Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Gratis Sitemagic CMS - Værs'go!

Side 2 ud af 3 (28 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 00:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lundsby.

Mange tak for dine input. Det er en super interessant vinkel du har fat i mht. fokus på understøttelsen for test-driven udvikling. Det er bestemt noget der kunne komme på tale. Jeg må dog erkende, at der nok vil være en smule mere fokus på udvikling af nye udvidelser over den næste periode, samt at forfine den eksisterende kode. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vinde folk over på "vores side", bliver vi nødt til at tilgodese behovet for en række af de mest almindelige funktioner.

Men mange tak for den positive feedback. Det er rart at høre den slags fra en kollega.

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 00:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jimmy

Nu hvor du har fået mine indspark tips etc., på dit projekt! Kunne jeg så ikke lokke dig, til at komme med nogle ditto på vores cms/webshop system. Jeg stiller op til tæsk i denne tråd: http://www.amino.dk/forums/p/76980/487632.aspx

(Har desværre ikke offentligt gjort så meget materiale om systemet endnu)

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 00:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Lundsby, det vil være mig en sand fornøjelse. Jeg kigger lige på det :-)

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 00:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Lundsby:

Nu må du lige rette mig her, får jeg er langt fra Joomla ekspert. Men er det ikke fuldstændig samme vej som Joomla går! Er de ikke netop gået over til MVC, og har forsøgt, at skrive programmet baseret på patterns og objekt orienterede principper! Eller er der noget jeg har misforstået ?

(Jeg grunden til at jeg troede det, var at jeg så et fordrag fra en hovedudvikler om en af deres nye versioner)

Jo Joomla er lige præcis også gået MVC med 1.5 generationen som udkom for et par år siden - Det var faktisk det store brud med arven fra Mambo fortiden at hele frameworket fik en komplet rework baseret på MVC - hvilket f.eks. i forhold til templating og templateoverrides af udvidelser giver en ekseptionel styrke.

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Lundsby:

Hej Jimmy

Jeg checkede lige jeres site, og synes helt klart jeres projekt ser rigtigt fedt ud. Da jeg selv er udvikler, synes jeg rigtigt godt om jeres filosofi, med at tænke på frameworket først.

Modsat så mange andre, så mener jeg, at historien har vist at der er plads til rigtigt mange cms'er og de ikke nødvendigvis behøver, at afvige væsentligt. Grunden til det er, at der i cms-branchen (specielt i smv-delen) ikke er opstået en konsolidering, er i høj grad at entry-barrierren er meget lav. Så ja selvfølgeligt er der plads til et cms til.

Jeg har også et par punkter til jer, som I evt. kan overveje til næste version.

I forbindelse med at I er inspireret af ASP.Net Webforms modellen, bør i helt klart også kigge på ASP.Net MVC modellen, sagen er den at MS for en god del tid siden, indså at fremtidens webudviklings værktøj, nok ville ligne Ruby-on-Rails mere, end Webforms. Derfor lavede de ASP.Net MVC.

Nøgleordet da Webforms blev opfundet var helt klart oo-patterns og principper, stærktypethed etc. Mens nøgleordene idag, i høj grad er test-driven-development, (med R-o-R er det også konvertion over konfiguration og svagtypethed), ikke at man har glemt de gamle dyder.

Jeg tror det ville være rigtig ide, hvis den næste version rummede en masse features til test-dreven udvikling. Jeg tror aldrig jeg har hørt et cms blive markedsført som det bedst til TTD. Måske var det noget for jer!

Hej Lundsby

Din holdning undrer mig faktisk en smule. Dig som ved alle muligheder du får råber op om "e-købmanden der ikke interesserer sig for teknik"?! Jeg er skam enig i denne betragtning og jeg beklager meget Jimmy, men jeg ser ikke rigtigt en eksistensberetigelse for jeres cms. Det som I skriver mest om her: http://sitemagic.dk/Sammenligning.html er teknik og hvor man skal vælge jeres platform ud fra et teknisk perspektiv.

Dette mener jeg i sig selv er dødfødt! Det er ikke en tekniker der sætter kravene til en hjemmeside, det er forretningen. Teknikken skal så kunne implementere det som forretningen ønsker.

Hvis teknikken var gud, kunne man ikke sælge websites på MS SharePoint til 30+ mill (som undertegnede fx har været med på). SharePoint kan ikke en gang outputte valid tabel fri xhtml.

Jeg prøvede jeres cms og alene det at det umiddelbart ikke ser ud til at man ikke kan opsætte taksonomier såsom fx. Sitecore eller som Lundsby har implementeret i st cms, gør at jeg umiddelbart ikke vil kigge meget efter det.

Det system som jeg prøvede som demo, var ikke noget som jeg ikke ville kunne lave i Ruby on Rails på under en mandemåned (og måske endda etpar uger). Ved at bruge Ruby on Rails ville jeg også få den gode MVC arkitektur, samt en ganske fornuftig plugin arkitektur ud af boksen.

Jeg har med mine år i branchen mødt mange udviklere der har udviklet deres eget cms, typisk fordi de blev trætte af de eksisterende. Jeg har sågar også lavet mit eget (faktisk et par stykker, men et jeg brugte en del timer på tilbage i 2003), så jeg kender følelsen af at man kan gøre det bedre. Jeg baserede så mit cms på DynamicWebs opbygning (jeg er blevet klogere siden, men tilbage i 2003 var det et af de førende og solgte ret godt, det var dog stadig alm. asp mens jeg lavede mit i asp.net - c# - faktisk pinte jeg først mig selv ved at skrive min egen o/r mapper som skulle bruges til datalaget i cms'et).

