Der er ingen dumme spørgsmål, så jeg prøver da bare lige at forklare lidt nærmere ... :)
Rapporteringen består af en række datakilder. P.t. er det Ranking, Backlinks, Indeksering, Alexa data og Google PageRank.
Hver datakilde består af helt forskellige typer af tal. F.eks. er PageRank en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst. Indeksering er en skala fra nul til uendeligt og Alexa rank er en skala fra 1 til uendeligt - hvor 1 så er bedst (omvendt indeksering, hvor mange er bedst).
Visibility Score er et tal vi beregner på baggrund af data fra alle datakilder. Det er et samlet tal for din synlighed. De forskellige datakilder vægtes individuelt og Visibility Scoren indekseres på en skala fra 0-100. Så uanset om datakilder ændrer sig eller der kommer nye til, så vil du kunne sammenligne din Visibility Score over tid - og i øvrigt også på tværs af sites og brancher.
Men inden vi kan tage den "rå" eller aggregerede data fra datakilderne og bruge den i beregningen af Visibility Score'en er det nødvendigt at "normalisere" den så skalaer og intervaller der anvendes er ens. For hver datakilde optræder der to tal: De tal vi har indsamlet og den "scoring-værdi" vi beregner på den normaiserede skala (0-100).
PageRank score er således en "normaliseret" version af PageRank tallet oversat til en skala fra 0-100. Det er PageRank score'en - på linie med de andre datakilders scorede data, der bruges i beregningen af Visibility Score.
Jeg håber det hjalp lidt på forståelsen :)