Spændende tråd - kan se at den er af ældre dato, men samlet op her mod sommerferien. Mit individuelle feriebehov har ændret sig. Sidste år var første gang, jeg har prøvet at holde 3 uger fri, og det vil jeg gøre hvert år fremover - muligvis også gerne i længere tid. Jeg har ganske enkelt ikke råd til IKKE at holde ferie. Jeg lever at at være kreativ og have overskud, og det går jeg død på, hvis der kun skal være plads til arbejde. Jeg vil også nødigt have, at der på min gravsten skal stå "Her hviler Tommy. Han arbejdede meget". Andre har andre behov, det skal de have lov til. Jeg gør meget forskelligt i min ferie, men det er altafgørende, at jeg kobler af og ser livet fra andre perspektiver. Engang var min kæreste og jeg på flodkrydstogt gennem Frankrig. En dag sad jeg alene på flodbreden med en kølig pilsner og så hvordan franske pensionister brugte en eftermiddag på at spille Petanque, hygge sig og spise sammen, da konerne kom med mad (og spiste med). Pludseligt var der gået fire timer med bare at kigge på det, og det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg var heeeelt nede i gear. Jeg tænkte på Gnags' sang "Når jeg bli'r gammel", og fik småfilosoferet lidt over mit liv. Det er det optimale for mig at få ud af min ferie - udover gode oplevelser og samvær med de mennesker, der betyder noget for mig. I år skal jeg for første gang til Toscana, og jeg håber at kunne sidde på en bænk og betragte landsbylivet med en kolig Pinot Grigio eller lignende i glasset. Og hvis du har læst hertil, så vil jeg anbefale dig at bruge 17 minutter på at se dette klip. Han kommer frem til nogle rigtig gode pointer om, hvor værdifuld "time off" kan være - også for arbejdslivet og økonomien. Hav en dejlig sommer allesammen - uanset hvad I bruger den til. |
Niels:Tjaa... jeg holder meget lidt ferie (tænker arbejde hele tiden). Men min næste offline ferie skal foregå et sted hvor der er et PADI dykkercenter så jeg kan få det certifikat....
Sidste år holdt jeg 3 måneders sommerferie hos min moster, som heldigvis har et PADI dykkercenter på Bali
Bali har godt nok internet, men de fleste steder krævede det at man sad inde på en cafe - og med rig mulighed for at dykke sammenkoblet med den ringe internetforbindelse på 10+ meters dybde, så var det en perfekt away from work ferie.
I år bliver sommerferien her i Kbh, delvist på kontoret, delvist i Kongens Have. Efter planen giver det så en vinterferie på 1-3 måneder hvor I kan hygge jer her i Danmarks kulde, mens jeg nærstuderer et vrag eller en koralvæg på Bali.
Thomas De Oliveira:· Hvor mange penge bruger i på ferien?
Selv synes jeg ikke jeg bruger meget, i betragtning af at jeg altid forsøger at tage på lange ferier. Flyrejsen koster jo det samme, uanset om man er på 1 uges ferie eller 2-3 måneders ferie.
Thomas De Oliveira:· Tænker i stadigvæk på ’’business’’ på ferien?
JA!
Som med så mange andre iværksættere, så ligger det i blodet på mig. Først og fremmest så har jeg min laptop med og laver nogle timers dedikeret arbejde i løbet af ugen når jeg er væk i længere tid. Dertil så kan jeg jo ikke lade være med at gå og få ideer som der skal tænkes lidt over...