Bliv gratis medlem
|
Hej Man kan ikke forbyde sig ud af alting, og jeg har i min profession daglig kontakt til både hunde og hundeejere, og de er alle forskellige. Jeg kan derfor ikke genkende generaliseringerne omkring hverken hundenes farlighed eller hvem som ejer dem. Jeg tror ikke på et førerkort til hunde. De mange ulykker i biler fortæller jo lidt om at en bestået prøve alene ikke gør det, - ulykker sker alligevel. Sådan vil det også være med hunde. Til gengæld skal vi ikke være så bange for at stille hundeejerne til ansvar for deres hundes (u)gerninger, men det skal ske på et oplyst grundlag. Det er nok ikke muligt at gennemføre i dagen politiske klima, men en form for hundeskat hvor pengene går til forskellige aktiviteter der har til hensigt at oplyse såvel hundeejere som andre om hundens natur og væsen, ville være hensigtsmæssigt. Det kunne ske i form af pjecer og informationer til opdrætterne, og særligt tilrettet materiale til boligforeninger og grundejerforeninger på hvilkes område hundene færdes. Til gengæld synes jeg ikke man skal spilde så meget krudt, på dem der er udenfor pædagoisk rækkevidde. Her er det jo ikke hundene der er problemet. Der kunne man passende gøre det samme som Skat og Politiet gør ved rockerne, - og mon ikke der er ubetalte bøder og lign. "stressning" der kunne indkasseres hvis en hundeejer i den kategori fører sig for meget frem med upassende hundeadfærd. Hvis vi får en fælles forståelse af at vi allesammen gerne må være her, og selv bestemme nuthedsgraden af vore elskede kæledyr, så sker det ved at vi viser hensyn til hinanden. Det er lige fra at samle lorten op, til at hilse på hinanden, hunde og menneske i samhørighed. Michael S
|
Farlige hunde er et alvorligt problem i Danmark. Det skal og må vi gøre noget effektivt ved - også politikerne!
Videnskabeligt dokumenterede fakta fastslår, at aggression ikke er racebestemt:
* Patologisk (sygelig) aggression: Der findes ikke et ”aggressions gen” hos nogle racer. Der kan til gengæld være store forskelle på de enkelte blodlinjer inden for alle racer eller blandinger. Undersøgelser på Hannover Veterinære Universitet afviser patologisk aggression hos racer, der populært har været betragtet som ”generelt mere aggressive” end andre racer.
Det enkelte hundeindivid kan via dårligt opdræt, opfostring, prægning, opdragelse og håndtering blive en ”farlig” hund. Der er altså ikke tale om ”farlige” racer, men om uansvarlige ejere og opdrættere.
* Genetisk identifikation af aggression: En aggressiv hund kan ikke genetisk entydigt skelnes fra en ikke-aggressiv hund: Adfærdsegenskaber er genetisk set kvantitative, hvilket indebærer, at mange gener tilsammen med miljøfaktorer afgør, hvordan egenskaben manifesteres hos det enkelte individ.
Det betyder, at det ikke er muligt tydeligt at skelne mellem aggressive og ikke-aggressive hunde; hunden er mere eller mindre aggressiv i forskellige situationer.
* Ingen sammenhæng med fysisk udseende og karakter: Et type-forbud har været et at de elementer, som har indgået i den politiske debat. At forudsætte en genetisk sammenhæng imellem fysiske træk og karakter - at f.eks. hår, form på kranie og halslængde skulle være indikatorer for farlighed – er der intet som helst videnskabeligt belæg for.
Lovgivningen skal ramme alle farlige hunde: Et alvorligt hundebid er et alvorligt hundebid, uanset hvilken race eller blanding der står bag. Det er derfor af største betydning, at lovgivningen rettes mod alle farlige hunde.
Hvor mange ved mon, at den nuværende danske lovgivning netop giver hjemmel til pålæg: ”Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser”. Det vil sige, at den nuværende lovgivning giver mulighed for at gribe ind over for farlige eller potentielt farlige hunde. Dette er blot ikke sket i tilstrækkeligt omfang.
Den generelle skærpelse af lovgivningen, som allerede er indarbejdet i lovforslag L 163, giver hjemmel til en skærpet indsats på området. Men - ingen lov uden håndhævelse. Derfor må loven nødvendigvis følges op af en opprioritering og opkvalificering af politiets ressourcer, så politiet i højere grad er i stand til at håndhæve loven, end det er tilfældet i dag.
De økonomiske midler hertil kan i et vist omfang skaffes gennem øremærkning af særlige midler fra eks. en mindre forhøjelse af registreringsafgifter og forsikringer på hunde samt fra væsentligt forhøjede bødetakster fra hundesager.
Inger Hærslev
Bull Image Gruppen i Dansk Terrier Klub
Opret bruger