Hej
Man kan sagtens gå gennem livet uden én eneste sygedag, eller på arbejde selvom man er syg. Det er bare en rigtig dårlig ledelsesmæssig dispotion ikke at tage højde for at situationen kunne opstå.
Er det ikke sket at man har været lige ved at snuble,at nogen har været ved at ramme en i trafikken eller lign. dagligdags skærmydsler? Derudover er der mange sygdomme der overføres gennem luftvejene, så uanset om man er adræt og elegant og verdens bedste billist, så kan man jo ikke holde op med at trække vejret. Så risikoen er tilstede.
En selvstændig erhvervsdrivende får en kold afvaskning når sygdommen så rammer, for selvom vi har et velfærdssamfund, så er der ikke meget hjælp at hente. At være selvstændig erhvervsdrivende er nok den værst tænkeligt position man kan sætte sig i, når det kommer til offentlige ydelser.
Hvad skal man så gøre? Det afhænger af hvad man laver. Som oftest er man motiveret til at komme hurtigt igang, og som egen chef kan meget jo arrangeres lemperligere. Møder kan flyttes/aflyses og opfindsomheden er ofte stor. Heldigvis er de fleste sygdomsforløb også korte, - for det går nemlig kun et vist stykke tid. Derefter kollapser det, og det går stærkt. Rigtigt stærkt.
Jeg har valgt at konsolidere mig. Uanset hvad jeg er tilbudt af gode forretninger, uanset hvor fristet jeg kan blive af noget nyt og smart, - så har jeg et beløb jeg aldrig rører ved. Jeg har vænnet mig til at det ikke er mine penge. Pengene skal ikke bruges til at betale mine udgifter i en vis periode, men til at få hjælp til at få hjælp. Det er penge der i tilfælde af alvorlig sygdom, - skal bruges på en socialrådgiver(!)
Jeg skal hverken skære kommuner eller offentlige ansatte over en kam, - men min erfaring fra de iværksættere jeg har hjulpet er, at rigtigt mange ikke får den optimale hjælp. At medarbejderne på socialkontoret ikke er klædt godt nok på, rent fagligt. At der er en masse værktøjer som bringe den syge på rette vej, men at brugsanvisningen er kompliceret, ofte uforståelig svær, og at arbejdsbyrden er stor på de offentlige kontorer.
Jeg kunne have valgt at tegne en forsikring, at lave en selskabskonstruktion og blive ansat som lønmodtager, men jeg har valgt fortsat at være den styrende i forhold til min egen situation. Hvis mit firma går ned fordi jeg bliver syg, så er det fordi det ikke kunne være anderledes. Ikke fordi jeg ikke fik læst det med småt i policen, - ikke fordi min sagsbehandler på kommunen er på barsel.
Jeg kunne have valgt at ignorere det, - men det ville være en fornærmelse af mit eget intellekt. Dét overlader jeg til andre, for jeg kan ikke bruge det til noget ;-)
Michael