller selv benytte. Der er alt for meget "jeg stoler ikke på dig" over det...
Men sørg for at have alt på skrift. Hvis du får ordren telefonisk så send straks en ordrebekræftelse til kunden (email er fin til det) og bed kunden om lige at sende en mail retur hvor de godkender.
Som nævnt af andre, fortæl hvis du begynder at bevæge dig ud fra tilbudets rammer - lad være med at prøve at snige lidt ektra ind, det giver sure miner, muligvis problemer med betalingen og sandsynligvis ikke et fremtidigt samarbejde.
Når du har alt på skrift og har spillet med åbne kort hele vejen igennem, så bliver det heller ikke et problem at køre en inkassosag eller fogedretsag bagefter (jo det er skide irriterende, spild af god tid og demotiverende, men skal nok lykkedes).

Husk i øvrigt at tænke på din egen ophavsret over dine produktioner. Beholder du retten til designet eller må kunden videresælge, kopiere, genbruge mm, må kunden flytte fra det webhotel du har valgt (og måske får kommision fra) og hvordan skal en evt. supportaftale udformes...
For du kan være helt sikker på, at kunden pludselilg vil have support - sikkert også på webhotellet som jo ellers er et ekstrent firmas ansvar. Vil du hjælpe dine kunder med den service eller blot sende dem videre (og bruger du diskount-webhoteller så er der igen steder at sende dem hen).

Vær generelt opmærksom på, at du som selvstændig er erhvervsdrivende og derfor er underlagt nogle andre regler end du er som privatperson.

Vi har lige brugt en formue på at få advokater til at sikre os i hoved og r**. Ikke fordi vi vil drive fusker-forretning eller bevist jagter besværlige kunder, men blot fordi vi hellere vil tage problemet up front, frem for at stå med irritationen senere. Vi gør samtidig det, at vores kunder (som egentlig er forhandlere af vores systemer) gratis får lov at benytte en kopi af vores forretnings- og licensbetingelser. På den måde hjælper vi vores kunder med at sikre sig selv, og i forlængelse deraf sikrer vi i bund og grund også os selv...

Men eller prøv at led lidt på virk.dk eller startguiden.dk - mener bestemt de har nogle udemærkede oplæg til de muridiske papirer...

Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 21:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Man plejer jo at tro på det bedste i folk, lige indtil man bliver taget i røven...

Så det er altid en god idé at være på forkant med udviklingen og have nogle klare linjer for levering og betaling.

Ved større opgaver er der derfor en god idé at aftale nogle milepæle undervejs, hvor dele af projektet skal være færdige og godkendes inden det kører videre.

Hvis man vil have delt betalingen op så man ikke har så store beløb "ude og svømme" kan man aftale at betalingen falder i passende rater ved forskellige delmål.
Forudbetaling kan i nogle tilfælde være en god idé, især hvis man ikke har mulighed for at kreditvurdere en ordre fra en ny kunde, jeg har endnu ikke brugt det men det kommer nok en dag, og har indtil videre kun haft en enkelt episode der måske ender i retten. (Hvis jeg orker bøvlet..)

Bare sørg for at have alle detajler, kravspecs og aftaler på skrift og vær sikker på at kunden accepterer dette, så er man et godt stykke af vejen.

Det behøver forøvrigt ikke at koste en herregård at få en advokat til at læse ens betingelser igennem og komme med rettelser.

Håber ikke det blev for rodet.

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 07:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Et tilbud er en fin ting - men er ikke en erstatning for en kontrakt.

