Mit navn er Jan Grønkjær, nordjyde, 34 år og har været selvstændig siden 2002. Jeg har fulgt med på sidelinien herinde i et godt stykke tid og altid fundet god inspiration på mange felter - for her er der virkelig mange gode kræfter der er villige til at give noget fra sig, det må være en kanonhjælp for enhver nystarter. Jeg har valgt at lade min præsentation være lidt anderledes idet jeg vil beskrive lidt omkring opstarten af min virksomed og hvad der lige falder mig ind. Så måske bliver den lidt langtrukken - så er du som læser også advaret.
Nå men som sagt startede jeg Dansk Partivaresalg i 2002. Jeg havde en masse ideer og een grundlæggende: Jeg ville starte en grossistvirksomhed der handler med mærkevare partivarer. Ikke sådan kræmmer agtigt men en seriøs grossistvirksomhed der skulle finde partier til butikker og kæder. Jeg var stort set åben overfor alle brancher - intet skulle udelukkes fra start, så hellere prøve tingene af, uden selvfølgelig at løbe alt for store og tåbelige risici. Den første dag på kontoret rådede jeg over kr. 38.000,- og en gammel bærbar computer og et 38k modem der peb og hylede så gardinerne blafrede til gene for især damen i huset. Jeg fik nogle små ordrer, lige nøjagtig nok til at holde skruen i vandet. Jeg arbejede dag og nat, kun eet var i mine tanker; det store "hug". Det hug/ den handel der kunne sikre firmaet i et halvt års tid, så jeg kunne få lidt arbejdsro og lette presset lidt, for konen var gravid og sygemeldt så der skulle kr i kassen. Vi boede i et gammelt sommerhus og hendes gæld fra hendes tidligere liv, matchede næsten min der hovedsagelig var grundlagt da jeg var blevet taget røven på i købet af en andelslejlighed. Nu på 5 års afstand var det fandeme en hård tid, men trods alt aldrig kaos, for netop presset holdt mig fokuseret; jeg arbejdede målrettet, struktureret og benhårdt.
Når jeg husker tilbage på den tid er det med blandede følelser, de ting der lykkedes vil jeg aldrig glemme, men jeg glemmer heller aldrig den modgang jeg havde. Og slet ikke de -heldigvis få - mennesker der på en eller anden måde nedværdigede mig, det være sig bankrådgivere, bekendte, ja selv et par andre iværksættere. De rent professionelle afslag, som eks. vis fra kunder er jo helt naturlige og rørte mig ikke som sådan, jeg havde trods alt næsten 10 års salgserfaring da jeg startede. Men det var nedværdigelse fra de mennesker som jeg følte jeg var i samme båd med der virkelig bed på sjælen. Og nej, vi taler ikke om at jeg ikke ville tage i mod gode råd, det gjorde jeg med kyshånd, men jeg taler om slet og ret nedværdigelse, undgåen osv. Heldigvis er jeg idag i en situation hvor jeg -udover købet og salget - ikke er afhængig af eksterne faktorer, så som bankens villighed osv. Men en efter en har jeg haft lejlighed til i tidens løb mærket den fryd det er at give et par af de kløvninger lidt igen - og jeg vil ikke holde mig tilbage overfor de personer der mangler at blive givet igen til - den dag chancen byder sig. Og sådan har jeg det stadig, jeg værner om min
virksomhed som det er mit 2. barn.
Nå men ordren kom, et køb i DK blev konverteret til
salg i Tyskland med kr og øre i fortjeneste - det var mit break. Jeg leverede varen i Tyskland og tog derned og sikrede at alt var ok og kom hjem med en check. Fortjenesten var ca. kr. 60.000,- og det var ligenøjagtig det jeg havde brug for. Næste dag stod jeg i banken præcis kl. 10.00. Betalte leverandøren og selvom det var firmaets penge (nu skal ingen jo tro at jeg bare tog af kassen) så havde jeg så meget kørsel tilgode, at jeg kunne tage på indkøb for kr. 7.000,- Hver en krone blev brugt på mad og andre fornødenheder. Jeg fyldte alle skabe og frysere totalt op (længe leve 5 stk. 1700 grams kyllinger for en hund). Bil og trailer var
Bliv gratis medlem
Opret bruger