Du er ikke bare på den sikre side - du følger lovgivningen :) Kunden har altid 24 måneders reklamation. Læs mere her. |
Steven Zacho:Jeg tror det er fordi bevisbyrden bliver svært efter 1 år.. Det er noget med at bevisbyrden pålægger dig at bevise at det ikke er en berettiget fejl indenfor de første 6-12 måneder, efter 6-12 måneder skal KUNDEN bevise at det er en fejl på varen.. Ved f.eks. et TV vil meget få privatpersoner kunne bevise at en fejl som fremkommer efter 14måneder, f.eks. hvis en komponent på et print kort går i stykker, ikke er selvforskyldt..
Det er korrekt, at bevisbyrden de første seks måneder er butikkens, og de sidste 18 måneder er kundens, men for kunden er bevisbyrden let at løfte: Det er nok, at man som kunde fortæller, at man har brugt produktet som det var tænkt - altså, at man har set fjernsyn på sit fjernsyn, at man har hørt musik og transporteret den bærbare MP3-afspiller, at man har gået "normalt" i sine sko, og at man har nedkølet madvarer i sit køleskab. Alle produkter, solgt i Danmark, skal, med nogle få undtagelser (batterier i computere, sliddele i f.eks. biler o.l.) være bygget til at holde to år ved normalt brug, og alternativt skal sælger reparere eller ombytte produktet, hvis det går i stykker før tid.