Hvordan var du forberedt, da du blev iværksætter?

Da jeg besluttede mig for at at jeg ville prøve lykken som deltids-fotograf havde jeg ikke en klap forstand på forretnings-aspekterne i den branche. Derfor gik der lidt mere end et halvt år med forberedelserne, inden jeg oprettede firmaet. Jeg vidste, at jeg var nødt til at lægge ud med en pæn investering i udstyr, så jeg ville gerne have en vis sikkerhed for mine ideer. Ja, jeg hører til de mere strukturerede

Jeg gennemsøgte internettet for skabeloner til forretningsplaner, og så valgte jeg den største danske skabelon og begyndte at udfylde den. Det var hårdt arbejde, men også utroligt spændende, da det jo er et emne, jeg brænder for. Processen gjorde, at jeg fik sat mig grundigt ind i en hel masse forretningsrelaterede ting, og det har været en uvurderlig hjælp efterfølgende.

Det allervigtigste var nok, at jeg mentalt blev omstillet til at tænke "forretning" og ikke "jubiii, jeg skal tage nogle fede billeder". Som iværksætter skal man tænke hele tiden tænke på, at man skal skabe værdi for andre, og den værdi skal de betale for. Man skal være indstillet på, at det er 80% forretning / markedsføring / bøvl og 20% af det man egentlig gerne ville bruge tiden på. 

Selve forretningsplanen - tjah, det har jeg egentlig aldrig rigtig brugt til noget

Mvh.

Carsten

Lagerhotel:

Hej Koluda

Jeg tror ikke man skal tænke for meget over det inden man går i gang. Man kan drukne i bekymrer, og bruge en masse tid på problemstillinger man tror man får, men det er altid andre ting man kommer til at bokse med.

Jeg sprang sådan ser også bare ud i det, var træt af at stå op og gå på arbejde for min tidligere mester, med de sædvanligt problemer der var forbundet med det ( var pladsformand i tidligere firma ), så beslutte sådan set bare fra den ene dag til den anden at sige op, og fortælle ham jeg godt ville arbejde for ham, blev bare fremover som underentreprenør.

Og startede så faktisk op uden en eneste kunde, inden jeg fik mit CVR havde jeg dog allerede arbejde at foretage mig, og blev faktisk hurtigt så meget arbejde, at jeg måtte benytte mig at underentreprenører også...:)

Jeg er i dag faktisk også ked af at jeg ikke havde startet et par år før, så havde det sikkert også været helt anderledes i dag, jeg har dog ikke fortrudt mit valg, og har svært ved at forestille mig at skulle arbejde som lønmodtager igen, i hvertfald lige for tiden.

Jeg mener klart at brænder man for det man laver, så er sandsynligheden for succes også stor, men man skal nok lige sætte sig lidt i hvad det også indbærer at være selvstændig, for har set en del der hurtigt er tilbage som lønmodtager, netop fordi der måske var mere arbejde i det, end man lige havde forventet inden man startede op.

Jeg ser det dog som en mindre ulempe, i forhold til friheden der feks. gør at jeg bare kan blive hjemme hvis den lille er sløv, eller jeg syntes jeg trænger til at holde en dag hjemme med familien, dette betyder mere for mig end den smule arbejde der skal udføres i forbindelse med "kontor" arbejdet.