Jeg er dog stadigt ikke fuldtidsiværksætter, da jeg ved siden af alle mine projekter også læser på uni. Men spring da bare ud i det. Det gælder dog med iværksætteri som med alt andet: Det gør sjældent noget, at man lige tager sig en dag ekstra til at tænke over tingene. Og så lige på faldrebet: Noget af det, som jeg tit er sur på mig selv over er, at jeg forsøger at løse alle opgaver selv, istedet for at betale folk for at løse opgaver for mig - og jeg ved, at der er mange der gør det samme. Fx er jeg rigtig tit i kontakt med håndværkere eller andre fagfolk, der bruger årevis på at få lavet en bare nogenlunde præsentabel hjemmeside - tænk på hvor mange penge de kunne have tjent på at lave deres eget håndværk, hvis de havde givet mig eller en anden herindefra 1500kr for at sætte en hjemmeside skabelon op og så istedet koncentreret sig om det de var bedst til. Så et godt råd fra en ung halvtidsiværksætter vil nok være, at du skal holde dig til det du er god til og så lade andre om resten... |
Tak til alle der har svaret indtil videre.
Jeg sætter pris på ærligheden og tankerne, og det giver mig da også lidt selvtillid, at andre har taget springet og overlevet, på trods af manglende færdigheder.
Det er svært at sige hvad der skal til, før jeg føler mig modig nok til at forsøge mig som selvstændig, og jeg synes også det generelt er svært at få hjælp nogen steder, hvis man endnu ikke har åbnet sin virksomhed, for så har man jo ikke noget konkret at arbejde med.
Jeg har set andre springe ud på meget spinkle grundlag og falde gevaldigt på røven, og ende med at skylde en masse penge væk. Det skal ikke skræmme mig væk, for jeg kan godt tåle at se pengene forsvinde, så længe jeg selv har taget beslutningen om at tage chancen. Men jeg er jo ikke bare mig. Jeg har regninger der skal betales og en kæreste som ikke har samme iværksætterbehov som mig.
Det er ikke argumenter for at lade være (eller er det? ;) ), men det er bare nogle af de tanker jeg har, som jeg håber at nogle af jer kan genkende.
For selvom Thorborg siger at det ikke behøver at koste alverden at gå i gang, så har jeg svært ved at se, hvordan jeg skulle komme udenom at smide rigtig mange penge i en forretning der skal være fornuftig og give mening.