Når du - allerede inden du er startet op - tænker over disse ting,
virker det som om at du har mere tjek på tingene end jeg havde da jeg
startede (og stadig har). Jeg har kontrakterne... er bare dårlig til at
få dem sendt afsted ;-)

Men under alle omstændigheder. Send et tilbud, samt evt. en tidsplan
hvor du angiver hvad du har tænkt dig at levere, hvor mange
korrekturgange dette dækker over osv., - hvis kunden godkender dette,
så udfærdiger du en kontrakt (og bruger tilbuddet som Bilag til denne)
og får den underskrevet.  Her nøler kunder så ofte. Der er altid
liiiige en anden, der skal kigge på den, inden den kan underskrives og
sendes retur osv. og så ender du med at lave opgaven uden at have
kontrakten i hånden. Så en god idé, er at indarbejde underskrivelse af
kontrakten som den første del af tidsplanen - og hvis de så nøler, så
gøre dem opmærksom på, at for hver dag de venter, lige så langt rykker
hele tidsplanen og dermed deadlinen sig.    Så ruffer de
som regel neglene.

I den kontrakt skal der selvfølgelig også stå, præcis hvad de må bruge
dine ting til.  Hvis de køber alle rettigheder, er det en anden
pris, end hvis de ikke gør osv.



Men du skal også være opmærksom på, at sådanne ting kan koste dig
kunder.  Som udgangspunkt er folk ikke ude på at snyde dig og hvis
du spiller hardass lige fra starten, så kan nogle kunder opgive og
finde en anden, der er lettere at arbejde med.  Til gengæld er du
så nogenlunde sikret, med de kunder du ender med at have i hånden.



Mht. betaling vil jeg give de andre ret i, at du ved mindre opgaver (så
kan du så selv fastsætte et nogenlunde beløb herfor) først bør
fakturere efter betaling - men ved større opgaver, kan du sagtens
indføje i kontrakten at nogle af pengene skal betales løbende. 
Ved de helt store, plejer jeg at sige 50% ved underskrivelse af
kontrakten, 35% ved levering og 15% efter... eksempelvis 6 måneder,
hvis der er vedligeholdelse involveret i projektet. På den måde føler
kunden at de har lidt at "forhandle med", hvis de ikke er helt
tilfredse - og samtidigt sidder du ikke og vedligeholder noget i 6
måneder, som du føler at du har fået penge for.  Det lyder måske
dumt, men det betyder noget psykologisk at man ikke har modtaget alle
pengene endnu.



Dertil vil jeg så også sige - det er meget fint, at du vil forsøge at
undgå "trælse" situationer, men jeg synes at det hører sjældenhederne
til, at man løber ind i de mennesker, der forsøger at snyde én.


Fra København
Tilmeldt 8. Jul 05
Indlæg ialt: 1746
Skrevet kl. 08:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Lone har ret!

Grafisk design & produktudvikling: www.davidchristensen.dk

Fra Aars
Tilmeldt 5. Jan 06
Indlæg ialt: 238
Fra  e-kompagniet ApS Skrevet kl. 15:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Allesammen



Tusind tak for jeres svar, det er virkeligt noget man kan bruge i opstartsfasen.



Alt i alt lyder det meget som jeg selv havde forestillet mig, men det
er virkeligt rart at få sat den del på plads, og høre hvordan i andre
gør det.



Som i også nævner er der ingen grund til at gå ud og være mistroisk
over for kunden på forhånd - der er der ingen der bryder sig om, og det
var egentligt heller ikke min pointe. Det var mere om man i ens
forretninsgang kunne sikre sig, men det kommer jo helt automatisk i
form af en ordre/bekræftelse - at der så er nogle enkelte fjolser
imellem kan man nok aldrig sikre sig imod.



Igen mange tak for jeres svar, jeg skal nok finde på mere at spørge om hen ad vejen



Mvh

Regin Madsen

Freelance designer/webprogrammør - men uden navn

Mvh Regin Madsen
www.e-kompagniet.dk - websider og shopløsninger baseret på dynamicweb, wordpress/woocommerce, umbraco og magento

Fra Lissabon
Tilmeldt 27. Jul 05
Indlæg ialt: 792
Skrevet kl. 15:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Lone har delvis ret.

