Kan vi så få kammertonen, den slags bandeord vil jeg IKKE høre på Amino en anden gang ;-) Dbh Martin |
Kære Martin
Jeg forstår din vrede.
Danmark er den positive situation, at der er enorm vækst i samfundet. Der er en rigtig god beskæftigelse. Ikke blot blandt de veluddannede, men også blandt de ufaglærte, hvoriblandt mange af vore nydanskere befinder sig.
Hvis denne situation skal fortsætte, og Danmark i årene fremover - på trods af færre unge og flere ældre - skal fastholde vort velfærdssamfund, har vi brug for et åbent samfund, det både vil og tør modtage indvandring.
Det er jo tåbeligt, at Danmark ikke tager godt imod veluddannede udlændinge, der kan tilføre Danske virksomheder viden og udvikling.
Problemet er og, hvor unge danske vælger at gøre karriere i udlandet, finder en ægtefælle, får børn og ønsker at flytte til Danmark. Her er der lukket. Danmark bør være et åbent samfund, hvor danske statsborgere har ret til at bo i Danmark med deres ægtefælle og deres børn.
Et sådant samfund er Danmark ikke p.t.
Venlig hilsen
Poul Erik Christensen, MF for Det Radikale Venstre