Om et cms bruger TTD, RoR, .NET, Webforms, MVC eller et hvilket som helst andet buzzword, er fuldstændigt ligemeget for dem der definerer kravene til en hjemmeside.

Selv koder jeg c#, og Ruby on Rails. Alligevel har de sidste mange sites jeg har sat op været baseret på php (typisk wordpress eller Joomla). Hvorfor? Jeg kan jo ikke selv udvide eller kode det?! Næh, men det er super hurtigt at få sat op (typisk one click install på mange hosts) og jeg kan altid finde en designer/udvikler til at implementere et design tude billigt et sted i verden. Det betyder ikke at der ikke er bedre cms! Fx. ville jeg gerne kigge lidt mere efter drupal fordi det er bedre til taksonomier, men det har været lidt for komplekst at starte på og da mine krav til siderne kunne fra et forretningsperspektiv sagtens laves på Joomla eller Wordpress.

Selv da jeg skulle starte en ny forretning, valgte jeg at arbejde med en shop baseret på php. Ikke fordi jeg kendte sproget, men fordi jeg mente at platformen var overlegen udfra de funktioner og muligheder der blev tilbudt slutkunden. Alternativet var at finde noget .net eller rails baseret, men Magento slog bare de fleste andre af banen.

Så beklager hvis du synes jeg er en sortseer :) men jeg har arbejdet med cms'er en del år efterhånden og har set det meste. Hvis du/I ikke differentierer jer som fx. Lundsby (som målrettet går efter at fjerne udvikleren fra websitet), så kan jeg ikke se at jeres cms vil få success. Kig hellere lidt efter Rasmus Hoeks gode råd end fx "bare" at sige "vi bruger TDD". Det er kunden sgu i sidste ende pænt ligeglad med, og det er ikke udvikleren men kunden der har grunkerne

(men altid god stil at tilbyde noget gratis!)

Tilmeldt 28. Sep 07
Indlæg ialt: 1312
Skrevet kl. 17:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu har han jo også primært lavet et CMS for udviklerne, og altså ikke "for slutkunden". Det er op til udvikleren at vælge en passende platform, og hvis det er SiteMagic, så er det jo dejligt!

Du siger at teknik kun er relevant for udvikleren - og udvikleren er jo også netop målgruppen!

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 17:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Gadensgaard:

Nu har han jo også primært lavet et CMS for udviklerne, og altså ikke "for slutkunden". Det er op til udvikleren at vælge en passende platform, og hvis det er SiteMagic, så er det jo dejligt!

Du siger at teknik kun er relevant for udvikleren - og udvikleren er jo også netop målgruppen!

Men det er ikke teknikkeren der stiller kravene!

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus.

Jeg har bestemt ikke i sinde at kalde dig sortseer - jeg ser dit indlæg som en udfordring, jeg gerne tager op :-)

Jeg er ikke enig i din betragtning omkring hvem der vælger platform. Jeg håber så sandelig ikke, at forretningsfolk vælger platform. Det bør gøres i samråd med eksperter på det givne forretningsområde. Håbet er naturligvis, at vi kan få nogle af disse eksperter til at vælge Sitemagic CMS som platform.

Jeg er selv SharePoint-udvikler, og har løst opgaver for både virksomheder og det offentlige. SharePoint er heller ikke en fiks-og-færdig løsning. Sådan blev det sandsynligvis lanceret da det udkom, men Microsoft omtaler det oftere som en applikations-server, som partnere har ansvaret for at tilpasse kundernes behov.

På samme måde er Sitemagic CMS en glimrende platform for udvikling af websider og web-applikationer. I en standard-installation får man et fuldt funktionsdygtigt CMS - dog "kun" med grundlæggende funktionalitet. Vil man have mere, må man selv installere den manglende funktionalitet, eller udvikle den, hvilket heldigvis er nemt grundet en relativt lav indlæringskurve, velstruktureret kode og design, god dokumentation osv.

Gadensgaard rammer meget præcist med sin udtalelse (tak for hjælpen). Sitemagic CMS er nemlig udviklet til at gøre livet nemmere for dem, som levere tilpassede webløsninger til virksomhederne. Besparelserne i form af reduceret udviklingstid kan naturligvis både komme udviklerne og virksomhederne til gode.

Hvad angår manglende tagsonomi (tag-clouds?), går jeg ud fra at du anser dette som vigtigt i forhold til SEO. Det kunne passende være en opgave for en SEO-ekspert at udvikle en sådan udvidelse. Alternativt er det en opgave vi selv gerne påtager os, hvis der er stor efterspørgelse. Det ville ikke tage lang tid at udvikle i Sitemagic CMS.

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 18:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Jimmy Thomsen:
Hvad angår manglende tagsonomi (tag-clouds?), går jeg ud fra at du anser dette som vigtigt i forhold til SEO. Det kunne passende være en opgave for en SEO-ekspert at udvikle en sådan udvidelse. Alternativt er det en opgave vi selv gerne påtager os, hvis der er stor efterspørgelse. Det ville ikke tage lang tid at udvikle i Sitemagic CMS.

Hvis du arbejder med "content management" burde du nok også kigge lidt på "indholds klassificering" som man vel med lidt grov hånd kan oversætte en taksonomi til (ikke noget med tags at gøre).

Læs evt mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Taxonomy

Hvis du har arbejdet med SharePoint (MOSS) gøres dette typisk via "content types" og i mindre grad med "web sites".

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 19:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus.

Tak for den uddybende information. Jeg vil kigge på det ved lejlighed.

Til Jer andre kan jeg fortælle, at der er kommet lidt mere struktur på informationerne omkring Sitemagic CMS. Tag et kig på siden "Om Sitemagic" for at blive klogere.

Side 2 ud af 3 (28 indlæg)