Hej Amino drenge (og piger) :)
Jeg går lidt og leger med tanken om at starte mit eget netfirma op, som skal bestå af slik (special slik som ikke kan købes i DK mere - eller aldrig har kunnet) købt i udlandet (dog indenfor EU's grænser) - og så sælges i Danmark Det jeg ikke helt kan finde ud af er: 1. Hvordan er det med moms af varer købt indenfor eu's grænser (i mit tilfælde slik) / og er det det lovligt at importere det til Danmark? 2. Er det lovligt at sælge varer som er rykket af hylderne igen herhjemme pga for mange farvestoffer eller lign.? 3. Kræver det nogen uddannelse at sælge slik via nettet (her tænkes på levendsmiddel kontrol?) 4. Nogen der kender nogle gode grossister som sælger denne slags varer i EU :) ? 5. Og sidst, hvordan er det med moms, hvis ens omsætning ikke overskrider 50.000 kr om året?
Håber der nogen der ved noget om det, og gider hjælpe :) På forhånd tak!
Mvh Jakob Kloster |
Hej Jakob
1. Momsen på slik i Tyskland er kun 7%, men hvis eksportøren llers accepterer, kan du købe uden moms, via dit momsnummer i Danmark. Det er langtfra sikkert eksportøren "gider", specielt hvis der ikke er tale om store mængder, eller du køber i en grænsebutik.
2. Hvis varerne er fjernet i DK pga. ulovlige farvestoffer - så NEJ.
3. Nej det kræver ikke nogen uddannelse, men du/dine lokaler skal godkendes af fødevarestyrelsen - den såkaldte SMILEY ordning. ( du kan følge linket på min hjemmeside www.sliknet.dk) http://www.findsmiley.dk/KontrolRapport.aspx?PDFUrl=/PDF/P09$893980.pdf&AktLbNr=90603196&Region=09
Der er en del krav som skal opfyldes til dine lokaler, bla. seperat toilet, adskildt fra resten af boligen osv. , og her er det bedste at kontakte den lokale fødevaremyndighed for dit område.
4. Jeg sælger selv kun de kendte mærker, som er godkendt i Danmark, så nej.
5. Er der andre som sikkert kan svare dig på hvad der er smartest, men umiddelbart behøver du ikke blive momsregistreret hvis omsætningen er under 50.000. Ligeledes vil jeg da sige at hvis du regner med at omsætte for under 50.000 for et år, ja så er det ikke noget der er rentabelt på nogen måde, og mere et "hyggeprojekt" , hvilket selvfølgelig er ok - men der er mange omkostninger du skal huske i forbindelse d en netbutik.
Herudover skal du registreres for sukkervareafgift ( pt. 17,75 pr. kilo) som du importerer. Det skal afregnes månedsvis til SKAT.
Håber det hjælper dig lidt videre med din ide.
Mvh
Jesper