Et tilbud kan sagtens udfærdiges så det er en kontrakt. Når jeg udsender tilbud er de juridiske skriblerier med på bagsiden i form af standardbetingelser. Eventuelle afvigelser fra standardbetingelserne står skrevet sort på hvidt i selve tilbudet.

Kombinér det med et felt med dato og underskrift - og bed dem sende det retur med deres krussedulle på, hvis de finder tilbudet interessant og vil gå videre med det.
Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 16:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Lasse: Du har ret, men det synes jeg bare er en lusket måde, at liste den med ind på.

I tilbudsfasen har kunden øjnene på prisen og leveringsdatoen og et
evt. oplæg. At du så senere kan vende tilbage til dem og sige : "NÆÆÆÆH
DU!", fordi de også har skrevet under på en standardkontrakt, som de
slet ikke havde opdaget, synes jeg ikke er den bedste måde at gøre
tingene på. 



Jeg siger ikke, at du gør det på en fordækt måde - jeg siger bare, at dine kunder med stor sandsynlighed ikke har læst den.

DR har engang lavet en listepik-kontrakt på mig. Jeg har leveret mange
ting til DR gennem tiderne - og bl.a. underskrevet deres
standardkontrakt... og da jeg skulle levere en større opgave, på et
tidspunkt, hvor vi havde aftalt at rettighedsfordelingen ville være en
anden - dvs., DR købte brugsret til produktet - var det fint.  Men
jeg fik ikke lavet en kontrakt (det er nogle år siden)... og da jeg
havde sendt fakturaen - sendte DR med bud - en ordrebekræftelse, med en
kommentar om at fakturaen ikke kunne behandles internt uden denne" og
bad mig underskrive - og sende den tilbage med budet igen. Dette gjorde
jeg så.  Først flere måneder efter, opdagede jeg at der med bitte
små bogstaver - midt på siden - gemt i mellem tårnhøje beskrivelser af
produktet var gemt et lille bitte: "bilag a: standardkontrakt" (som i
øvrigt ikke var vedhæftet - hvilket DR så hævder at den var - ord mod
ord).

Værsgo. DR har alle rettigheder - og jeg har solgt mine
underleverandører til stanglakrids. For jeg underskrev via den
standardkontrakt også på, at jeg ikke overtrådte tredje mands
rettigheder, hvilket jeg mildest talt gjorde.  Jeg fik det ordnet
internt, med min leverandør - men havde det været en hvilken som helst
anden, havde de kunne sagsøge mig langt ind i helvede.  Og vi
mistede så begge vores produkt - forsvundet for evigt i DRs maskine.
Uden mulighed for videresalg eller eget brug.  Sur fucking røv.



Nå, men anyway... din kunde har måske ikke læst kontrakten - og det er
bare aldrig fedt. Hverken for dig, eller ham. Hvis du sender en reel
kontrakt, læser de den altid grundigt og så kan man indgå i
forhandlinger, hvis de vil dét.  Hvis de eksempelvis vil have
flere rettigheder, forklarer man, at det ikke er den samme pris osv.,
og så kan man normalt klatte sig frem til noget alle er glade for.

Omvendt, hvis de ikke har læst den - og du eksempelvis - whatever -
sælger samme produkt som de har købt, til nogle andre, så bliver de
bare skide sure, selvom du er i din fulde ret til at gøre det... 
eller omvendt, kan de bruge løs af din ejendom, uden at have lov til
det - og så er det dig, der skal ud og være bussemand med løftet
pegefinger og bede dem om at få tegnedrengene op af lommen. Det er bare
aldrig fedt... og så kan du så lægge advokatsalæret oveni.

Overraskelser er sjældent velkomne. Derfor synes jeg, at en kontrakt
bør være en kontrakt - og ikke en alt muligt andet og så en kontrakt
som sidebeskæftigelse.


Side 1 ud af 2 (14 indlæg)